![](https://optimise2.assets-servd.host/grundtvigsk-forum/local/images/Grundtvig-paa-Sleipner.-Tegning-af-Constantin-Hansen-1846.-I-Hoejskolebladet-1897-web.jpg?w=1200&h=900&q=82&fm=jpg&fit=crop&dm=1657533979&s=900c91772bc552eae80ad5b5690c8956 1200w, https://optimise2.assets-servd.host/grundtvigsk-forum/local/images/Grundtvig-paa-Sleipner.-Tegning-af-Constantin-Hansen-1846.-I-Hoejskolebladet-1897-web.jpg?w=992&h=744&q=82&fm=jpg&fit=crop&dm=1657533979&s=f31abdbef1c87f79bfc86e086c742dce 992w, https://optimise2.assets-servd.host/grundtvigsk-forum/local/images/Grundtvig-paa-Sleipner.-Tegning-af-Constantin-Hansen-1846.-I-Hoejskolebladet-1897-web.jpg?w=768&h=576&q=60&fm=jpg&fit=crop&dm=1657533979&s=619de0fce052c296416cfbf9996187f1 768w, https://optimise2.assets-servd.host/grundtvigsk-forum/local/images/Grundtvig-paa-Sleipner.-Tegning-af-Constantin-Hansen-1846.-I-Hoejskolebladet-1897-web.jpg?w=576&h=432&q=60&fm=jpg&fit=crop&dm=1657533979&s=77e3181c1c2a93d6627e6deacb438db3 576w)
Teologien
![](https://optimise2.assets-servd.host/grundtvigsk-forum/local/images/Alteret-foto-Peter-Brandt-Henriksen_2022-08-08-112921_xnpk.jpg?w=1200&h=900&q=82&fm=jpg&fit=crop&dm=1659958161&s=ae043e57d1345f5e8c1c2f865baafa4b 1200w, https://optimise2.assets-servd.host/grundtvigsk-forum/local/images/Alteret-foto-Peter-Brandt-Henriksen_2022-08-08-112921_xnpk.jpg?w=992&h=744&q=82&fm=jpg&fit=crop&dm=1659958161&s=d2cadfbe96137567dc6804f2664a474f 992w, https://optimise2.assets-servd.host/grundtvigsk-forum/local/images/Alteret-foto-Peter-Brandt-Henriksen_2022-08-08-112921_xnpk.jpg?w=768&h=576&q=60&fm=jpg&fit=crop&dm=1659958161&s=9758ad25899bb2876718cfbf2304cfa1 768w, https://optimise2.assets-servd.host/grundtvigsk-forum/local/images/Alteret-foto-Peter-Brandt-Henriksen_2022-08-08-112921_xnpk.jpg?w=576&h=432&q=60&fm=jpg&fit=crop&dm=1659958161&s=62883c22bf4f7311a2b432fa55f75dee 576w)
Menneske først – kristen så
Frihedssyn
Grundtvigs syn på teologi er et frihedssyn. I kirken skal der være plads til flere synspunkter og måder at praktisere tro på. Kirkerummet er et sted både for gudsdyrkelse og folkelig sammenkomst. Grundtvig mente, at kirken som sted kunne rumme også gudsdyrkere af anden observans end den kristne.
Loven om sognebåndsløsning sikrer at man som kirkegænger kan følge sin samvittighed og søge en præst, hvis teologiske holdninger man deler. Ligesom loven om fri- og valgmenigheder giver mulighed for at danne egen menighedsforsamling med større frihed i præsteansættelse og liturgi. Begge love plæderede Grundtvig for, da han som politiker sad i Rigsdagen (folketinget).
Menneske først – kristen så
Hos Grundtvig kan det menneskelige ikke skilles fra det kristelige – og omvendt. Mennesket er Herrens medarbejder i et jævnt og muntert, virksomt liv på jord.
Find mere viden om Grundtvig i kirken længere nede på siden
Relateret indhold
Gå til overblikket-
Viden af Niels Thomsen
-
Viden af Henrik Wigh-Poulsen
Bibelsyn
-
Viden af Knud Bjarne Gjesing
Gudbilledlighed
-
Viden af Hans Raun Iversen
Ånd
-
Viden af Doris Ottesen
Kærlighed
-
Viden af Niels Thomsen
Kristenhedens syvstjerne
-
Viden af Birgitte Stoklund Larsen
Grundtvig og Islam
-
Viden af Holger Jepsen
Folkekirken
-
Viden af Jørgen Demant
Gudstjenesten
-
Viden af Kurt V. Andersen
Valg- og frimenigheder
-
Viden af Kurt Ettrup Larsen
Grundtvig og de kirkelige retninger
-
Viden af Holger Jepsen
Økumeni
-
Viden af Andreas Christensen
Grundtvig i konfirmationen
-
Viden af Peter Brandt Baumgartner
Grundtvig som salmedigter
-
Viden af Peter Brandt Baumgartner
Salmemelodier
-
Viden af Peter Brandt Baumgartner
Det fælles åndedræt, resonansen
-
Viden af Peter Brandt Baumgartner
Forkyndelsens genlyds-ord
-
Viden af Svend Bjerg
Den kristne børnelærdom