![](https://optimise2.assets-servd.host/grundtvigsk-forum/local/images/596A7574.jpg?w=1200&h=900&q=82&fm=jpg&fit=crop&dm=1658760111&s=3ea8e7ab651a5ed036e4fc83c8e75301 1200w, https://optimise2.assets-servd.host/grundtvigsk-forum/local/images/596A7574.jpg?w=992&h=744&q=82&fm=jpg&fit=crop&dm=1658760111&s=d89bae6c77176e3308b779670587c173 992w, https://optimise2.assets-servd.host/grundtvigsk-forum/local/images/596A7574.jpg?w=768&h=576&q=60&fm=jpg&fit=crop&dm=1658760111&s=cc35092b0fff87db33db8d2b1fa832b5 768w, https://optimise2.assets-servd.host/grundtvigsk-forum/local/images/596A7574.jpg?w=576&h=432&q=60&fm=jpg&fit=crop&dm=1658760111&s=0ec898ad85c68ebd3d34c28fe8212b56 576w)
Gudstjenesten
![](https://optimise2.assets-servd.host/grundtvigsk-forum/local/images/Praedikestol-foto-Peter-Brandt-Henriksen.jpg?w=1200&h=900&q=82&fm=jpg&fit=crop&dm=1659958859&s=5f643509ecaec6e850e7dc096dc15d5d 1200w, https://optimise2.assets-servd.host/grundtvigsk-forum/local/images/Praedikestol-foto-Peter-Brandt-Henriksen.jpg?w=992&h=744&q=82&fm=jpg&fit=crop&dm=1659958859&s=7b67815e1732c8ec6bc004a23743e745 992w, https://optimise2.assets-servd.host/grundtvigsk-forum/local/images/Praedikestol-foto-Peter-Brandt-Henriksen.jpg?w=768&h=576&q=60&fm=jpg&fit=crop&dm=1659958859&s=9a4b0b42ffcb0c778595ff099b6ce4d0 768w, https://optimise2.assets-servd.host/grundtvigsk-forum/local/images/Praedikestol-foto-Peter-Brandt-Henriksen.jpg?w=576&h=432&q=60&fm=jpg&fit=crop&dm=1659958859&s=7deaedb1b52d87b78e9a7b06d9dd546f 576w)
Jørgen Demant om N.F.S. Grundtvigs gudstjenestesyn
Gudstjenesten er et mødested mellem Gud og mennesker. Gud kan man møde mange steder – som et spor i naturen, som en stemme i ens indre, som et glimt af nærvær mellem to elskende. Det ville Grundtvig også kunne tale med om.
Men for Grundtvig er gudstjenesten et særligt sted for et gudsmøde. Her bliver hele mennesket involveret, både sanserne, hjertet og hjernen. Grundtvigs gudstjenestesalmer i Den danske Salmebog (nr. 402-411) giver et indblik i hans gudstjenestesyn.
Det særlige ved gudsmødet i gudstjenesten er, at her får mennesket både en anden tids- og rumfornemmelse. Vores almindelige digitale tid, hvor tiden bare går, ophæves. I en ”times tid” bliver man sat ind i evighedens flow, der rækker tilbage til urtiden og frem mod afslutningen af tiden. Det hedder i kirkens bøn ”fra evighed til evighed”. Vi sættes ind i en evighedshistorie, der overbyder vores livshistorie, nationalhistorie og verdenshistorie.
Den kristne evighedshistorie skal ifølge Grundtvig ind i menneskets krop og sjæl. Man skal høre, tale, synge, bede, føle, smage Gud. Den evige histories ånd (ånden fra Kristus) må have krop, hvis mennesket skal mærke dét, Grundtvig kalder ”Gudslyset” (sandheden om Gud) og ”Gudslivet” (at denne sandhed om Gud kan blive menneskets sandhed). I gudstjenesten hører man Bibelens fortællinger og præstens aktualisering af historien. Man ser, når barnet døbes. Man smager, når man spiser brød og vin ved alterskranken. Man ser og hører, når præsten med løftede arme velsigner. Man mærker rytmen i kroppen, når man synger salmer.
Gudsmødet i gudstjenesten betyder ifølge Grundtvig, at man oplever et slags identitetsskifte. Han taler i en salme om, at mødet med Jesus fører til, at ”du er min, og jeg er din”. At Jesu historie er min historie, betyder, at jeg kan læse min historie i lyset af Jesu historie, bruge den som fortolkningsmønster. At min historie omvendt også er Jesu historie, betyder, at jeg aflastes fra min historie. Jeg er mere end min private historie, jeg er del af en anden og større historie. Jeg er ikke alene, men del af en fælles historie.
Relateret indhold
Gå til overblikket-
Viden af Peter Brandt Baumgartner
-
Viden af Holger Jepsen
Folkekirken
-
Viden af Peter Brandt Baumgartner
Forkyndelsens genlyds-ord
-
Viden af Doris Ottesen
Kærlighed
-
Viden
Teologien
-
Viden af Peter Brandt Baumgartner
Salmemelodier
-
Viden af Hans Raun Iversen
Ånd
-
Viden af Henrik Wigh-Poulsen
Bibelsyn
-
Viden af Svend Bjerg
Den kristne børnelærdom
-
Viden af Andreas Christensen
Grundtvig i konfirmationen
-
Viden af Kurt Ettrup Larsen
Grundtvig og de kirkelige retninger
-
Viden af Peter Brandt Baumgartner
Grundtvig som salmedigter
-
Viden af Knud Bjarne Gjesing
Gudbilledlighed
-
Viden af Niels Thomsen
Kristenhedens syvstjerne
-
Viden af Niels Thomsen
Mytologien
-
Viden af Kurt V. Andersen
Valg- og frimenigheder
-
Viden af Holger Jepsen
Økumeni
-
Viden af Birgitte Stoklund Larsen
Grundtvig og Islam