Grundtvig i skolen

I Danmark kan man ikke sige skole uden også at sige N.F.S. Grundtvig. Han regnes for at være idémanden bag fri-, efter- og højskolerne, og har en enorm indflydelse på, hvordan vi forstår skole, undervisning og dannelse i dag.

Et af de vigtigste ord for Grundtvig var ordet oplysning. Grundtvig så det som sin hovedopgave at være med til at kaste lys over livet her og nu. Gennem skole og uddannelse skal livet lyses op, så alle mennesker – både individuelt og som fællesskab – får en større og større indsigt i livet.

Grundtvig kaldte det for livsoplysning, og som han så det, skulle lige præcis livsoplysning være målet for al form for uddannelse.

Her på siden kan du læse om Grundtvigs aftryk på og i skolen.

Der kan være stor forskel på pædagogik og skolevirksomhed, der kalder sig grundtvig-koldsk. Alligevel er der visse fællestræk ved de mange forskellige fortolkninger og måder at gøre det på i praksis. 

Nederst på siden finder du links til artikler, opslag og andre former for viden, der fortæller om Grundtvigs forståelse af dannelse og oplysning, og som åbner for samtaler om, hvor skolen befinder sig i dag – set i et grundtvigsk perspektiv. Bidragene er skrevet af forskellige skolefolk, der hver især giver deres bud på spændviden i perspektiverne.

God læselyst!

En skole for livet

Grundtvig har haft stor indflydelse på, hvordan vi forstår skole, undervisning og dannelse i Danmark.

Grundtvig så det som sin hovedopgave, at være med til at kaste lys over livet her og nu. Livet skal gennem skole og uddannelse lyses op så mennesket individuelt og som menneskehed får større og større indsigt i menneskelivet – og måske kan ane meningen med det. Det vil aldrig være mennesket forundt i dette liv at få den fulde indsigt, men vores bestemmelse er alligevel at søge livet så oplyst som muligt. Grundtvig kaldte dette mål og denne virksomhed for livsoplysning, og oplysningen om livet skal ske ligeværdigt om det helt nære liv og det globale og fremtidige liv, som vi kun kan ane. I en pædagogisk sammenhæng talte han om en levende vekselvirkning mellem mennesker som karakteriseret af, at alle mennesker i relationen yder sit og udvikler og forandrer sig. Således også mellem lærer og elev. Begge parter kan og skal lære af hinanden i et ligeværdigt forhold og i konsekvens heraf udvikle og forandre sig. Al videnskab, uddannelse og skole har derfor til syvende og sidst – og uanset fag eller profession – dette ene mål: livsoplysning.

Teksten er skrevet af Ove Korsgaard, prof. emeritus i pædagogik og tidl. forstander på Gerlev Idrætshøjskole

“Oplysning være skal vor lyst, er det så kun om sivet, men først og sidst med folkerøst oplysningen om livet.”
N.F.S. Grundtvig, 1839

I denne sammenhæng er begrebet dannelse tæt forbundet til forestillinger om, hvad der gør et menneske til menneske. Hvad det er, der gør os anderledes end alle andre skabninger på jorden. I den forbindelse fremhæver Grundtvig menneskets evne til selvbevidsthed. Det vil sige vores evne til at have et billede af eller en forestilling om og et svar på: Hvem er jeg? – og man kunne tilføje: lige nu! For dannelse er altid en proces og ikke et færdigt produkt. Hen over livet ændres vores opfattelse af, hvem vi er.
Skolen er en meget vigtig del af et menneskes dannelsesproces. Det er den ved, at den viderebringer barnet viden, oplærer barnet i bestemte færdigheder og hjælper barnet med at agere i et fællesskab. I moderne pædagogisk terminologi ville man sige, at man skaber et læringsrum for barnet. Alt sammen noget, der kan give barnet selvindsigt, og som det har brug for for at kunne leve det liv, det er sat i. Grundtvig betegnede denne proces for dannelse og duelighed til livet her og nu.

Viden om Grundtvig i skolen

Se alle udgivelser