Højskole

’Højskole’ navnet på den skoleform, som i særlig grad tilskrives Grundtvig at være ”opfinder” af. Grundtvig havde en forestilling om en særlig skoleform, som skulle oplyse og myndiggøre almindelige, voksne mennesker, så de på kvalificeret vis kunne deltage i styringen af landet. Det særlige ved skolen skulle være, at dens opgave var at give livsoplysning fremfor viden og kunnen om bestemte erhverv. Inspireret af bl.a. Cambridge Universitet i England skulle højskolen være en kostskole, hvor elever og lærere boede, levede og lærte sammen.

I dag er højskolen, eller ’folkehøjskolen’, som den kaldes i officiel sammenhæng, betegnelsen for en skoleform, der er kostskole, som henvender sig til unge og voksne fra 18 år og opad, og som ikke giver eksamen, men hvis hovedsigte ifølge lovgivningen er ”livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse”.

Gennem historien har forskellige højskoler ved siden af den almendannende undervisning givet mere målrettet undervisning, som havde et bestemt fagligt retningspræg – f.eks. forberedelse til optagelse på sygeplejeuddannelsen eller læreruddannelsen. Dette er også tilfældet i dag for en del højskolers vedkommende, men den almendannende undervisning skal i henhold til loven have absolut majoritet.

Dette, at staten giver så store økonomiske tilskud til en skoleform, der ikke er primært skal være formelt kompetencegivende i forhold til erhvervslivet men almendannende og personlighedsudviklende for eleverne, er noget særligt dansk og betragtes af mange udlændinge som noget helt særligt og et besøg værd. Ude omkring i verden kan man da også finde skoler, som direkte eller indirekte er under inspirationen fra den danske folkehøjskole.

Grundtvig som inspirationskilde i dag

Selv om portrættet af Grundtvig sjældent er det første, man ser, når man entrerer en af landets knap 80 højskoler i dag, kan hans betydning og indflydelse på højskolebevægelsen næppe undervurderes. Han er både anerkendt, hyldet og hadet som “højskolens fader”.

Grundtvigs centrale tanke om at skabe “en Skole for Livet”, hvor alle samfundsklasser kunne mødes, er i vidt omfang stadig ambitionen for landets højskoler. Historisk blev landets første højskole åbnet i 1844 i Rødding under stor inspiration fra Grundtvig, og en lang række skoler dukkede op i sidste halvdel af det 19. århundrede efter samme forbillede og Christen Kold. I tråd med “mesterens” forestillinger var ambitionen en “borgerlig dannelse” af bondestanden og statens embedsmænd uden, at de skulle aflægge eksamen. Denne funktion har højskolen af indlysende årsager ikke længere, hvor det nu fortrinsvist er den veluddannede middelklasses børn, der frekventerer højskolen.

Grundtvig har gentagne gange været erklæret ude i højskolesammenhænge. Men hans tanker er igen og igen blevet hevet frem og ofte kombineret med tidstypiske ideologiske strømninger. Særligt markant var det i 70erne, hvor en marxistisk inspireret tænkning blev koblet med særligt Grundtvigs frihedsideologi. Man kan også nævne debatten, der opstod i kølvandet på oprettelsen af Oure Højskole i 1989, hvor den nyoprettede højskole leverede en markant afvisning af Grundtvig og den traditionelle højskoleopfattelse. Det provokerede mange.

Men forsvinde ville han ikke. En undersøgelse lavet af Højskolebladet i 2009 viste da også, at Grundtvig stadig indtager en suveræn førsteplads, når højskoleforstandere skal sætte navn på deres primære inspirationskilde. Så til trods for, at de færreste højskoleelever kan sige særligt mange sammenhængende sætninger om Grundtvig i dag, er det i vidt omfang stadig hans forestillinger om folkelig oplysning og det levende ord, der ligger til grund for den måde, der bliver drevet højskole på i dag.