Podcast af Emilie Westh Wold og Grethe Kirk Tornberg
Friskole
N.F.S. Grundtvig og Christen Kold står bag meget af det, vi i dag finder på fri-, efter- og højskolerne.
Her kan du læse om friskolen.
I Danmark er der undervisningspligt (ikke skolepligt) hvilket har givet rum til de frie grundskoler. En fri grundskole er en privat, selvejende institution for undervisningspligtige børn. Skolen skal drive sin virksomhed i henhold til lov om friskoler og private grundskoler og skal være godkendt af Undervisningsministeriet. Mange friskoler er opstået på initiativ fra en forældregruppe.
Ordet “fri“ i betegnelsen angiver, at skolen er privat – dvs. ikke-offentlig og statsstyret. “Fri” angiver tillige, at det er skoler, som er såvel fri fra noget som fri til noget i forhold til deres skolevirksomhed. I dansk tradition har de frie skoler været underlagt en lovgivning, som principielt har givet frihed på fem centrale områder – idet dog det overordnede princip om åndsfrihed er styrende for de fire andre, fordi disse er nødvendige for at åndsfriheden kan opnås. Friheden er således knyttet til forældrenes og skolens baglands ret til at drive skoler ud fra egne opfattelser af livet og samfundet – dvs. begrundet i samfundets demokratiske ønske om åndsfrihed. Dog er friheden på alle områder gennem de sidste 10-15 blevet mere og mere begrænset.
De fem frihedsprincipper kan beskrives således:
- åndsfrihed: En hvilken som helst livsopfattelse kan være grundlag for oprettelse af en skole
- pædagogisk frihed: Stor frihed i valg indhold, metode og materialer
- økonomisk frihed: Stor frihed til at vægte og prioritere i forhold til ideen
- ansættelsesfrihed: Frihed til at ansætte og afskedige på grundlag af holdning og adfærd
- elevfrihed: Frihed til at optage og bortvise elever på grundlag af holdning og adfærd
Historisk
set er en friskole betegnelsen for en bestemt type private børneskoler, nemlig
de skoler, der blev oprettet i forlængelse af den tradition for private skoler,
som Christen Kold begyndte i 1852. Disse skoler fik siden hen betegnelsen de
grundtvig-koldske friskoler eller blot friskoler. I 1886 sluttede de sig sammen
og oprettede Dansk Friskoleforening, hvis formål det er at værne om forældrenes
ret til at oprette skoler efter egene forestillinger om god skole, undervisning
og opdragelse. I de første mange år var der kun de grundtvig-koldske skoler,
der kaldte sig friskoler. Parallelt med friskolerne var de private realskoler,
som også var børneskoler, og de to skoleformer havde hver deres lovgivning frem
til 1970. I dag er begrebet friskole meget mere alsidigt brugt, og bruges ikke
kun om en bestemt idemæssig retning blandt de private grundskoler. Dansk
Friskoleforening har i dag medlemmer som tilknytter sig andre trossamfund og
pædagogiske ideer – f.eks. Steinerskoler, Scientology skoler og muslimske
friskoler. Siden 1970 har alle såkaldt frie grundskoler haft den samme lov at
virke under.
Friskolernes fællestræk
Helt kort kan man sige, at det der kendetegner de grundtvig-koldske friskoler er følgende fællestræk:
- Skolens helt centrale fag er historie, dansk og religion.
- Fortælling er den bærende formidlingsform i undervisningen.
- Fællessangen er central i formidlingen af det grundtvig-koldske menneske- og livssyn, som skolen vil præge eleverne med.
- Det forpligtende fællesskab vægtes i ord og praksis.
- Skolen skal ikke måle elevernes viden gennem karakterer og prøver.
- Skolearbejdet involverer hele lærerpersonen og omfatter både undervisning og samvær.
- Skolens opgave defineres først og sidst af baglandet (forældre-/skolekredsen).
- Skolen og dens medarbejdere opfattes som en del af en folkelig bevægelse, der rækker ud over skolevirksomheden.
