Skolerne

I ovenstående citat fra en sang til skoleindvielser beskriver Grundtvig lyset som et positivt fænomen, som både betyder oplysning, livslys og Gudslys. I skolerne skal alle tre typer af lys findes. Men lys er ikke nok, skolen skal også have varme – dvs. kærlighed. Oplysning alene gør det ikke, relationen mellem forældre og børn og mellem lærere og elever skal være båret af kærlighed. Grundtvigs aftryk ses tydeligt i de mange grundtvig-koldske skoler rundt omkring i Danmark og verden, herunder friskoler, efterskoler og folkehøjskoler.

Det er ikke nemt entydigt og generelt at definere grundtvig-koldsk skoletænkning og -virksomhed, for det afhænger af, hvem man spørger. Det vil altid være op til den enkelte skole og dens skolekreds og medarbejdere at afgøre, hvordan de mener, det er rigtigst at drive en skole, der kalder sig grundtvig-koldsk. Og ingen kan fratage andre retten til at kalde sig grundtvig-koldske.

Benævnelsen grundtvig-koldsk har eksisteret i over 100 år og angiver at traditionen stammer såvel fra N.F.S. Grundtvig som fra Christen Kold. Men de to mennesker har hver deres rolle og betydning i traditionen.

Lidt forenklet kunne man sige, at Grundtvig har tænkt tankerne og Kold har gennemført dem i praksis. Men Kolds arbejde skal ses på baggrund af, at Grundtvig skrev meget lidt om undervisning af børn, og om hvordan en skolevirksomhed for børn skal gribes an. Grundtvig var optaget af voksenundervisning og folkeoplysning. Kold har derfor så at sige “oversat” Grundtvigs tanker om undervisning og uddannelse af voksne til skole for børn, og derfor kan man med rette betegne Kold som den mest originale pædagog Danmark har fostret.

I en berømt tale for Grundtvig og dennes venner udtrykte Kold sig med ordene ”Først oplive så oplyse”, hvormed han italesatte sin opfattelse af at børn – og mennesker i det hele taget – lærer bedst, når de kan se en mening med at lære. For Kold var oplivelse det at gøre eleverne glade for livet og dermed give dem lyst til at udforske livet foran og omkring dem. For Kold selv var han livslyst tæt forbundet med hans tro på, at han var ubetinget elsket af Gud. En sådan ubetinget kærlighed/accept skal læreren også møde eleverne med, så de føler sig værdsat. Ligesom Grundtvig så Kold en fare for at skolen gennem udenadslære og eksaminer skulle tage livs- og lærelysten fra eleverne og på den måde blive en død skole – eller skolen for døden, som de kaldte det.

Nogle vil mene, at der er en forskel på Kold og Grundtvig i deres syn på forholdet mellem skole og kristendom. F.eks. at Kold var mere forkyndende over for eleverne end Grundtvig mente, man skulle være i skolen. Selv om der er forskellige opfattelser blandt skolehistorikere af dette forhold, er der skoler der, fordi de ikke ønsker at missionere i skolen kun vil kalde sig grundtvigsk – og enkelte skoler betegner sig, idet de opfatter forkyndelsen af kristendom som helt central på deres skole, alene som koldsk.