Påskeblomst! hvad vil du her?

I årene 1816-19 udgav Grundtvig tidsskriftet Danne-Virke. Danne-Virke var et litterært forsvarsværk for dansk ånd og kultur, og Grundtvig skrev og redigerede selv alle indlæggene. Tidsskriftet bestod af aktuelle artikler, oversættelser, folkeviser, afhandlinger, digte og historiske artikler. I Danne-Virke skrev Grundtvig digtet Paaske-Lilien. Digtet bestod af en prolog på 13 vers, samt en dramatisk del, hvor romerske soldater og jøder diskuterer Jesu død og opstandelse, som ender med at udspille sig for deres øjne. Digtet ender med en epilog på otte vers.

Hvad man senere har mødt af kirkelige anskuelser, folkelige tanker og salmer fra Grundtvigs hånd, kan spores tilbage til Danne-Virkes næsten uoverskuelige brede flod. Og selvom tidsskriftet, stort set, ingen opmærksomhed vakte på dets tid, er det betydningsfuldt for forståelsen af Grundtvigs senere teologiske færden.

Da Grundtvig skrev Påskeblomst! hvad vil du her? (Den Danske Salmebog 236) følte han sig ikke som salmedigter. Hidtil havde han kun haft ideer om den danske kirkes fornyelse med en ny salmetone. Det var nogle af Grundtvigs drømme i denne tid. Drømme som senere skulle bære frugt. Den første salmeversion af Påskeblomst! hvad vil du her? er udgivet i Grundtvigs store Sang-Værk i 1837, og den udsprang af digtet om Paaske-Lilien fra tiden med Danne-Virke. Grundtvig havde dog gjort teksten om påskeblomsten til en salmeform denne gang. Teksten kom til at indeholde et “vi” i stedet for et “jeg”, og salmens anliggende blev alment og angik enhver, der havde med kristendom at gøre. Dette gør teksten til en salme.

Sidenhen blev salmen forkortet i henhold til forskellige salmebøger, og i Den Danske Salmebog af 1953 fik den seks vers – det er disse seks vers, der også er gået uændret videre i den nuværende salmebog, som blev autoriseret i 2002. Påskeblomsten hæver sig her, fra digtets enfoldige person, til at være budbringer, hvis budskab salmen tyder og giver videre.

Digtet om Paaske-Lilien var meget selvbiografisk, og begrebet “Paaskelilie” kan både forstås botanisk, som en blomst, og i overført betydning: noget bondsk. Ordet blev på den tid brugt som et øgenavn for en enfoldig, en lidt ubegavet og godtroende person. Det var nemlig sådan Grundtvig så – eller i hvert fald fremstillede – sig selv i 1817. Dét, at teksten tager udgangspunkt i Grundtvigs personlige situation i den skrivende stund, har været et kritikpunkt for nogle, eftersom salmen skulle bruges som menighedssalme. Her kan det virke forstyrrende på menighedens salmesang, at digterens personlige historie kommer i centrum. Dog er salmen om påskeblomsten en ofte benyttet og elsket salme, og den har været en yndet salme i den danske kirke i de sidste ca. 60 år.

Det var en tradition i mange år, at Grundtvigs Paaske-Lilien blev opført på Det Kongelige Teater påskelørdag, og det var af disse entreindtægter, man byggede Grundtvigskirken på Bispebjerg i København. Den berømte komponist Carl Nielsen skrev i 1910 en melodi til salmeteksten til denne brug.

Lyt til melodien på dendanskesalmebogonline.dk