Opslag
Et udvalg af salmer

Den signede dag med fryd vi ser

Illustration til Grundtvig: "Den signede dag...". 1887-1891. F. Henriksen & Joakim Skovgaard.
af Peter Brandt Baumgartner, kommunikationsmedarbejder, Brøndbyøster Kirke og Glostrup Provsti

I denne artikelserie tager Peter Brandt Baumgartner dig med bag om et udvalg af N.F.S. Grundtvigs kendte salmer. I salmerne gemmer der sig et vælg af anekdoter samt et indblik i Grundtvigs kirkesyn.
Her kan du læse om Den signede dag med fryd vi ser.

“Den signede dag med fryd vi ser
af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer,
os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets børn,
at natten hun er nu omme”
N.F.S. Grundtvig, 1826/1846

I middelalderen fandtes der en salme, som hed Den signede dag som vi nu se. Denne salme er en “dagssalme”, og er beregnet til at blive sunget som en tak til Gud. Salmen er kort fortalt en tak for, at en ny dag er begyndt. Den udtrykker, at livet er hårdt, og at man må arbejde, slide og slæbe, for at nå igennem dagen – og samtidig skal man tilmed sige tak til Gud for det. Dagssalmen (eller dagevisen) blev før i tiden sunget julemorgen. Det bærende er højtidsperspektivet: fra nat til dag, fra jul til pinse og fra fødsel til fuldendelse.

I 1826 nyfortolkede og bearbejdede Grundtvig salmen, og det blev til Den signede dag med fryd vi ser (Den Danske Salmebog 402). Allerede i første linje kan man se, at glæden (fryden) og lyset har en langt større plads i salmen end i den tidligere udgave. Vi tager nu imod dagen med fryd og glæde.

Grundtvigs bearbejdelse følger Hans Thomissøns version af salmen, som kan findes i Thomissøns salmebog s. 316, i grove træk. Dog adskiller Grundtvigs version sig i struktur og teologi. Hvad angår strukturen og de teologiske emner, minder den meget om Grundtvigs øvrige bearbejdelser af ældre salmer. Grundtvigs mål med nyfortolkningen og bearbejdelsen var nemlig ikke, helt antikvarisk, at gengive salmen historisk korrekt – det var at gøre salmen så levende og nutidig som muligt. Dette kan også betragtes som et udtryk for folkeligheden hos Grundtvig. En folkelighed, der viste sig i salmesangen.

Den signede dag med fryd vi ser blev skrevet ved fejringen af tusindåret for kristendommens indførelse i Danmark. Den indførelse, som munken Ansgar bragte med sig til Danmark i første del af 800-tallet. Grundtvig skrev salmen, men den kom ikke i betragtning hos den daværende biskop Münter. Salmen optrådte derfor ikke i det officielle salmehæfte. Grundtvig følte sig derfor nødsaget til at få den trykt i sit eget, mere “uofficielle” hæfte til tusindårsfesten, og ikke i det særlige jubilæumshæfte, der ellers blev udgivet. Grundtvigs lille udgivne hæfte hed Danske Højtids-Psalmer til Tusindaars-Festen.

I lyset af Grundtvigs fascination af den nordiske mytologi har man tolket de sproglige billeder som farvet af de gamle sagn. Dette kan f.eks. betragtes i vers 7, hvor Grundtvig synger om den gyldne borg. Her kan der henvises til det nordiske Valhal, som er skildret i eddakvadet Vølvens spådom.

Den signede dag med fryd vi ser synges ved højtider, men også på en helt almindelig søndag morgen. Salmen kan betegnes som den danske kirkes ubestridte festsalme. Salmen har siden optrådt i forskellige salmebøger, i forskellige versioner og med forskellige vers. Elsket er C.E.F. Weyses melodi, som blev skrevet umiddelbart efter digtningen.
Lyt til melodien på dendanskesalmebogonline.dk

Den signede dag med fryd vi ser

Den signede dag med fryd vi ser
af havet til os opkomme;
den lyse på himlen mer og mer,
os alle til lyst og fromme!
Det kendes på os som lysets børn,
at natten hun er nu omme!

Den signede stund, den midnatstid,
vor Herre han lod sig føde,
da klared det op i østerlid
til dejligste morgenrøde,
da lyset oprandt, som Jordens bold
skal lysne udi og gløde.

Om levende blev hvert træ i skov,
og var så hvert blad en tunge,
de kunne dog ej Guds nådes lov
med værdelig røst udsjunge;
thi evig nu skinner livets lys
for gamle og så for unge.

Thi takke vi Gud, vor Fader god,
som lærken i morgenrøde,
for dagen, han os oprinde lod,
for livet, han gav af døde;
den signede dag i Jesu navn
os alle vort liv forsøde!

Nu sagtelig skrid, vor højtidsdag,
med stråler i krans om tinde!
Hver time til Herrens velbehag
som bække i eng henrinde,
til frydelig sig til sidst de sno
op under de grønne linde!

Som guld er den årle morgenstund,
når dagen opstår af døde,
dog kysser os og med guld i mund
den liflige aftenrøde,
så tindre end må det matte blik,
de blegnede kinder gløde.

Så rejse vi til vort fædreland,
dér ligger ej dag i dvale,
dér stander en borg så prud og grand
med gammen i gyldne sale;
så frydelig dér til evig tid
med venner i lys vi tale.

Nordisk dagvise 14. årh. Dansk 1569.
N.F.S. Grundtvig 1826 og 1846.

Litteratur

Jørgen Kjærgaard. Salmehåndbog.
Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2003

Peter Balslev-Clausen. N.F.S. Grundtvigs gendigtninger af “Den signede dag”. Hymnologi. I: Nordisk tidsskrift. Salmehistorisk selskab og Nordhymn, 2010.