Opslag
Et udvalg af salmer

Nu falmer skoven trindt om land

En sen efterårsdag i Dyrehaven. Solskin. Theodor Philipsen, 1886.
af Peter Brandt Baumgartner, kommunikationsmedarbejder, Brøndbyøster Kirke og Glostrup Provsti

I denne artikelserie tager Peter Brandt Baumgartner dig med bag om et udvalg af N.F.S. Grundtvigs kendte salmer. I salmerne gemmer der sig et vælg af anekdoter samt et indblik i Grundtvigs kirkesyn.
Her kan du læse om Nu falmer skoven trindt om land.

“Og når engang på Herrens bud
vort timeglas udrinder,
en evig sommer hos vor Gud
i Paradis vi finder.”
N.F.S. Grundtvig, 1844

I verset er mennesket i sin sidste tid i livet. Det jordiske timeglas udrinder, og man går mod evigheden: det evige liv.

Den 8. september 1843 fyldte Grundtvig 60 år. Et halvt år efter led han af et anfald af sindssyge. Sindssygen havde Grundtvig stiftet bekendtskab med og overvundet tidligere i sit liv, og Grundtvig kom sig da også denne gang. Men der fulgte en periode, hvor han kæmpede med spørgsmålene om alderdommens komme og bevægelsen mod “livets efterår”. Det var spørgsmål, der meldte sig hos den ældre Grundtvig, som hos så mange andre mennesker. Nu falmer skoven trindt om land (Den Danske Salmebog 729) er et resultat af denne periode.

I salmen bliver efteråret brugt både konkret og metaforisk. Salmen er en høstsalme, og i teksten er det efterår, og høsten skal i lade – mennesket går altså vintermørket i møde. Men efteråret kan også beskrives som et menneskes færd i livet – mennesket, der nærmer sig alderdommen. Det er på denne måde, sangen også bliver en salme. Høsten bliver et billede på menneskelivet, og på det religiøse og kristne liv: Dagliglivets erfaring bliver en trosverden.

Nu falmer skoven trindt om land har 10 vers, og er et resultat af en brevveksling mellem Grundtvig og Peter Rørdam, som var præst i Mern på Sydsjælland. Brevvekslingen handlede om, at Grundtvig skulle skrive en ny lejlighedssalme til høstgudstjenesten i 1844. Første udkast til salmen blev ikke vel modtaget af Rørdam. Grundtvig var også utilfreds med denne version, og han skrev af den grund et nyt bud på salmen. I andet forsøg fandt salmen sin nuværende tekst og form, og den blev skrevet på versene over Der stander et slot i Østerrig.

Grundtvig balancerer indholdsmæssigt mellem naturens efterår og selve “livets efterår”. Det bliver beskrevet, at Guds gaver ikke kun viser sig i højsommerens varme og frodighed, men også i den høst, der rækker og giver næring til mennesker hele året. Det er denne balance, man møder i linjerne i vers 9: “…høsten her og høsten hist…” – høsten er et billede på mennesket i tid og evighed. At høsten er her, møder man i vers 1-6 og, at høsten er hist møder man i vers 7-10.

Salmen er skrevet på versemålene fra den tyske folkevise Es liegt ein Schloss in Österreich, men melodien, som for mange er blevet identisk med salmen, er J.H. Nebelongs fra 1889. Nebelongs melodi synges der stadig på ved gudstjenester og arrangementer rundt omkring.
Lyt til melodierne på dendanskesalmebogonline.dk

Nu falmer skoven trindt om land

Nu falmer skoven trindt om land,
og fuglestemmen daler;
alt flygted storken over strand,
ham følger viltre svaler.

Hvor marken bølged nys som guld
med aks og vipper bolde,
der ser man nu kun sorten muld
og stubbene de golde.

Men i vor lade, på vor lo,
der har vi nu Guds gaver,
der virksomhed og velstand gro
i tøndemål af traver.1

Og han, som vokse lod på jord
de gyldne aks og vipper,
han bliver hos os med sit ord,
det ord, som aldrig glipper.

Ham takker alle vi med sang
for alt, hvad han har givet,
for hvad han vokse lod i vang,
for ordet og for livet.

Da over os det hele år
sin fred han lyser gerne,
og efter vinter kommer vår
med sommer, korn og kerne.

Og når engang på Herrens bud
vort timeglas udrinder,
en evig sommer hos vor Gud
i Paradis vi finder.

8 Da høste vi, som fugle nu,
der ikke så og pløje;
da komme aldrig mer i hu
vi jordens strid og møje.

9 For høsten her og høsten hist
vor Gud ske lov og ære,
som ved vor Herre Jesus Krist
vor Fader ville være!

10 Hans Ånd, som alting kan og ved,
i disse korte dage
med tro og håb og kærlighed
til Himlen os ledsage!

N.F.S. Grundtvig, 1844

Litteratur

Jørgen Kjærgaard. Salmehåndbog.
Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2003

Niels Thomsen. Jeg kender et land.
Forlaget Vartov, 2015

Peter Balslev-Clausen. Det vingede ord. Om N.F.S. Grundtvigs salmedigtning.
Materialecentralen. 1991.