Opslag
Et udvalg af salmer

Påskeblomst! hvad vil du her?

af Peter Brandt Baumgartner, kommunikationsmedarbejder, Brøndbyøster Kirke og Glostrup Provsti

I denne artikelserie tager Peter Brandt Baumgartner dig med bag om et udvalg af N.F.S. Grundtvigs kendte salmer. I salmerne gemmer der sig et væld af anekdoter samt et indblik i Grundtvigs kirkesyn.
Her kan du læse om Påskeblomst! hvad vil du her?

“Påskeblomst! hvad vil du her?
Bondeblomst fra landsbyhave
uden duft og pragt og skær!
Hvem er du velkommen gave?
Hvem mon, tænker du, har lyst
dig at trykke ømt til bryst?
Mener du, en fugl tør vove
sang om dig i Danmarks skove?”
N.F.S. Grundtvig, 1817/1835

I årene 1816-19 udgav Grundtvig tidsskriftet Danne-Virke. Danne-Virke var et litterært forsvarsværk for dansk ånd og kultur, og Grundtvig skrev og redigerede selv alle indlæggene. Tidsskriftet bestod af aktuelle artikler, oversættelser, folkeviser, afhandlinger, digte og historiske artikler. I Danne-Virke skrev Grundtvig digtet Paaske-Lilien. Digtet bestod af en prolog på 13 vers, samt en dramatisk del, hvor romerske soldater og jøder diskuterer Jesu død og opstandelse, som ender med at udspille sig for deres øjne. Digtet ender med en epilog på otte vers.

Hvad man senere har mødt af kirkelige anskuelser, folkelige tanker og salmer fra Grundtvigs hånd, kan spores tilbage til Danne-Virkes næsten uoverskuelige brede flod. Og selvom tidsskriftet, stort set, ingen opmærksomhed vakte på dets tid, er det betydningsfuldt for forståelsen af Grundtvigs senere teologiske færden.

Da Grundtvig skrev Påskeblomst! hvad vil du her? (Den Danske Salmebog 236) følte han sig ikke som salmedigter. Hidtil havde han kun haft ideer om den danske kirkes fornyelse med en ny salmetone. Det var nogle af Grundtvigs drømme i denne tid. Drømme som senere skulle bære frugt. Den første salmeversion af Påskeblomst! hvad vil du her? er udgivet i Grundtvigs store Sang-Værk i 1837, og den udsprang af digtet om Paaske-Lilien fra tiden med Danne-Virke. Grundtvig havde dog gjort teksten om påskeblomsten til en salmeform denne gang. Teksten kom til at indeholde et “vi” i stedet for et “jeg”, og salmens anliggende blev alment og angik enhver, der havde med kristendom at gøre. Dette gør teksten til en salme.

Sidenhen blev salmen forkortet i henhold til forskellige salmebøger, og i Den Danske Salmebog af 1953 fik den seks vers – det er disse seks vers, der også er gået uændret videre i den nuværende salmebog, som blev autoriseret i 2002. Påskeblomsten hæver sig her, fra digtets enfoldige person, til at være budbringer, hvis budskab salmen tyder og giver videre.

Digtet om Paaske-Lilien var meget selvbiografisk, og begrebet “Paaskelilie” kan både forstås botanisk, som en blomst, og i overført betydning: noget bondsk. Ordet blev på den tid brugt som et øgenavn for en enfoldig, en lidt ubegavet og godtroende person. Det var nemlig sådan Grundtvig så – eller i hvert fald fremstillede – sig selv i 1817. Dét, at teksten tager udgangspunkt i Grundtvigs personlige situation i den skrivende stund, har været et kritikpunkt for nogle, eftersom salmen skulle bruges som menighedssalme. Her kan det virke forstyrrende på menighedens salmesang, at digterens personlige historie kommer i centrum. Dog er salmen om påskeblomsten en ofte benyttet og elsket salme, og den har været en yndet salme i den danske kirke i de sidste ca. 60 år.

Det var en tradition i mange år, at Grundtvigs Paaske-Lilien blev opført på Det Kongelige Teater påskelørdag, og det var af disse entreindtægter, man byggede Grundtvigskirken på Bispebjerg i København. Den berømte komponist Carl Nielsen skrev i 1910 en melodi til salmeteksten til denne brug.

Lyt til melodien på dendanskesalmebogonline.dk

Påskeblomst! hvad vil du her?

Påskeblomst! hvad vil du her?
Bondeblomst fra landsbyhave
uden duft og pragt og skær!
hvem er du velkommen gave?
Hvem mon, tænker du, har lyst
dig at trykke ømt til bryst?
Mener du, en fugl tør vove
sang om dig i Danmarks skove?

Ej i liflig sommerluft
spired du på blomsterstade,
ej så fik du rosens duft,
ikke liljens sølverblade;
under vinterstorm og regn
sprang du frem i golde egn,
ved dit syn kun den sig fryder,
som har kær, hvad du betyder.

Påskeblomst! men er det sandt:
Har vi noget at betyde?
Er vor prædiken ej tant?
Kan de døde graven bryde?
Stod han op, som ordet går?
Mon hans ord igen opstår?
Springer klart af gule lagen
livet frem med påskedagen?

Kan de døde ej opstå,
intet har vi at betyde,
visne må vi brat i vrå,
ingen have skal vi pryde;
glemmes skal vi under muld,
vil ej vokset underfuld
smelte, støbes i det dunkle
og som lys på graven funkle.

Påskeblomst! en dråbe stærk
drak jeg af dit gule bæger,
og som ved et underværk
den mig hæver, vederkvæger:
Hanegal og morgensang,
synes mig, af den udsprang;
vågnende jeg ser de døde
i en påske-morgenrøde.

Ja, jeg ved, du siger sandt:
Frelseren stod op af døde!
Det er hver langfredags pant
på en påske-morgenrøde:
Hvad er segl og sværd og skjold
mod den Herre kæk og bold?
Avner kun, når han vil ånde,
han, som svor os bod for vånde.

N.F.S. Grundtvig, 1817/1835

Litteratur

Ida Balslev Willert. Fra Paaske-Lilien til Påskeblomst.
Hymnologi - Nordisk Tidsskrift, 2012

Jørgen I. Jensen. Den fjerne kirke.
Samleren, 1996

Jørgen Kjærgaard. Salmehåndbog.
Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2003