Menu

Grundtvig i kirken

Hvis man vil forstå kirke og kristendom i Danmark, må man en tur forbi N.F.S. Grundtvig. Han har i udpræget grad sat sit præg på begge dele.

Her på siden kan du læse om Grundtvigs aftryk på og i kirken.

Nederst på siden finder du links til artikler, opslag og andre former for viden, der fortæller om Grundtvigs forståelse af kirke og kristendom, og som diskuterer kirke og kristendom i dag – i et grundtvigsk perspektiv.

God læselyst!

Tro og frihed

Grundtvigs kirkelige anskuelse er grundlaget for hans kirkesyn. Grundtvig mente ikke at kirke og kristendom kunne stå og falde med Bibelen, som datidens teologi havde stillet kritiske spørgsmål til. Han ville gøre op med en rationel opfattelse af Bibelen, der var dominerende på hans egen tid, hvor Bibelen blev set som indgangen til det af være kristen. Men hvad er så fundamentet for den sande kristendom? I Grundtvigs forståelse kommer mennesker før ord på skrift, og for ham er menigheden derfor et afgørende omdrejningspunkt. Det menneskelige skulle (og kunne) ikke adskilles fra det at være kristen.

I Grundtvig – en introduktion skriver teolog Anders Holm følgende om Grundtvigs syn på menigheden: 

“[Grundtvig fandt svaret] i den levende og troende menighed og ikke i Bibelen. Det er det, man har kaldt Grundtvigs 'mageløse Opdagelse'. Opdagelsen var, at kirken ikke stod og faldt med Bibelen, men at det som havde givet kirken liv lige fra begyndelsen var, at Gud som Helligånden altid havde været til stede i trosbekendelsen ved dåben og ved nadveren og garanteret, at de ord, som lød nu og her, var Guds ord.” (2018)

Derfor mente Grundtvig også, at kirken skulle være et sted både til dyrkelse af Gud og til fællesskab. For at det fællesskab skulle kunne fungere, var det en vigtig pointe for Grundtvig, at der skulle være frihed i fællesskabet. Han var en stor fortaler for religionsfrihed og mente, at kirken også skulle kunne rumme dem, der troede på en anden Gud end den kristne.

Tro og frihed hænger altså sammen i Grundtvigs forståelse.

Derfor argumenterede Grundtvig også for loven om sognebåndsløsning, da han i en periode var politiker i den danske rigsdag (det, der i dag svarer til Folketinget). Han mente, at en kirkegænger selv skulle kunne vælge en præst og et sogn at høre til i. På samme måde talte han for, at man skulle have frihed til at kunne danne sin egen menighed i form af en frimenighed eller valgmenighed.

Både retten til at danne fri- og valgmenigheder og retten til frit at kunne vælge sogn blev vedtaget i Grundtvigs tid som politiker. Og gælder stadig i dag.