Tidslinje

1783 Fødsel
Nikolai Frederik Severin Grundtvig bliver født af Cathrine Marie Grundtvig (født Bang) den 8. september i Udby på Sjælland, hvor faderen, Johan Grundtvig, er præst. N.F.S. er yngste barn i en søskendeflok på fem.

1788 Stavnsbåndets ophævelse

1789 Den franske revolution

1798 Evangelisk-kristelig Psalmebog til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt
En af Grundtvigs senere 'yndlingsaversioner' bliver den nye, officielle kirkesangbog.

1800 Student fra Aarhus Katedralskole
Grundtvig var glad for latinskolen mens han gik der, men indså senere, at "den forvandlede mig til en kold, lavstammet og selvklog person."

1801 Slaget på Reden

1803 Teologisk kandidat
Uddannet fra Københavns Universitet. Derpå rejser han hjem til Udby.

1805-1808 Ansat som huslærer på godset Egelykke på Langeland
Her bliver Grundtvig ulykkeligt forelsket i husets frue, Constance Leth. (På Grundtvigs tid var det nærmest en 'trend' blandt velstillede unge mænd, at man blev ulykkeligt forelsket, ligesom hovedpersonen i Goethes Den unge Werthers lidelser, der var en af tidens store rollemodeller).

Hør om bl.a. Constance Leth i podcasten 'Grundtvig og kvinderne'

1807 Københavns bombardement
Englænderne overtager flåden og kontrollerer havene omkring Danmark. Forbindelse til Norge vanskeliggøres.

1808-1811 Historielærer ved Scousboeske Institut
Grundtvig møder Molbech og Sibbern.

1810 Dimisprædiken: Hvi er Herrens Ord forsvundet af hans Hus?
I prædikenen, som fik topkarakter, udtrykker Grundtvig utilfredshed med tidens rationalistiske prædikanter, som han ikke mener, forkynder Guds ord rigtigt.

1810 Stærk åndelig krise
Grundtvig oplever i 1810 en nedbrydende mental krise, som truer med at gøre ham permanent sindssyg. I december beslutter han sig til at rejse tilbage til Udby, og hans ven Sibbern ledsager ham hjem. Under rejsen overnatter de på Vindbyholt kro, hvor Grundtvig om natten føler sig omslynget af Djævelen og giver sig til at bede så højlydt, at han er nær ved at vække kroens øvrige gæster. Efter ankomsten til Udby falder han til ro.

1810 Dejlig er den himmel blå
Grundtvigs første salme.

Læs mere om salmen

1811-1813 Kapellan i Udby
Grundtvig beslutter sig for at hjælpe sin far i Udby ved at blive hans kapellan. Da faderen dør i 1813, søger Grundtvig stillingen som præst, men får den ikke. Derefter bosætter han sig i København.

1813-1821 Digter i Løngangsstræde
Efter afslaget om præstestillingen i Udby, drager Grundtvig til København og beslutter sig for at forsøge at ernære sig som digter i stedet for som præst. I disse år udfolder han bl.a. sin interesse for nordisk historie og poesi, og han lærer sig at læse oldnordisk og oldengelsk (angelsaxisk). Samtidig bryder han med det i samtiden herskende romantiske livssyn. Denne tid kalder Grundtvig senere tilbageskuende for "sin Bogormetid", fordi han brugte så meget tid på at begrave sig i bøgerne.

1813 Napoleons nederlag i Rusland
De fleste af Europas fyrster løber over i den antifranske koalition, mens Frederik VI forbliver på Napoleons side.

1814 Norge afstås til Sverige
Frederik VI må give afkald på Norge, som skal indgå i union med Sverige til stor skuffelse for nordmændene, der havde håbet på uafhængighed. Grundtvig er chokeret over bruddet med Norge, som han betragtede som Danmarks brodernation.

1812, 1814, 1817 Udsigt over Verdens-Krøniken
Grundtvig lader sin interesse for historie, poesi og teologi gå op i en højere enhed i dette store værk. Her kommer hans evne til at se og skabe sammenhæng mellem disse tre discipliner til udtryk.

1816-1819 Danne-Virke
Enmands-tidsskriftet, som bl.a. rummer overvejelser over forholdet mellem fornuft og åbenbaring og fantasiens rolle i poesi og kunst, foruden kortere og længere digte, og essays om kirke, stat og skole

1818 Gift med Elisabeth (Lise) Blicher
Brylluppet finder sted den 12. august efter en syv år lang forlovelse.

1818-1822 Saxo og Snorre oversættes og udgives

1820 Beowulf oversættes og udgives

1821-1822 Præst i Præstø
Fra februar 1821 til november 1822. Grundtvig og Præstø gik godt i spænd. Her fødtes hans første søn, Johan, og Grundtvigs mor ligger begravet på Præstø kirkegård.

1822-1826 Præst ved Vor Frelsers Kirke i København
Disse er hårde år for Grundtvig, som ikke bryder sig specielt meget om København på dette tidspunkt. Men det er også en frugtbar tid, hvor han finder frem til sit eget kirkelige standpunkt, hvor han lægger stor vægt på trosbekendelsen, sakramenterne (dåb og nadver) og den oldkirkelige tradition. Nyaars-Morgen og De Levendes Land affattes begge i denne periode.

1824 Nyaars-Morgen
Nyaars-Morgen er Grundtvigs største enkeltstående poetiske værk. Det er et stort, selvbiografisk profetisk digt, som i 10 sange beskriver Grundtvigs udvikling og hans store håb for Nordens fremtid. Digtets billedverden er, som titlen antyder, hentet fra årets og fra døgnets gang, med kampen imellem lyset og mørket, kulden og varmen og livet og døden, som digtets centrale metaforer. Billedsproget er tæt, til tider næsten uforståeligt, men alligevel - og måske endda: derfor - er digtet konstant fascinerende.

1825 Den mageløse Opdagelse
Grundtvig "opdager" trosbekendelsens værdi som "Ordet af Herrens egen Mund." Grundtvig mente, at trosbekendelsen havde eksisteret lige siden den allerførste urmenigheds dage. Trosbekendelsen rummer Guds tale til os i mindst lige så høj grad som Bibelen. Derfor lægger Grundtvig bl.a. stor vægt på dogmer som kødets opstandelse og nedfarten til Dødsriget, som ellers var ret oversete i hans samtid.

1826 Kirkens Gienmæle
I 1825 havde prof. H.N. Clausen udgivet et rationalistisk inspireret - og meget langt - værk, hvor han bl.a. skrev, at Bibelen var for vag til at kunne forstås af lægfolk. Det var teologiens - d.v.s. teologernes - opgave at anvende filologi og filosofi til at supplere og komplementere Bibelen. Grundtvig bliver så harm over dette værk, at han skriver den stærkt injurierende pamflet "Kirkens Gienmæle" imod Clausen. Her kalder han Clausen for en vranglærer og en kætter og sætter spørgsmålstegn ved hans teologiske kompetence.

Læs mere om Kirkens Gienmæle og "den mageløse opdagelse"

1826-1837 Sat under censur
H.N. Clausen riposterer med en injuriesag mod Grundtvig, som han vinder. Som følge heraf bliver Grundtvig sat under livsvarig politicensur. I 1837 bliver censuren dog ophævet, og det bliver Grundtvig så glad over, at han skriver 'Moders navn er en himmelsk lyd.'

1826-1839 Uden embede
I protest mod, at han bliver sat under censur, nedlægger Grundtvig sit embede. Han får lov til at holde aftensangsprædikener i Christianskirken, dog uden at må afholde dåb og nadver.

1829, 1830, 1831, 1843 Englandsrejserne
Grundtvig havde længe haft lyst til at rejse til England for at studere de gamle angelsaxiske håndskrifter, som englænderne selv ikke fandt specielt interessante på den tid. Lejligheden byder sig i 1828, da Kong Frederik VI lover ham økonomisk støtte til at rejse til England. En "bivirkning" ved Englandsrejserne var, at Grundtvig fik blik for vigtigheden af frihed.

1832 Nordens Mythologi
Dette store værks fulde titel lyder: 'Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog - Historisk-Poetisk udviklet og oplyst af N. F. S. Grundtvig'. Kombinationen af det historiske og det poetiske er karakteristisk for Grundtvig måde at skrive og læse historie på. Han kan møde de gamle, støvede historiske tekster "som digtning - skjaldens værk" (A. Haarder), og derfor bliver Grundtvigs forskningsresultater også mere spændende at læse end de fleste af hans samtidiges.

Læs mere om Grundtvig og mytologien

1832 Menneske først og kristen så
Ifølge Kaj Thanings berømte og meget diskuterede disputats fra 1963 var grundproblemet for Grundtvig indtil 1832 spørgsmålet om kristenlivets forhold til menneskelivet. I 1832 er han nået til den afklaring, at det kristne evangelium betyder: menneskelivets forløsning (menneske først og kristen så). Fra og med 1832 sætter Grundtvig - iflg. Thaning - større fokus på menneskelivet og på, hvad det vil sige, at være menneske, end på, hvad det vil sige at være kristen. Iflg. Thaning er 1832 således en langt vigtigere skillelinje i Grundtvigs liv end f.eks. 1810 og 1825, som ellers traditionelt anses for at være de to store vendepunkter.

Læs mere om Grundtvigs teologi

1835 De første stænderforsamlingeri Roskilde og Itzehoe

1837 Sang-Værk til den danske Kirke
Første bind af Grundtvigs firebinds "sangværk" udkommer. Det indeholder 400 af Grundtvigs i alt 1500 salmer, heriblandt Et Barn er født i Bethlehem; Den signede Dag med Fryd vi seer; Jeg veed et lille Himmerig; Denne er Dagen som Herren har gjort og O, du Guds Lam. Et sangværk betyder egentlig en slags klokkespil, som f.eks. kunne sidde i et kirketårn.

Læs mere om Grundtvig som salmedigter

1838 Historiske foredrag
Der er stuvende fuldt på Borchs Kollegium, da Grundtvig holder sin foredragsrække om Europas historie, som han selv har oplevet den. Iflg. Ejnar Greve var det her, grunden blev lagt til den grundtvigske tradition med at afsynge en sang eller salme i forbindelse med et foredrag, idet tilhørerne spontant begyndte at synge "Kommer hid, I piger smaa". Foredragene blev udgivet efter Grundtvigs død med titlen Mands Minde.

1839 Præst i Vartov
9. juni bliver Grundtvig indsat som præst ved Vartov hospital i København. Her får han en stor og trofast menighed, som bl.a. tæller dronning Caroline Amalie. Salmesamlingen Festsalmer af Grundtvig fungerede som Vartovs "egen salmebog." I dag huser Vartov Grundtvig-Biblioteket, som indeholder de fleste af Grundtvigs trykte værker. De fleste af håndskrifterne opbevares derimod på Det Kongelige Bibliotek. Der er stadig en grundtvigsk valgmenighed tilknyttet Vartov.

Læs mere om Vartov

1844 Verdens første folkehøjskole
Rødding Højskole i Sønderjylland indvies.

Læs mere om Grundtvigs højskoletanke

1844 Ny krise
Grundtvig lider af stærke humørsvingninger, som på visse tidspunkter resulterer i mentale kriser (jf. 1810 og 1867). I 1844 får han en dyb depression, og bliver nødt til at tage en lang hvileperiode, før han får det godt igen.

1848 Revolutionsstemning i Europa
Revolutioner og oprør i Italien, Frankrig og Tyskland.

1848 "Marts-revolutionen"
D. 21. marts marcherer et stort optog af københavnske borgere til Christiansborg for at rejse krav om en fri forfatning. Der er revolutionsstemning i luften; men det ender - takket være Frederik VII's samarbejdsvillighed - fredeligt. Kongen siger ja til borgernes krav om et nyt, liberalt ministerium og udarbejdelse af en forfatning. Grundtvig overværede dette optog fra sin lejlighed på Vimmelskaftet, og syntes at det var modbydelige pøbeloptøjer. Snart ændrede han dog mening og bliver en af folkestyrets mest glødende fortalere.

1849 Grundloven
5. juni underskrives Europas dengang mest demokratiske grundlov af Kong Frederik VII. Dermed afsluttes enevældens epoke, der havde varet siden 1660. Grundtvig var med i den grundlovgivende forsamling, men undlod faktisk at deltage i afstemningen.

Læs mere om Grundtvigs demokratisyn

1849-1858 I Folketinget
Grundtvig er ikke medlem af noget parti; men han formår alligevel at sætte sit præg på dagsordenen i Folketinget. Særligt taler han varmt for frihed i alle livets aspekter. Han er yderst liberalt orienteret, går ind for religionsfrihed og indførelse af borgerlig vielse, og er blandt de få mænd, der er relativt positivt indstillet over for den spirende kvinderetsbevægelse.

1850 Kvindesagsdebat
Den kun 20-årige Matilde Fibiger udgiver skriftet Clara Raphael Tolv Breve, og lægger dermed op til diskussion om kvinders rettigheder. Grundtvig sympatiserer i nogen grad med Matilde Fibiger, og hun kommer nu og da i hans hjem.

Læs mere om Mathilde Fibiger

1851 Christen Kold starter sin højskole i Ryslinge
Den 1. november 1851 med 10 elever.

Læs mere om Christen Kold

1851 Gift med Marie Toft
Kun 9 måneder efter Lises død i januar gifter Grundtvig sig d. 24. oktober med sit livs store kærlighed, Marie Toft. Han har skrevet en del kærlighedssange til Marie, heriblandt den kendte Hvad er det, min Marie. Desværre dør Marie af sygdom allerede tre år efter deres bryllup.

1856 Marielyst Højskole
Den nuværende Grundtvigs Højskole i Hillerød oprettes.

1858 Gift med Asta Reedz
Den 14. april blev den 75-årige Grundtvig viet tredje gang, hvilket vakte almindeligt anstød. Ægteskabet blev dog lykkeligt.

1860 Christenhedens Syvstjerne
Dette lange digt rummer Grundtvigs udlægning af de syv kirker i Johs. Åbenbaring. Der havde været seks store kirker: Den jødiske, den græske, den romerske, den engelske, den tyske og den nordiske. Hvad den syvende skulle blive, måtte fremtiden vise.

Læs mere om Kristenhedens syvstjerne

1861 Biskop
Som 78-årig bliver Grundtvig hædret med en bispetitel.

1863-1872 Vennemøder
I 1863 fejrer Grundtvig sin 80-års fødselsdag. Siden bliver hver fødselsdag højtideligholdt med et såkaldt 'vennemøde', hvor alle Grundtvigs venner og beundrere mødes omkring Grundtvig. Man kan godt sige, at der opstod lidt af en 'kult' omkring Grundtvig i hans sidste leveår (Allchin).

1864 Slesvig og Holsten afstås
Danmark har aldrig været mindre end det er mellem nederlaget til Preussen og Østrig i 1864 og 'genforeningen' med Sønderjylland i 1920. Denne indskrænkning af landet er en sorg for den nationalt indstillede Grundtvig.

1865 Askov Højskole ved Vejen indvies.

1867 Ny krise
Grundtvig oplever en stærkt manisk periode, hvor han bliver så frisk, at han får kræfter til at gå uden stok og læse uden briller. Perioden kulminerer Palmesøndag, da han under sin gudstjeneste holder en sær, forblommet prædiken hvori han i en blanding af inspiration og galskab profeterer Herrens komme. Efter dette troede mange, at Grundtvig var brændt ud, men han kommer sig og lever i yderligere fem rolige år.

1872 Grundtvig dør
Den 2. september dør Grundtvig, knapt en uge før sin 89-års fødselsdag. Vennemødet, der skulle have været holdt på Grundtvigs fødselsdag bliver i stedet til en minde- og sørgegudstjeneste. Det fortælles, at det tusindtallige begravelsesfølge på vej med Grundtvigs kiste blev mødt af en forbipasserende, som spurgte: "Hvem er dog det, der skal begraves?" Man svarede: "Det er Grundtvig", og manden genmælede: "Han må have været en meget afholdt mand."