Høringssvar til lovforslag om revision af trossamfundsloven

Generel kommentar til trossamfundsloven og sigtet med revisionen

Trossamfundsloven stiller formelle og administrative krav til de trossamfund, der ønsker at være ’anerkendte’ trossamfund, og giver samtidig de anerkendte trossamfund nogle fordele. Både helt konkrete fordele: skattefordele, vielsesbemyndigelse med civilretlig gyldighed og mulighed for at søge om opholdstilladelse for udenlandske forkyndere. Og mere indirekte fordele, som tjener både trossamfundet og samfundet som helhed, nemlig at man som borger via trossamfundsregistret kan få et bedre indblik i de trossamfund, der er anerkendte trossamfund, og som man fx evt. ønsker at være del af eller støtte.

I forlængelse heraf bakker vi op om selve ideen om muligheden for at blive anerkendt som trossamfund – også selvom man selvfølgelig som borger i Danmark har religionsfrihed og altid kan samles om tro og religiøsitet uden at ville være et ’anerkendt trossamfund’.

Grundtvigsk Forum mener dertil, at det danske samfund bedst er tjent med en fælles og åben offentlighed, hvor det, der rører sig i befolkningen, kan bringes frem og diskuteres. Offentligheden skal kunne være mødested for synspunkter og overbevisninger, politiske og/eller religiøse ståsteder, som spænder over en meget bred kam. I forlængelse heraf er det i det danske samfunds interesse, at minoriteter eller mindre grupper opfatter offentligheden som deres og dermed ikke opfatter deres liv som del af et parallelsamfund. Grundtvigsk Forum mener dertil ikke, det er i det danske samfunds interesse, at bestemte områder af tilværelsen i større eller mindre grad betragtes som områder, der ikke har en plads i den fælles offentlighed – her specifikt: religion og tro.

I læsningen af forslaget om revision af trossamfundsloven mener vi, man derfor særligt bør være opmærksom på, om …

• … loven og de foreslåede ændringer bidrager til at understøtte eller modvirke dannelsen af parallelsamfund
• … loven og de foreslåede ændringer bidrager til en forståelse af religion og religiøsitet som en selvfølgelig del af menneskelivet på linje med kultur, politik, sport mv. Eller om loven og de foreslåede ændringer snarere bidrager til en mistænkeliggørelse af religion og religiøsitet som et særligt problematisk felt, der kræver en særlig inddæmning
• … loven og de foreslåede ændringer gør det unødvendigt administrativt eller økonomisk tungt at være trossamfund i Danmark

I forhold til det ovenstående har vi derfor nogle kommentarer i forhold til følgende områder af revisionsforslaget:

Konkrete kommentarer til dele af revisionsforslaget

1 - Det er en del af revisionsforslaget, at man kan miste sin anerkendelse som trossamfund, hvis man som trossamfund ’faciliterer’ prædikener og taler fra personer, der er optaget på den nationale sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere (i bemærkningerne er redegjort for, hvad der ligger i ordet faciliterer, som bl.a. kan være at dele en prædiken/tale af en person fra ’den nationale sanktionsliste’ på hjemmesiden)

VORES KOMMENTAR:

Sanktionslisten vedrører udelukkende religiøse forkyndere og ikke fx kunstnere. Man har derfor ikke mulighed for at henvise til en tilsvarende liste for fx kulturelle foreninger. I forlængelse heraf mener vi, det er relevant at holde sig for øje, i hvilken forstand en prædiken fra en person fra sanktionslisten er mere problematisk end en udtalelse fra f.eks. musikeren Marilyn Manson om voldtægt og udøvelsen af psykisk vold som noget positivt (jf. artikel i Dagbladet Information 16. februar 2025)?

Og videre: Sanktionslisten, der blev indført i 2017, får en særlig funktion i og med dette forslag til revision af trossamfundsloven. Dette er med til at legitimere betydningen af en sådan liste. Dermed giver det også anledning til at spørge, om det berettigede i, at der eksisterer en sådan liste på dette specifikke område (religiøs forkyndelse) samt til proceduren i forhold til vurderingen af, hvem der skal på og af denne liste. Vi mener ikke, den kan bære at blive anvendt som afsæt for afvisning af anerkendelsen af et trossamfund. 

Vi anerkender, at der findes personer, herunder religiøse forkyndere, der ønsker at undergrave det danske samfund og dets demokratiske principper, og at denne trussel selvfølgelig skal tages alvorligt. Vi vil dog rejse overvejelsen om ikke institutioner som eksempelvis PET vil være bedre til en løbende og aktuel bedømmelse af mistænkelige personer. Vi ser en risiko for, at en henvisning til ’sanktionslisten’ dels bliver meget tilfældig i forhold til den løbende ajourføring og i forhold til, at der jo også findes ekstremistiske kræfter, der ikke vil kunne optræde på listen (fordi de fx er EU-borgere eller ikke er religiøse forkyndere), og dels bidrager til at fremstille religion og religiøsitet som særligt ’farligt’ eller ’suspekt’ på en måde, der er skævvridende.

2 - Registrering af donationer over en vis størrelse i det offentliggjorte regnskab

VORES KOMMENTAR:

Vi bemærker her, at dette jo ikke er et krav for foreningslivet i øvrigt, og det derfor igen kan medvirke til at mistænkeliggøre religionsudøvelse på en skævvridende måde. Vi anerkender samtidig, at det er en del af det at være et anerkendt trossamfund, at man offentliggør sit regnskab, hvilket vi finder er helt i sin orden. Vi påpeger det derfor blot som et opmærksomhedspunkt.

3 - Gennemsigtighed i forhold til aflønning af udenlandske forkyndere via eksterne internationale betalere

VORES KOMMENTAR:

Retten til religionsfrihed giver en særlig mulighed for trossamfund i forhold til at søge om arbejdstilladelse for personer fra udlandet, der skal fungere som forkyndere i en længere periode. Dette er vigtigt, for tro og religion er ofte et transnationalt anliggende. At der i forhold hertil også stilles krav om en gennemsigtighed i forhold til eksterne betalere, finder vi helt i sin orden. Hvad vi imidlertid finder problematisk – som ikke er nævnt i revisionsforlaget – er, at når forkyndere gæster Danmark i forbindelse med et kort ophold på fx nogle få dage, så kræves der også her en arbejdstilladelse med en meget lang ansøgningsprocedure.  Her er trossamfund stillet ringere, end hvis man fx inviterer en kunstner, fotomodel eller sportsudøver til at medvirke i en konkurrence, på en festival eller lignende. Det betyder helt konkret, at det er ekstremt tungt at invitere en biskop fra et afrikansk land til at holde en prædiken eller bøn i forbindelse med et internationalt kirkeligt arrangement, og her finder vi, at der er en skævhed i forholdet mellem tro/religion og kultur/fritid i øvrigt.

4 - Genansøgning om at blive anerkendt

VORES KOMMENTAR:

Det fremgår af bemærkningerne til revisionsforslaget, at de trossamfund, der indtil videre har mistet deres anerkendelse, udelukkende har mistet den, fordi de ikke levede op til de administrative krav. Der er så vidt vides ikke konstateret tegn på svig. Vi anerkender, at der i revisionsforslaget på en række områder er lagt op til at gøre det lettere at løse nogle af de administrative udfordringer, men vi mener dertil, at det bør være muligt at genansøge om at blive anerkendt uden at skulle gennem den fulde procedure forfra, i de tilfælde hvor anerkendelsen udelukkende er mistet pga. administrative udfordringer. Vi opfordrer i det hele taget til, at trossamfund så vidt muligt ydes hjælp og støtte i forhold til at opnå den ønskede anerkendelse.

5 - Muligheden for at erstatte forberedende kursus i forhold til at opnå vielsesbemyndigelse med en prøve

VORES KOMMENTAR:

Vi mener ikke, at det at være født og opvokset i Danmark giver en særlig indsigt i eller forståelse for ægteskabs- og familieret. Vi mener derfor ikke, det for denne gruppe bør være muligt at skifte kurset ud med en skriftlig prøve, som er en prøveform, der nu undgås andre steder som følge af AI. Vi bemærker i øvrigt, at også studerende på pastoralseminariet (kommende præster inden for folkekirken) skal igennem et kursus i ægteskabs-, familieret m.m. forud for deres eventuelle kommende varetagelse af vielsesmyndighed som præster i folkekirken.

Venlig hilsen

Kirsten M. Andersen, formand Grundtvigsk Forum

Ulla Morre Bidstrup, næstformand Grundtvigsk Forum

Mette Geil, formand for Kirkepolitisk Udvalg, Grundtvigsk Forum