Hvad gemmer sig bag ’DJØF-ordene’? Forhandlingsret til debat
Hvad har forhandlingsret med forkyndelse at gøre? Det har vakt stor modstand fra flere kanter, at Landsforeningen af Menighedsråd ønsker at være arbejdsgiverorganisation for de kirkeligt ansatte. Men handler diskussionen om mere end teknikaliteter? Fx om forskelle i kirkesyn? Grundtvigsk Forum inviterer til høring den 4. november 2022
Det kan godt være, ’Djøf-ordene’ (forhandlingsret, arbejdsgiveransvar, ansættelsesmyndighed) er kedsommelige, når vi taler om folkekirken, hvor ord som forkyndelse, fællesskab og håb gerne skulle stå i centrum. Men folkekirken er også en institution og en organisation for den sags skyld. Folkekirken har mere end 12.000 medarbejdere med mange forskellige kompetencer lige fra musikalske, administrative, pædagogiske til grønne fingre. Hertil kommer præsterne, som i denne sammenhæng er anderledes stillet, fordi de næsten alle er finansieret over finansloven og har Kirkeministeriet som deres ansættelsesmyndighed. Folkekirkens øvrige ansatte er ansat og lønnet af det enkelte menighedsråd, og de har dermed menighedsrådet som arbejdsgiver. Alligevel ligger forhandlingsretten også for disse folkekirkelige medarbejdere hos Kirkeministeriet. Forhandlingsret er et begreb i dansk arbejdsret, der dækker over, i hvilket omfang faglige organisationer er berettiget til at forhandle løn og ansættelsesvilkår på vegne af lønmodtagere, såkaldte kollektive forhandlinger.
Gennem en årrække har Landsforeningen af Menighedsråd, som er interesseorganisationen for hovedparten af de danske menighedsråd, ønsket at overtage forhandlingsretten. De har argumenteret for, at denne kompetence fremover skal delegeres til dem som arbejdsgiverorganisation i stedet for til Kirkeministeriet. Et centralt argument har i den sammenhæng været, at en sådan ændring vil bringe folkekirken i overensstemmelse med den danske arbejdsmarkedsmodel.
Men det er hverken arbejdstagersiden eller regeringen altså enig i. De faglige organisationer for folkekirkens ansatte har kæmpet imod med næb og klør. De vil gerne fastholde kirkeministeriet som forhandlingspartner. Og i slutningen af 2021 blev sagen foreløbigt afgjort, da kirkeministeren 3. december svarede Landsforeningen med følgende formuleringer: ”Skatteministeren og jeg har noteret os CFU’s (Centralorganisationernes Fællesudvalg) og de berørte faglige organisationers tilkendegivelser om, at man fortsat ønsker, at forhandlingsretten skal være delegeret til Kirkeministeriet,” skriver Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter: ”Det er både skatteministerens og min opfattelse, at den eksisterende ordning fungerer godt på folkekirkens område og er i fuld overensstemmelse med den danske model på samme måde, som det er tilfældet for staten og det øvrige offentlige område. Vi er glade for, at CFU deler denne opfattelse.” Denne besked blev modtaget med stor lettelse af folkekirkens ansattes faglige organisationer og med stor beklagelse af Landsforeningen af Menighedsråd.
Grundtvigsk Forum er nysgerrige på sagen
I Grundtvigsk Forums styrelse ser vi foreløbigt på sagen med stor nysgerrighed. Især er vi optagede af, hvad der ligger bag ønskerne, som parterne giver udtryk for. Det store spørgsmål er, om det i virkeligheden er forskellige kirkesyn, der ligger bag uenighederne? Og hvad betyder det, hvem man er ansat af og hvem, der repræsenterer ansættelsesmyndigheden mere overordnet? Hvad betyder det for parternes ejerskab og identitet? Hvad kan det betyde for folkekirkens nok så omtalte arbejdsmiljø og attraktion som arbejdsplads?
For Grundtvigsk Forums styrelse er folkekirken en hjertesag, og vi fornemmer, at emnet kalder på en åben samtale. Derfor inviterer vi til høring på Vartov den 4. november 2022. Og for at få et perspektiv helt udefra har vi inviteret et godt bekendtskab fra Oslo, nemlig lektor Inge Westly, som vil fortælle om de mange og lange samtaler, der er ført i Norge om netop disse spørgsmål, for også i den norske kirke er dette emne til debat omend forholdene er nogle andre. Faktisk er spørgsmålene højaktuelle, da de var til debat i det norske kirkeråd netop i slutningen af september 2022. Men vi vil også sørge for en kort introduktion til de danske forhold og har selvfølgelig inviteret de danske parter i sagen, og vi har bedt dem om at komme med oplæg om, hvad der i grunden gemmer sig bag deres ganske store lidenskab omkring dette spørgsmål. Herefter er debatten fri.
Så kom og vær med til denne vigtige samtale. Vi er helt sikre på, at der gemmer sig en hel del bag ”DJØF-ordene”!
Forhandlingsretten til debat i Vartov 4. november
10.30: Ulla Morre Bidstrup, Uddannelsesleder ved FUV og næstformand i Grundtvigsk Forum:
Velkomst og beskrivelse af danske forhold
11.00: Inge Westly, universitetslektor i praktisk teologi, MF, Oslo:
Redegørelse for norske forhold
12.00: Frokost
13.00: Debat mellem: Pernille Vigsø Bakke, formand for Præsteforeningen, Ingrid Bartholin Gramstrup, formand for Organistforeningen samt Inge Kjær Andersen, næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd
Herefter debat med salen
14.15: Opsamling
14.30: Afslutning
Alle er velkomne!
Grundtvigsk Tidende spørger…
Landsforeningen af Menighedsråd vil gerne være arbejdsgiverorganisation og dermed have forhandlingsretten i forhold til løn- og vilkår på vegne af de kirkeligt ansattes fagforeninger (organister, kordegne, gravere og kirketjenere). Er det en god idé? Og gemmer der sig dybere spørgsmål – om fx forholdet mellem stat og kirke – bag teknikaliteterne?
En høring på Vartov den 4. november 2022 vil belyse foreningens ønske fra flest tænkelige sider. Til dig, der er medlem af folkekirken, men måske ikke lige kan gennemskue, hvad der er op og ned i sagen, har Grundtvigsk Tidende her samlet nogle spørgsmål, som høringen forhåbentlig vil gøre os klogere på:
• De faglige organisationer (organister, kordegne, gravere og kirketjenere) for folkekirkens ansatte vil gerne fastholde Kirkeministeriet som forhandlingspartner, og har ikke vist interesse for at få Landsforeningen af Menighedsråd som forhandlingspartner. Hvorfor ikke?
• Vil Landsforeningen af Menighedsråd kunne stille større krav til de kirkeligt ansatte – og er det en del af forklaringen på modstanden fra dem?
• Gemmer der sig forskellige kirkesyn bag uenighederne om forhandlingsretten? Hvilke?
• Peger det på længere sigt i retningen af en større adskillelse af kirke og stat? Og er det ønskeligt?
• Hvad vil det betyde for forholdet mellem præst og menighedsråd?
• Præsterne er ikke inkluderet i den gruppe, som Landsforeningen af Menighedsråd vil forhandle med. Hvorfor ikke? Kunne det være ønskeligt? (hvorfor/hvorfor ikke?)
• Hvilken legitimitet og demokratisk forankring har Landsforening af Menighedsråd som forhandlingspart?
• Har Landsforeningen af Menighedsråd den ekspertise og størrelse, der kræves, for at kunne løfte opgaven?
• Hvilken betydning har det for det lokale arbejde i menighedsrådet – hvis nogen? Er der fx tale om en større grad af centralisering? Eller det modsatte?
• Er der forskel på land- og by-sognes interesser?
• På høringen den 4. november er inviteret en repræsentant fra Norge, hvor de har gjort sig erfaringer. Han er nok overvejende kritisk over for Landsforeningen af Menighedsråds model. Men kan man overhovedet sammenligne Danmark og Norge på dette område? (I Norge hører kirkerne ind under kommunerne)
• Er det ikke bare en ’normalisering’ af, hvordan det øvrige samfund fungerer, hvis Landsforeningen af Menighedsråd får forhandlingsretten?
• Skal folkekirken ’normaliseres’? Eller helst ikke?
• Vil det kunne have betydning for folkekirkens arbejdsmiljø? Hvilken?
• Hvor stor en betydning for det daglige virke har det egentlig, hvem der har forhandlingsretten?
IA og GKT
Siden 1845 har Grundtvigsk Tidende interesseret sig for den nutid, vi lever i, den fortid, vi kommer af, og den fremtid, vi kan ane. Og du kan være med. Tegn et abonnement her.
Bestil nuRelateret indhold
Gå til overblikket-
Artikel af Grethe Kirk Tornberg
-
Artikel af Grethe Kirk Tornberg
Det er stadig provokerende at hævde, at menneskelivet er historisk og erfaringer er noget, vi kan trække på
-
Artikel af Katja Gottlieb
Skolen skal arbejde med elevernes åndelige udvikling
-
Artikel af Ingrid Ank
Set herfra: Folkekirken er en opgave for voksne
-
Artikel af Morten Thaysen
Kølige fællesskaber kan sagtens være meningsfulde