Tirsdag med Grundtvig
- Dato
- 30/5
- Tid
- 15:00 – 16:45
- Sted
- Vartov, Farvergade 27, 1463 København K
Introduktion til Grundtvig for nybegyndere
Kan en enkelt person fra 1800-tallet være nøglen til at forstå det danske samfund? Selvfølgelig ikke! Alligevel er N.F.S. Grundtvig (1783-1872) umulig at komme uden om, hvis man vil prøve at forstå baggrunden for nutidens folkestyre, folkeskole, folkekirke og folkeoplysningstradition. For slet ikke at tale om frihedsrettighederne, frisindet, friskolen og fællessangen.
Deltag i to timers introduktion til Grundtvig! Foredraget gentages hver måned (sidste tirsdag i måneden), så du kan vælge den tirsdag, der passer. Formen kan variere – nogle gange synger vi en hel masse, andre gange slutter vi med et besøg i Vartov kirke – men hver gang vil afsættet være en introduktion til Grundtvig for nybegyndere.
Foredragsholder er (på skift)
Ingrid Ank, leder af Grundtvig-Akademiet
Lise Korsgaard, sekretariatsleder Grundtvigsk Forum
Datoer for foråret 2023
Tirsdag 28/3 kl. 15-16.45 - både online og i Vartov