Menu

HIMMELBLÅ 2025

Sensommerfestival i Vartov fra den 2.-8. september 2025

Vær med, når Grundtvigsk Forum inviterer til Himmelblå 2025: en festival, der løber fra den 2.-8. september.

Under Himmelblå fylder vi huset Vartov med samtaler, fællessang, koncerter, debatter, middage og en masse andre arrangementer, der går ind i de store spørgsmål, vi står over for i tiden lige nu. Og dem er der mange af. Tiden kalder på, at vi mødes og taler sammen. At vi sætter forskellige synspunkter i spil, og at vi diskuterer, hvad vi vil med verden – og hvordan vi selv tager ansvar i en turbulent tid.

Vi stiller spørgsmål til tiden i ord og samtaler, men også med musik, kunst, sang og fordybelse.  Vi gør det sammen med alle, der kommer og besøger Himmelblå – og i selskab med eksempelvis forfatter og musiker Kristian Leth, forfatter Suzanne Brøgger, bandet Elsked, cellist Josefine Opsahl, komponist og foredragsholder Rasmus Skov Borring, journalist og tv-vært, Clement Kjersgaard, trioen Dreamers' Circus og mange flere. 

Vi tager afsæt i 1800-tals tænkeren N.F.S. Grundtvig, som var en samfundsforandrer i en brydningstid. Med Grundtvig i hånden stiller vi både nye spørgsmål og undersøger gamle gåder om mennesket og samfundet.

Himmelblå har arrangementer for mennesker i alle mulige aldre – som alle kan tage del, stille spørgsmål og være aktivt med. 

Programmet kan du se her. Og rigtig meget er gratis at deltage i. Himmelblå bliver til med generøs støtte fra Knud Højgaards Fond, Augustinus Fonden, Dansk Tennis Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Vi glæder os til at se jer under septembers blå himmel.

Hvem samarbejder vi med under Himmelblå?

Folkekirkens Skoletjeneste Demokrati-fitness Røst Grundlovsfesten Vartov Valgmeninghed og Vartov Kirke Center for Grundtvigforskning Vartovkollegiet Århus Universitet Nordisk Dans Folkekloster Halsnæs Barselakademiet Efterskoleforeningen Tænketanken Prospekt Rahbeks Højskole Tænketanken Fremtidens Biblioteker Folkekirkens Nødhjælp Højskolerne RÆSON Golden Days TankeStrøm Andelsgaarde Suhrs Højskole Johan Borups Højskole Den Classenske Legatskole Vartov Børnehave

 

Se alle Himmelblå arrangementer her

Se alle arrangementer