Konference: Grundtvigs feminisme

I 1868 fortalte N.F.S. Grundtvig sine venner, at Guds datter ville åbenbare sig i et lille land i Norden. Hvad Grundtvig mente med det udsagn, undersøges nu på en éndags-konference i det historiske hus Vartov.

For spørgsmålene er mange:

Var Guds datter en kvinde af kød og blod – eller udtryk for en side af Guds væsen, der har med visdom at gøre? Hvad er i det hele taget Grundtvigs syn på manden og kvinden og relationen mellem dem, og hvorfor kalder han danskerne for et kvindeligt folk? Er Grundtvig feminist i kristen sprogdragt? Eller hvad er forbindelsen mellem hans idé om Guds datter, det danske folk og hans syn på køn?

Disse og flere andre spørgsmål vil blive belyst og behandlet af syv markante forskere igennem syv oplæg. Dagen indledes og afsluttes af Grundtvig-forsker professor emeritus Ove Korsgaard – og redaktør Tore Leifer er dagens nysgerrige moderator. 

Konferencen er tilrettelagt af Ove Korsgaard i samarbejde med Center for Grundtvigforskning og Grundtvig-Selskabet.

Dagens fulde program findes her på siden – eller i pdf-version via dette link. 

Entré: 175 kr. inklusive drikkevarer og frokost i løbet af dagen (125 kr. for studerende og medlemmer af Grundtvigsk Forum.)

Program

Kl. 8.30 – Ankomst og kaffe og croissant 

Kl. 9.00 – Velkomst og introduktion ved professor emeritus Ove Korsgaard

Kl. 9.15 – Lise Busk-Jensen, dr.phil., litteraturhistoriker

GRUNDTVIGS FEMINISME

Som samtidens romantikere fandt Grundtvig kønsforskellen afgørende. Men kvindens hjertelighed var for ham lige så vigtig som mandens handlekraft. Han kritiserede oplysningstidens rationalisme og individu­alisme for at overse hjertelighedens betydning i familien og menigheden. Ligestillingsdiskussionen efter Mathilde Fibigers Clara Raphael, 1851, skærpede hans sans for kvindelighedens betydning og håbet om, at Gud ville lade sin datter vokse op i Norden, ligesom hans søn var vokset op i Galilæa.

Kl. 10 – Pause

Kl. 10.15 – Kim Arne Pedersen, lektor, Grundtvig ekspert

GRUNDTVIG, NATUREN, KVINDEN OG DANMARK

Helt fra nytestamentlig tid har kristen teologi skildret forholdet mellem Gud og menneske som et forhold mellem mand og kvinde. At Grundtvig var dybt præget af den kristne tradition, er velkendt, men få har været opmærksomme på, hvad romantikkens kønsdualisme har betydet for ham. Til disse to inspirations­kilder kommer Grundtvigs overbevisning om det danske folks kvindelige natur, der allerede manifesterer sig i forfatterskabet i 1810’erne. Linjerne samler sig i hans tale om ”Guds datter” sent i 1860’erne.

Kl. 11 – Pause 

Kl. 11.15 – Uffe Jonas, ph.d., Grundtvigekspert

KVINDEEVANGELIET - ET LIVSLANGT MOTIV

Billedet af ’Guds Datter’ beskrives i Grundtvig-forskningen gerne som en spændende, lidt gådefuld, men sent tilkommen dimension i Grundtvigs forfatterskab. Billedet er både sigende og slående. Men motivet 

var langt fra nyt. Det stammer faktisk helt tilbage fra Grundtvigs gennembrudsår på Langeland i begyndelsenaf 1800-tallet. Det snor sig som en åndelig livsbølge igennem hele forfatterskabet og gennemgår en lang række poetisksindbilledlige forvandlinger og knopskydninger undervejs. ’Guds Datter’-motivet var en afgørende inspirationskilde igennem hele forfatterskabet. Det var faktisk hende, der satte det hele i gang.

Kl. 12 – Frokost

Kl. 12.45 – Margrethe Birkler, ph.d.-studerende, Aarhus Universitet

GRUNDTVIG OG QUEERTEOLOGI: ET QUEER PERSPEKTIV PÅ GUDS DATTER I NORDEN

Har Grundtvigs syn på det feminine været med til at queere synet på kvinder i en bredere dansk sammenhæng? Hvilken rolle spiller Grundtvigs vision om Guds datter i Norden her? Og er der også noget queer på færde i Grundtvigs tanke om danskerne som et kvindeligt folk? I foredraget bringes Grundtvig i samtale med de forskellige forståelser af ’queer’ inden for queerteologi, nemlig henholdsvis en erfaringsbaseret forståelse af queer og en mere abstrakt forståelse.

Kl. 13.30 – Pause

Kl. 13.45 – Lea Grosen Jørgensen, ph.d., litteraturhistoriker

HILDA OG NORDISK KVINDEKAMP

Mens Grundtvigforskere har fremhævet den angelsaksiske skjald Cædmon som Grundtvigs forbillede, er

Cædmons mæcen, abbedissen Hilda af Whitby (ca. 614-680), gået i glemmebogen. Det er til trods for, at hun deler navn med skandinaviske Hilda, som blandt andet optræder i Saxos krønike og senere i Nordens Mythologi, hvor Grundtvig diskuterer hende sammen med den trodsige skjoldmø Hervør. Med afsæt i

Nordens Mythologi, Grundtvigs angelsaksiske interesse i 1860’erne og hans syn på kvindelig dannelse (især i lyset af højskolernes kvindehold) undersøges spørgsmålet om, hvorvidt både den norrøne Hilda og abbedissen af Whitby kan læses som manifestationer af Grundtvigs idé om Guds datter i Norden.

Kl. 14.30 – Pause 

Kl. 14.45 – Lone Kølle Martinsen, forskningschef ved Frederiksborg Nationalhistorisk Museum

GRUNDTVIGS(K) FEMINISME

Grundtvig var en væsentlig foregangsmand i fastlæggelsen af kvindebegrebets moderne betydning, der til stadighed var til forhandling mellem den kristne verden, han kendte, og den anderledes arv fra nordisk mytologi, som han gradvist opdagede. Oplægget er et forsøg på en syntesedannelse, der vil belyse, hvordan disse to strømninger slår ud i en særlig feminisme hos Grundtvig (grundtvigsk feminisme?), der præger den danske intellektuelle debat om kvinder, deres muligheder og rettigheder frem til i dag. Afslutningsvis diskuteres det, hvorvidt Grundtvigs feminisme har været med til at definere en nordisk særvej.

Kl. 15.30 – Katrine Baunvig, professor ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

ET KIRKEHISTORISK BLIK: HVORFOR KVINDELIGGØR GRUNDTVIG KIRKEN OG TROEN?

Hvorfor fremstiller Grundtvig kernebegreber som tro og kirke som kvindelige skikkelser? Dette oplæg undersøger denne feminisering som en teologisk strategi, der for Grundtvig stod i opposition til oplysningstidens maskuline fornuftsideal. Undersøgelsen bygger på en computationel metode og kvantitativ kortlægning af semantiske mønstre i forfatterskabet. Disse hjælper til at kortlægge de kirkehistoriske lag, som Grundtvig indoptog, og søger at belyse, hvordan det kvindelige Guds-sprog former Grundtvigs teologiske vision.

Kl. 16.15 – Afrunding og opsamling

Kl. 16.30 – Tak for i dag

Arrangementet er en del af Himmelblå – en sensommerfestival fyldt med debatter, koncerter, fællessang, foredrag – og meget mere. Himmelblå afholdes den 2. - 8. september i Vartov.