Menu

Samtale om fællesskab og lykke

Dato
5/9
Tid
14:00 – 15:00
Sted
Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

I forbindelse med Himmelblå Festival byder Vartov sammen med Tænketanken Prospekt velkommen til en samtale om 

Forfatter og idéhistoriker Kasper Støvring sætter scenen i et oplæg om fællesskab, ansvar og kulturel forankring som er grundsten i det gode liv. Derefter dykker han ned i perspektiver i en samtale med Tine Obel, der er kommunikationschef i Tænketanken Prospekt.

Det gode liv findes dér, hvor mennesker mødes og skaber stærke relationer i familier, naboskaber, foreninger og netværk, som binder lokalsamfundet sammen. Danmark har en rig historie med levende civile fællesskaber, og danskerne er gode til at skabe tillid og samhørighed. Undersøgelser viser nemlig, at livskvaliteten er højest i de mindre byer, og at det ikke nødvendigvis handler om uddannelses- eller velstandsniveau, men snarere om dyder som forpligtelse og ansvarlighed.

I oplægget og samtalen vil Kasper Støvring og Tine Obel udfolde, hvordan fællesskabets betydning for vores identitet, selvværd og livstilfredshed er afgørende for vores trivsel.

Samtalen foregår i Vartovs grønnegård på en fredag, der er fuld af festivalen Himmelblå. Baren er åben. 

Arrangeret i samarbejde med Tænketanken Prospekt

Fri entré. 

Del af Himmelblå
 

Arrangementet er en del af Himmelblå – en sensommerfestival fyldt med debatter, koncerter, fællessang, foredrag – og meget mere. Himmelblå afholdes den 2. - 8. september i Vartov.