
Samtale: Kirke i Danmark – Danmark i kirke
- Dato
- 5/9
- Tid
- 13:00 – 14:00
- Sted
- Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

En samtale mellem redaktør Kåre Gade og præst Jesper Tang Nielsen, der har sat sig for at undersøge, om kirken skal opruste åndeligt og kulturelt og om det skal være til gavn for samfundet eller kristendommen.
Lyt med i overvejelser omkring forholdet mellem kultur, samfund, kirke og kristendom i en samtale, der folder sig ud på scenen i Vartovs grønnegård.
Dansk kultur og dansk kristendom er ikke altid let at adskille. Derfor har kirkens rolle i samfundet ligeledes været vanskeligt at definere. Kirkelige ritualer anses af mange for at være kulturelle traditioner, og nationale begivenheder fejres mange steder kirkeligt. Senest har det vist sig, at kirken kan bruges mere aktivt i samfundspolitiske dagsordner og bliver det måske allerede.
Kåre Gade er redaktør for kirke.dk og har skrevet Traditionen tro i serien Kristendommen ifølge (København: Eksistensen 2022). Jesper Tang Nielsen er valgmenighedspræst for Københavns og Vartov Valgmenighed.
Arrangeret i samarbejde med Vartov Valgmenighed.
Fri entré.
Del af Himmelblå
Arrangementet er en del af Himmelblå – en sensommerfestival fyldt med debatter, koncerter, fællessang, foredrag – og meget mere. Himmelblå afholdes den 2. - 8. september i Vartov.
