
Samtale med Kristian Leth: Verdens vigtigste bog – men stadig bare en bog
- Dato
- 4/9
- Tid
- 17:00 – 18:30
- Sted
- Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

Verdens vigtigste bog – men stadig bare en bog
Forfatter og musiker Kristian Leth i samtale med leder af Grundtvig-Akademiet Ingrid Ank.
I 2025 er det præcis 200 år siden N.F.S. Grundtvig gjorde oprør mod opfattelsen af Bibelen som en autoritet. Kort sagt sagde han: Man kan ikke tro på en bog.
Ikke desto mindre har Bibelen præget vores kultur og samfund i hundredvis af år og har enorm betydning for vores forståelse af verden og menneskelivet. Men på hvilken måde er Bibelen verdens vigtigste bog? Og er der på hvilke måder er der fortsat brug for et autoritetsopgør med Bibelen?
Samtalen mellem Kristian Leth og Ingrid Ank er en del af festivalen Himmelblå i det historiske hus Vartov, hvor Grundtvig var præst i 33 år af sit liv. Ugen er fyldt med flere samtaler, musik og andre former for magi. Og baren er åben.
Fri entré.
Del af Himmelblå
Arrangementet er en del af Himmelblå – en sensommerfestival fyldt med debatter, koncerter, fællessang, foredrag – og meget mere. Himmelblå afholdes den 2. - 8. september i Vartov.
