Menu

Kom tag min hånd med Dy Plambeck og Marianne Søgaard

Dato
6/9
Tid
15:00 – 16:00
Sted
Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

En særlig fin kombination af fællessang og samtale i Vartovs grønnegård. 

Forfatter Dy Plambeck og komponist Marianne Søgaard vil fortælle historien om deres fælles album Kom tag min hånd, hvor de har udgivet både kendte og nye sange og forsøgt at udvide grænserne for, hvad fællessang kan være.

Dy og Marianne har de sidste ni år etableret sig som et af Danmarks mest nyskabende sangskriverpar inden for fællessang. Med sange som ”Hold håbet op”, ”Skybrud” og den prisvindende ”Dér hvor du har hjemme” har de skabt en moderne fællessangstradition, der favner livets store og små øjeblikke.

Albummet, der tager afsæt i nutidens Danmark, sætter ord og toner på håb, sorg, tro og kærlighed. 

Der er rig mulighed for at lære nye sange, at lytte – og selv at synge med udvalgte sange i løbet af eftermiddagen. 

Del af Himmelblå
 

Arrangementet er en del af Himmelblå – en sensommerfestival fyldt med debatter, koncerter, fællessang, foredrag – og meget mere. Himmelblå afholdes den 2. - 8. september i Vartov.