
Koncert med Elsked
- Dato
- 6/9
- Tid
- 22:30 – 23:30
- Sted
- Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

Koncert under den natmørke septemberhimmel mellem lindetræerne i grønnegården i huset Vartov. Som en del af den aktuelle Himmelblå Festival i huset er alle inviteret til koncert med trioen Elsked.
Glitrende, elektronisk pop, grandiose korarrangementer, pumpende klubrytmer og en dyb, følsom lyrik vil forme et af Københavns unikke historiske rum, der fyldes med ægte kærlighed. Kom og dans med, når Elsked tager os med ind i deres skramlede og smukke univers, hvor fortid, nutid og fremtid smelter sammen lørdag aften under Himmelblå Festivalen.
Fri entré.
Del af Himmelblå
Arrangementet er en del af Himmelblå – en sensommerfestival fyldt med debatter, koncerter, fællessang, foredrag – og meget mere. Himmelblå afholdes den 2. - 8. september i Vartov.
