Små stater overlever ikke alene

Et ordsprog, som går igen i mange af Grundtvigs tekster, er: ”Det er ikke godt, når magten sidder i spydstagen.” Gør den det, kan man ikke være sikker på, at magt og ret går hånd i hånd. Små stater uden en stor spydstage overlever ikke alene. Danmark har altid været afhængig af venligsindede magter. Det er vi nu igen blevet mindet om, når selv formodede allierede vil flytte kongerigets grænser i strid med folkeretten.

Men hvem kommer til undsætning i krigs- og krisetider? Hvem kan vi regne med, og er der nogen, der har pligt til at stille op? Det forsøger Grundtvig at argumentere for i juni 1864 i langdigtet Budstikke i Høinorden, skrevet i en krisetid, hvor Sønderjylland var besat, og hvor der blev forhandlet om fred i London på stormagternes nåde.

En budstikke var i gammel nordisk tid en kort stok, der sendtes rundt for at sammenkalde folk, når landet var i overhængende fare. Og for Grundtvig er Norden ikke blot en geografisk størrelse, men et gammelt åndeligt fællesskab. Derfor ville det for ham være skæbnesvangert, hvis broderlandene forblev uberørte af Danmarks nød. Et sådant svigt ville være et brud på den gamle pagt mellem folkene, sammenligneligt med det mytiske brud mellem gudeverdenens aser og vaner. 

I digtet anråber Grundtvig først de svenske løver, som kaldes til Jylland for at vise deres manddom i fælles kamp. Han minder om Bjovulf (kendt fra det oldengelske heltedigt om den nordiske kriger Beowulf), der engang reddede danerne, og som står som billede på nordisk fællesskab. Dernæst påkaldes det norske broderfolk, som mindes om det lange skæbnefællesskab, hvor tvillingefolk ikke må svigte hinanden. Til sidst må den jyske løve genrejse sig, og hele den nordiske løveflok samles til fælles jagt på de prøjsiske ulve. I denne forenede kraft sender Grundtvig også en appel til England, der gennem Bjovulf-sagnet deler Nordens arv. Nordens lys er et åndeligt lys, som nærer heltemod, dyd og dåd, de samme grundpiller som englænderne selv bygger deres frihed på.

Anråbelsen til Norden og England fylder tolv af digtets 76 strofer. Samlet ruller digtet Grundtvigs nationale og historiske tankeverden ud i et forsøg på at vække genklang for den danske sag. Lidt ironisk blev skriftet averteret til salg den 25. juni, samme dag som konferencen i London brød sammen. Hvordan det videre gik, ved vi jo.

Budstikke i Høinorden er skrevet i en krisetid, men digtet taler ikke kun til sin egen samtid. Grundtvigs spørgsmål er stadig genkendeligt: Hvem skylder hvem noget, når magt og ret ikke længere følges ad? Og hvor meget kan små stater tillade sig at stole på stormagters løfter? Det er spørgsmål, der har det med at vende tilbage.