Artikel af Steen Tullberg
Har du husket julesalmerne?
6/2025
KLUMME. Læs årets sidste udgave af Grundtvig skriver, hvor editionsfilolog Katja Gottlieb fortæller om et lille julehæfte fra 1845, der samlede kirkelig fornyelse, folkelig jul og de salmer, vi stadig synger rundt om træet
Så er kasserne med julepynt nok kommet frem fra lofter og kældre, og måske har man tjekket, om der stadig er nok af de små hæfter med julesalmer? Det er jo trods alt rarest, at alle synger nogenlunde det samme, når man går rundt om træet. Hvis ikke, kan dette tjene til at minde om, at man skal få købt nogle flere, inden de bliver udsolgt.
For det blev de i hvert fald, da brødrene R.Th. og J.F. Fenger i december 1845 udgav et lille hæfte med titlen Psalmer og Sange til Julen i et oplag på 2.000, der blev revet væk, så man i huj og hast måtte genoptrykke samlingen.
For at forstå dette er det godt at vide, at salmeudvalget i statskirken i begyndelsen af 1800-tallet i høj grad var dikteret af institutionelle retningslinjer. Den officielle salmebog, Evangelisk-christelig Psalmebog fra 1798, var præget af rationalismens idealer om moral og borgerdyder, og blandt en række af samtidens kritikere, herunder Grundtvig, blev denne salmebog opfattet som værende i modstrid med evangeliet og kristendommens kerne.
Ny version af Grundtvigs Værker.
1. december 2025 udgav Center for Grundtvigforskning version 1.26 af Grundtvigs Værker. Her findes bl.a. J.F. og R.Th. Fengers salmesamling Psalmer og Sange til Julen, fra 1845, der indeholder Grundtvigs kendte salme ’Sov sødt Barnlille’ (1844). Læs også Grundtvigs digt Povel Dons fra 1867, der i forskningen er blevet kaldt “et af Grundtvigs bedste stykker lyrik overhovedet”. Grundtvigs Værker føjer nye tekster til online-udgaven to gange om året. Find mange flere salmer, sange, værker og digte af Grundtvig med indledninger og ordforklaringer på www.grundtvigsværker.dk.
“Samtidig var det i disse år, julen var ved at vinde indpas som den mest betydningsfulde folkelige højtid, og den officielle salmebog manglede egentlige julesalmer.”
Som en reaktion udkom i 1830’erne en række nye salmesamlinger. Kingo og Brorson blev genopdaget, og både Grundtvig og Ingemann bidrog med nye værker. Biskop Mynster forsøgte at forny salmebogen med et tillæg, men hans konservative valg mødte modstand, ikke mindst fra Grundtvig.
Samtidig var det i disse år, julen var ved at vinde indpas som den mest betydningsfulde folkelige højtid, og den officielle salmebog manglede egentlige julesalmer, noget selv Mynsters tillæg ikke havde kunnet rette op på. Her ramte brødrene Fenger altså et behov, da de i 1845 udgav Psalmer og Sange til Julen.
Hæftet indeholdt både nye og ældre salmer, ikke mindst en lang række af dem, der siden er blevet vores mest kendte, fx ’Dejlig er den himmel blå’ (Grundtvig, 1810), ’I denne søde juletid’ (Brorson, 1732) og ’Velkommen igen, Guds engle små’ (Grundtvig, 1824). Og så var det ikke mindst gennem denne samling, Ingemanns ’Julen har bragt velsignet bud’ (1839) fik sit folkelige gennembrud. Det er en salme, som hæftets ene udgiver, J.F. Fenger, har en andel i, da han nærmest bestilte salmen til sine børn hos vennen Ingemann: ”Jeg ved nok, at De ikke skjøtter om bestilt Arbeide … men alligevel kan jeg ikke bare mig for at bede om en lille Julevise … Naar De vidste hvor meget Børnene gjøre af Deres Morgensange … saa tror jeg vist De vilde faae Lyst til at føie en Julesang til Deres andre Gaver,” skrev han i et brev til Ingemann, dateret den 20. november 1839. Allerede den 19. december takkede Fenger for ’Julevisen’, som børnene ivrigt øvede sig på – især linjen om ”Spurven og Duen og det lille Barn”. Det er altså brødrene Fenger vi har at takke for, at vi, og alle småbørn, jul efter jul stadig synger, hvad ”englene sang i verden ud.”
