Menu
Artikel
Grundtvigsk Tidende

Balladen om en sang: Skændselens bræt

af Alexander Weile, cand.mag., og Ingrid Ank, ansvarshavende redaktør
8/2022

TEMA. Ottende og sidste sang i serien om sanghistoriens kontroversielle vers er Her kommer fra dybet den mørke armé.

Højskolesangbogen er blevet mere mørkeblå. Farven afspejler et større antal alvorstunge sange end i den forrige udgave: Fx Afmagtssang om depression og Grøn salme om klimakrisen. Men det er såmænd Jens Vejmand, der har hittet mest gennem tiden: Jeppe Aakjærs tekst fra 1905 om den evigt-arbejdende ludfattige
mand, der hugger andres sten på vejen, men end ikke selv får en gravsten, kun et skævt bræt af træ. 

Men mens vi i dag må anstrenge vores fantasi for at forestille os Jens Vejmands livsvilkår (selvom vi da også sidder bag ’skærmen’), så var det alvor for Jeppe Aakjær. Han kendte til social nød og ulighed, og han kæmpede imod den. Så meget endda, at han for en kort periode sad i fængsel. 

I 1909 skrev Aakjær sangen Her kommer fra dybet den mørke armé. Den rummer linjer som: ”vi vover en kamp for vor nedtrådte ret / og løfter i vejret på skændselens bræt / den tusindårs-lænke, vi bar.” I 1989 kom sangen med i Højskolesangbogen, men røg ud igen allerede i 2006. Var det for skrap kost? For meget oprør og klassekamp? Næppe. 

Mere sandsynligt er det, at sangen ikke længere rammer noget hos nogen, for imellem 1909 og 2006 ligger opbygningen af en velfærdsstat. Der er ikke længere grund til at synge protestsange mod ulighed. 

Eller er der? Hvor er sangene fra de afviste asylansøgere? Hvor er sangene fra de østeuropæiske landbrugsarbejdere? Hvor er sangene fra majoriteten af verdens befolkning, der måske hører rygter om det lille ’grønne foregangsland’, hvor den enkelte indbygger har et gennemsnitligt CO2-forbrug svarende til, at vi havde fire kloder i stedet for én. De sange kommer måske med i næste udgave af højskolesangbogen. Hvis nogen skriver dem.

BALLADEN OM EN SANG

Rygtet om, at sangen ’Ramadan i København’ ville komme med i den nye højskolesangbog, skabte i 2019 en heftig debat (og rygtet viste sig at holde stik). Men det er bestemt ikke første gang i historien – og nok heller ikke sidste – at en fællessang har skabt debat. Sange samler os – og splitter os – og i denne serie dykker vi ned i vores fælles sangskat og fortæller om sange og salmer, der har været censureret, dømt ude, opfattet som kontroversielle eller på anden vis har haft en hård medfart eller svær fødsel.

Siden 1845 har Grundtvigsk Tidende interesseret sig for den nutid, vi lever i, den fortid, vi kommer af, og den fremtid, vi kan ane. Og du kan være med. Tegn et abonnement her.

Bestil nu