Balladen om en sang: Nøgne piger ved hver en strand

Kan man synge om nøgne piger? Som man gør, når man får et ark med Du danske sommer stukket i hånden til Skt. Hans. Sangen hylder ’det danske frisind’ med ”nøgne piger ved hver en strand”. Det fremmer måske et smil på læben, men ikke andet (i en parentes bemærket kan man spørge, om den alligevel igen i dag giver anledning til løftede øjenbryn – ikke på grund af nøgenhed, men på grund af et ’objektiverende’ blik på kvinden). Men sådan har det ikke altid været.

Sangen er af limfjordsdigteren Thøger Larsen, som skrev den i 1923 ovenpå et lunefuldt, koldt og velsignet sommervejr (”det dufted af hyld og hø”; fra egn til egn hørtes ”tordenlatter og tordenregn”). Oprindeligt skrev Larsen alle de ord, vi synger, men da den fandt vej ind i danskernes sangrepertoire, var det uden de nøgne piger. Ifølge tidl. højskoleforstander Jørgen Carlsen havde ”en bekymret sjæl på sædelighedens vegne” fjernet dem, da sangen blev optaget i Dansk Vandrelaugs Sangbog (1935) med kun fem vers i stedet for seks. Denne ’blufærdige’ version sneg sig ind i Højskolesangbogen og andre populære sangbøger såsom fx Peder Jakobsens Syng dig glad! Først efter ungdomsoprøret fik sangen sin oprindelig ordlyd med i den 16. udgave af Folkehøjskolens Sangbog (1974). Det var også dette udvalg, som gav Nina ’nøgen, med fugtig hud’ i Benny Andersens Se, hvilken morgenstund chancen for at synge sig ind det borgerlige selskab.

I 1999 var nøgenhed åbenbart blevet så stuerent, at Du danske sommer blev kåret til århundredets sang i Berlingske Tidende. I den nye højskolesangbog er endnu et af Larsens digte Tordenbygen, hvor naturkræfterne nærmest er erotiske, optaget og kan anbefales til sangbladet på melodi af komponist Kirstine Stubbe Teglbjærg, der klæder teksten på passende, dramatisk vis.