Artikel
Grundtvigsk Tidende

Balladen om en sang: Kirken af levende stene og uden præst

af Alexander Weile, cand.mag.
6/2022

TEMA. Sjette sang i serien om sanghistoriens kontroversielle vers er Kirken den er et gammelt hus.

En septembernat i 1807 ramte en engelsk raket tårnspiret på Vor Frue Kirke i København. Efter bombardementet stod kirken i ruiner i mange år pga. statsbankerot. Så Grundtvig havde masser af murbrokker til rådighed i arbejdet med sit nye kirkesyn, som han nåede frem til i 1820’erne: Kirken er ikke en bygning. Og kirken er ikke præstens udlægning af Bibelen. Kirken er menigheden. I Kirken den er et gammelt hus synger vi, at den egentlige kirke er “bygget af levende stene”. De levende stene er os mennesker fra slægt til slægt med Kristus som hovedhjørnesten, som “troen og dåben forene” til en menighed. Derfor står kirken, ’om end tårnene falde’, som vi synger i salmen.

Men i Grundtvigs originale version slutter salmen med et vers, der hverken findes i de udenlandske oversættelser eller i Den Danske Salmebogs nr. 323: "Selv bygger Ånden kirke bedst, // trænger så lidt til drot som præst, // ordet kun helliger huset." Når ånden tager bolig i os, behøver vi hverken konge- eller præstedømme til at bygge kirke.

Højskolen har kæmpet for det kontroversielle vers’ udbredelse. Udvalget bag Højskolesangbogen optog i 1926 salmen med Grundtvigs oprindelige slutning, og den har været der lige siden (med undtagelse af første oplag af 2006-udgaven, hvor verset var ude. Nok fordi man i denne udgave havde tilpasset alle salmer efter salmebogens versioner – måske uden at tænke over, at her var der noget afgørende på spil?). I 2002 valgte salmebogskommissionen at danne to-vers-salmen nr. 329, som bare består af det syvende og det sidste vers. Hvis man vil synge hele salmen fra salmebogen, kan man altså i dag begynde med nr. 323 og fortsætte med nr. 329.

BALLADEN OM EN SANG

Rygtet om, at sangen ’Ramadan i København’ ville komme med i den nye højskolesangbog, skabte i 2019 en heftig debat (og rygtet viste sig at holde stik). Men det er bestemt ikke første gang i historien – og nok heller ikke sidste – at en fællessang har skabt debat. Sange samler os – og splitter os – og i denne serie dykker vi ned i vores fælles sangskat og fortæller om sange og salmer, der har været censureret, dømt ude, opfattet som kontroversielle eller på anden vis har haft en hård medfart eller svær fødsel.

Siden 1845 har Grundtvigsk Tidende interesseret sig for den nutid, vi lever i, den fortid, vi kommer af, og den fremtid, vi kan ane. Og du kan være med. Tegn et abonnement her.

Bestil nu