Kend din nabo

Kirsten M. Andersen er glad. For i går har hun været til, hvad hun selv kalder 'en dejlig søndag' i Vartov. Under festivalen Himmelblå (2.-8. september) har der denne søndag først været gudstjeneste og kirkekaffe i Vartov Kirke og dernæst fællessang i Vartovs grønnegård under overskriften ’Alenlange Grundtvigsange’. ”Det var i selskab med tre kor, der ligesom tog orgelets plads og stod hele vejen rundt om os, så fællessangen blev pakket ind i korsang, der steg og faldt rundt om os. Og så sang vi ellers de her alenlange Grundtvigsange, der begyndte med ’Nu falmer skoven trindt om land’ og sluttede med ’Krist stod op af døde’,” fortæller hun. Det var tilstedeværelsen af både det kirkelige og det folkelige – det gode naboskab i Vartovs gård, og også en vekselvirkning, om man vil, hvor ingen af delene var en lukket fest, og man var fri til at deltage i de dele, man havde lyst til, der fik Kirsten M. Andersen til at synes, det havde været en rigtig dejlig søndag.

Men glæden rækker videre end det, for i år havde festivalen Himmelblå satellitter flere steder i landet. ”I Holstebro så jeg fx, at både biblioteket, friskolen, valgmenighedskirken, folkekirken og museet var involveret i festivalens program. Det er både udtryk for et godt naboskab og en god måde at ’forankre pluralismen folkeligt på’ som jeg hørte forfatter og historiker Christian Egander Skov sige for nylig.”

De fælles mødesteder

’At forankre pluralismen folkeligt’. Kirsten M. Andersen vender tilbage til sætningen flere gange under samtalen. Hun er optaget af den offentlige samtale om begreberne folk og folkelighed, der fik luft under vingerne i foråret, da debatten om, hvad det vil sige at være dansk, var på sit højeste. Men ifølge Kirsten M. Andersen er samtalen om folk og folkelighed ikke en samtale, vi kun skal have en gang imellem: ”Enhver generation skal finde ud af, hvad det vil sige at være menneske i et samfund, der arver en historie og selv har en historie. Vi skal spørge, hvad det kræver at skabe sammenhænge og den enkelte hver især kan tage ansvar og stille sig et sted.”

Hun mener, pluralismen er et vilkår, der kræver at vi hver især har interesse for samfundet og er parat til at dele det og tage ansvar. ”Det forudsætter ikke, at vi skal være ens. Det folkelige skal dyrkes og plejes i alt fra medier, kultur, diskussion og kunst, fra det platte til det avancerede. Det folkelige vid skal tage mest mulig under kærlig behandling og medvirke til at forankre den folkelighed, der skal opleves, erfares og fortælles,” siger hun og fortsætter: ”At være et folk er hverken noget, vi kun har viden om eller noget, vi kun har rettigheder til. Det er også noget, vi gør sammen for nu at referere til Christian Egander Skov igen. (Grundtvigsk Tidende #4, 2026). Folkelighed er et fortalt fællesskab, og det skal hele tiden genfortælles.”

Det er lige præcis noget af det, hun mener Grundtvigsk Forum kan og gør i hele landet. I en koncentreret form under festivalen Himmelblå og med møder og samtaler hele året. ”Vores opgave i Grundtvigsk Forum er at skabe mødesteder, hvor vi interesserer os for det fælles liv. Vi hverken er eller skal være et bestemt parti. Man kan være medlem af et hvilket som helst parti, men vi vil blive ved med at forsøge at skabe den bevidsthed og det engagement og initiere til det ansvar, at vi deler et samfund. Og det samfund,” siger hun, ”er vi nødt til at fortælle, mens vi lever det. Vi er nødt til at interessere os for Danmarks og
Europas og verdens historie og vide noget om de symboler, der binder et samfund sammen. Alt det skal vi engagere os i og forny og fortælle igen og igen for selv at lægge et lag til,” påpeger Kirsten M. Andersen.

Det skal netop ikke foregå til en lukket fest, hvor vi alle sammen skal være enige om alting: ”Pointen er at være bevidst om, at vi deler et samfund sammen og har en vilje til at være her sammen, men ikke at vi nødvendigvis matcher hinandens holdninger og værdier. Fællesskabet skal kunne bære en pluralisme.”

De gode naboskaber

I krisetid er det godt at kende sin nabo. Sådan lød budskabet til en debat på Folkemødet på Bornholm, hvor Kirsten M. Andersen lyttede med. Kriseberedskab og åndelig oprustning var et gennemgående tema på folkemødet, og i det telt, hun kom forbi , hørte hun en af paneldeltagerne med kendskab til krisebredskab: ”Krise har jo virkelig stået i centrum for den forrige regering. Hvad er vores sikkerhedsstrategi? Hvad skal vi tage højde for? Hvad skal staten kunne? osv. Men paneldeltageren sagde, at hjemme i hendes boligforening var de begyndt at spise sammen. Hvorfor? Fordi det, der er allervigtigst, hvis der opstår en krise og elektriciteten går eller det, der er værre, er, at vi skal kende hinanden så godt, at vi ved, hvem der har brug for hjælp. Og det ved vi jo ikke, hvis vi aldrig taler sammen i vores opgang eller på vores villavej,” siger Kirsten M. Andersen.

Men det gode naboskab er ikke bare et ’kriseberedskab’. Det er også en folkelig forankring: ”Det folkelige rummer både et begreb om myndighed, hvor folket udsteder magten til nogle, der regerer på vores vegne. Men det er også det almindelige. En hverdagskultur, hvor vi standser op og smalltalker med naboen om vejret eller det, vi har set i fjernsynet. Naboskab er på den måde en konkret og praksisorienteret måde at tale om folk og folkeånd og folkelighed på, som giver begreberne liv og får dem ned på jorden,” siger hun.