Artikel af Grundtvigsk Forum
Enige om uenighed
Frihed til uenighed er et kendetegn for folkekirken. Der er næppe noget andet kirkesamfund i verden, der rummer så forskellige holdninger eller så modsatrettede udlægninger af, hvad tro og kristendom er. Derfor giver det heller ikke mening at spørge om, hvad ’folkekirken’ mener. Den mener ingenting. Dens medlemmer mener til gengæld en hel masse. Denne artikel er en del af en serie på fem artikler om folkekirke og menighedsråd - du kan finde links til de andre artikler nedenfor
Selvfølgelig er det ikke i sig selv en dyd at være uenig. Men det er en dyd, at der er plads til uenighed og forskellighed. Grundtvig tager Vor Herre selv i ed på det, når han skriver:
”Sanddru hedning, tyrk og jøde,
dem har Gud i grunden kær,
hader frem for alt de søde,
som på skrømt ham træder nær!”
(når Grundtvig i 1839 skriver ’tyrk’, mener han en muslim)
Det er altid værd at mødes i en ærlig og respektfuld samtale – også med dem, der tror eller mener noget andet end én selv. Sådan som det er sket og sker i forsamlingshuse, højskoleforeninger, skolebestyrelser, folkeoplysningsforbund og foreninger af mange slags. Grundtvig lægger til gengæld afstand til de 'søde', der udtaler sig 'på skrømt' – det vil sige dem, der taler andre efter munden og ikke står ved deres synspunkter og tro eller oprigtigt interesserer sig for de andres.
Rummelighed og frihed til uenighed er blevet et kendetegn for ’Grundtvigs fædreland’ herunder fædrelandets folkekirke. Mon ikke folkekirken hører til de mest bredspektrede i verden? Blandt dens medlemmer kan man finde så vidt forskellige – og modsatrettede – synspunkter, at det kan være svært at forstå, at de er medlem af den samme kirke. Nogle mener, at klimakampen kan begrundes i kristendommen, nogle er imod vielse af homoseksuelle eller fraskilte, og Bibelen læses og forstås på mange måder. Folkekirken rummer alt fra teologisk konservative til liberale og alt fra traditionstung højmesse til eksperimentelle gudstjenester af enhver art. Vores lovsikrede valgmenigheder og mulighed for sognebåndsløsning er tilsvarende udtryk for ønsket om, at uenigheder og forskelligheder skal kunne rummes indenfor folkekirken.
Hvem står bag?
Bag artikelserien Grundtvigsk står Grundtvigsk Forum, og artiklerne er skrevet af Kirsten M. Andersen (lektor og formand for Grundtvigsk Forum), Morten Fester Thaysen (domprovst i Ribe), Ulla Morre Bidstrup (uddannelsesleder i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter), Laura Lundager Jensen (lektor og valgmenighedspræst i Osted) og Ingrid Ank (leder af Grundtvig-akademiet)
Hvor kan jeg læse videre?
Du kan læse om dåben her, om salmerne her, om folkekirken i samfundet her og om menighedsrådets opgave her.
“Uenighederne i folkekirken giver selvfølgelig en masse bøvl, besvær og konflikt, men også en masse engagement. Først og fremmest giver det stor frihed. Men 'uenighedsfællesskabet' er også noget, der skal holdes ved lige, og som kan kræve noget af fx menighedsrådet.”
Alt dette betyder så også, at det ikke giver mening at spørge om, hvad ’folkekirken mener’ (fx om klimaspørgsmålet eller flygtningepolitikken). Folkekirken mener ikke noget. Det gør dens medlemmer.
Uenighederne i folkekirken giver selvfølgelig en masse bøvl, besvær og konflikt, men også en masse engagement. Først og fremmest giver det en stor frihed. Men ’uenighedsfællesskabet’ er også noget, der skal holdes ved lige, og som kan kræve noget af fx menighedsrådet. Det er ikke en selvfølge, at der er eller bliver ved med at være plads til store uenigheder inden for folkekirken. Samtidig er det også værd at overveje, hvad der samler os på tværs af uenighederne. Inden for en grundtvigsk tradition vil man sige, at vi skal kunne fejre gudstjeneste sammen – men hvad vil det sige?
Kære menighedsrådsmedlem - eller kommende menighedsrådsmedlem
Denne artikelserie er til dig. Det kan være, du selv vil kalde dig ’grundtvigsk’ – og det kan også være du ikke vil. Men uanset hvad du kalder dig, så kan man med en vis ret sige, at folkekirken i Danmark er ’grundtvigsk’. I hvert fald er der næppe nogen, der i så høj grad som N.F.S. Grundtvig (1783-1872) har sat sit præg på folkekirken.
Men hvad vil det så sige? Og hvad betyder det for dig, der skal lægge et arbejde i et menighedsråd i nutiden? Det giver denne artikelserie nogle bud på. Vi påstår ikke, at dette er det sidste og endegyldige svar på, hvad det grundtvigske er, og der er helt sikkert også nogle, der vil være uenige i de synspunkter, der bliver præsenteret i artiklerne. Men det er et bud. Vi håber, at artikelserien kan bruges til eftertanke og som oplæg til samtale.
Grundtvig selv var godt klar over, at han ikke var den første, der gjorde sig tanker om kirke og kristendom. Noget af det, man måske især kan takke ham for, er at
han på den ene side understregede, at vi mennesker er historiske. Vi er del af en historie, og vi fører en historie videre. Og på den anden side, at vi hver især er Gudskabte, unikke, tænkende, følende og handlende mennesker, der lever lige nu. Og som må kaste os ud i tilværelsen og finde fodfæste. Derfor vil det
faktisk være ’ugrundtvigsk’ bare at gentage, hvad Grundtvig engang har tænkt og sagt. Vi er nødt til at tænke selv. Artiklerne her er altså ikke Grundtvigs svar på, hvad folkekirken betyder, eller hvad arbejdet i menighedsrådet skal i dag.
Det er vores bud.
God fornøjelse med dit virke som menighedsrådsmedlem!
Og tak for at læse med - vi håber, at du har lyst til at læse videre om:
Dåben - Det skal ikke kunne mærkes
Salmerne - Store ord
Folkekirken i samfundet - Hold folkekirken kølig
Menighedsrådets opgave - Menighedsråd med myndighed
Venlig hilsen,
Kirsten M. Andersen, Morten Fester Thaysen, Ulla Morre Bidstrup, Laura Lundager Jensen og Ingrid Ank.
Grundtvigsk er udgivet af foreningen Grundtvigsk Forum, 2021.
