Artikel af Grundtvigsk Forum
Grundtvigsk - Artikelserie til menighedsrådsmedlemmer
2021
Grundtvigsk er en artikelserie til menighedsrådsmedlemmer - eller til dig, der overvejer at blive det. Du kan læse alle artiklerne online her
N.F.S. Grundtvig (1783-1872) har ikke bare skrevet over 1500 sange og salmer, hvoraf mange stadig synges. Han har også på mange andre måder sat sit præg på folkekirken – så meget at man måske kan kalde den ’grundtvigsk’. Og så har han sat os i gang med at tænke og gør det stadig.
I denne artikelserie er derfor nogle bud på, hvordan vi i dag – med inspiration fra Grundtvig og den grundtvigske tradition – kan forholde os til nutidige spørgsmål i nutidens folkekirke:
- Hvad betyder frisindet i folkekirken – og hvad gør folkekirken til et åbent ’uenighedsfællesskab’?
- Hvad betyder dåben? Og hvorfor skal man lade sit barn døbe?
- Hvorfor skal der skrives salmer?
- Hvilken status har Bibelen?
- Hvad er meningen med et menighedsråd?
- Og hvorfor er det en vigtig opgave at holde folkekirken ’kølig’?
Artiklerne giver nogle bud på svar. Det er ikke sikkert, du er enig. Men det er et oplæg til samtale.
Hvem står bag?
Bag artikelserien Grundtvigsk står Grundtvigsk Forum, og artiklerne er skrevet af Kirsten M. Andersen (lektor og formand for Grundtvigsk Forum), Morten Fester Thaysen (domprovst i Ribe), Ulla Morre Bidstrup (uddannelsesleder i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter), Laura Lundager Jensen (lektor og valgmenighedspræst i Osted) og Ingrid Ank (leder af Grundtvig-Akademiet)
“Livet uden Bevægelse kan være godt nok for Gule-Rødder og Kaal-Hoveder, som ikke er bedre vant”
Læs artiklerne her:
Rummelighed - Enige om uenighed
Frihed til uenighed er et kendetegn for folkekirken. Der er næppe noget andet kirkesamfund i verden, der rummer så forskellige holdninger eller så modsatrettede udlægninger af, hvad tro og kristendom er. Derfor giver det heller ikke mening at spørge om, hvad ’folkekirken’ mener. Den mener ingenting. Dens medlemmer mener til gengæld en hel masse.
Dåben - Det skal ikke kunne mærkes
Det kan virke provokerende fladt at sige, at man lader sit barn døbe, fordi det er ’en god vane’. For ofte vil vi gerne kunne mærke, at noget ’føles rigtigt’. Men hvornår gør noget sådan for alvor og for altid det? Og har vi ikke snarere brug for at være i noget, der kan rumme vores tvivl og vores spørgsmål?
Salmerne - Store ord
Gudstjenesten er rum for store ord: Ord jeg ikke kan sige mig selv, men som jeg tager i munden, når jeg synger med på salmerne. På en måde kan man sige, at Luther gjorde Bibelen til autoritet i stedet for paven, og Grundtvig gjorde salmebogen til autoritet i stedet for Bibelen. Samtidig er salmebogen en ’åben bog’: Der kommer stadig nye salmer til, for vi skriver dem selv. Og alligevel består salmerne af ord, ingen af sig selv ville kunne sige.
Folkekirken i samfundet - Hold folkekirken kølig
Varme og trygge fællesskaber er livsnødvendige. Men folkekirken er ikke et varmt fællesskab – og det er vigtigt. For vi skal kunne gå til gudstjeneste sammen med mennesker, vi intet har til fælles med, og vi skal have et sted midt i samfundet, hvor vi bliver mindet om, at det er så let at gøre fællesskaber lukkede.
Menighedsrådets opgave - Menighedsråd med myndighed
Menighedsloven 1903 lagde et stort ansvar på det enkelte menighedsråd og gav menighedsrådet stor indflydelse. Både når der skal prioriteres i budgettet, og når der skal vælges ny præst. Som menighedsrådsmedlem er man valgt ind på vegne af alle sognets folkekirkemedlemmer, og man forpligter sig på den baggrund på at yde præsten grundigt med- og modspil.
Derudover ligger Grundtvigsk online tilgængeligt som e-Paper her.
Kære menighedsrådsmedlem - eller kommende menighedsrådsmedlem
Denne artikelserie er til dig. Det kan være, du selv vil kalde dig ’grundtvigsk’ – og det kan også være du ikke vil. Men uanset hvad du kalder dig, så kan man med en vis ret sige, at folkekirken i Danmark er ’grundtvigsk’. I hvert fald er der næppe nogen, der i så høj grad som N.F.S. Grundtvig (1783-1872) har sat sit præg på folkekirken.
Men hvad vil det så sige? Og hvad betyder det for dig, der skal lægge et arbejde i et menighedsråd i nutiden? Det giver denne artikelserie nogle bud på. Vi påstår ikke, at dette er det sidste og endegyldige svar på, hvad det grundtvigske er, og der er helt sikkert også nogle, der vil være uenige i de synspunkter, der bliver præsenteret i artiklerne. Men det er et bud. Vi håber, at artikelserien kan bruges til eftertanke og som oplæg til samtale.
Grundtvig selv var godt klar over, at han ikke var den første, der gjorde sig tanker om kirke og kristendom. Noget af det, man måske især kan takke ham for, er at
han på den ene side understregede, at vi mennesker er historiske. Vi er del af en historie, og vi fører en historie videre. Og på den anden side, at vi hver især er Gudskabte, unikke, tænkende, følende og handlende mennesker, der lever lige nu. Og som må kaste os ud i tilværelsen og finde fodfæste. Derfor vil det
faktisk være ’ugrundtvigsk’ bare at gentage, hvad Grundtvig engang har tænkt og sagt. Vi er nødt til at tænke selv. Artiklerne her er altså ikke Grundtvigs svar på, hvad folkekirken betyder, eller hvad arbejdet i menighedsrådet skal i dag.
Det er vores bud.
God læselyst. Og god fornøjelse med dit virke som menighedsrådsmedlem!
Venlig hilsen,
Kirsten M. Andersen, Morten Fester Thaysen, Ulla Morre Bidstrup, Laura Lundager Jensen og Ingrid Ank.
Grundtvigsk er udgivet af foreningen Grundtvigsk Forum, 2021.
