Udgivelser

Grundtvigsk – magasin til menighedsrødder

0 kr.

Grundtvigsk er et magasin til menighedsrådsmedlemmer – især til dig, der for nylig er blevet valgt ind.

Antal
+

N.F.S. Grundtvig (1783-1872) har ikke bare skrevet over 1500 sange og salmer, hvoraf mange stadig synges. Han har også på mange andre måder sat sit præg på folkekirken – så meget at man måske kan kalde den ’grundtvigsk’. Og så har han sat os i gang med at tænke og gør det stadig.

I bladet er derfor nogle bud på, hvordan vi i dag – med inspiration fra Grundtvig og den grundtvigske tradition – kan forholde os til nutidige spørgsmål i nutidens folkekirke:

  • Hvad betyder frisindet i folkekirken – og hvad gør folkekirken til et åbent ’uenighedsfællesskab’?
  • Hvad betyder dåben? Og hvorfor skal man lade sit barn døbe?
  • Hvorfor skal der skrives salmer?
  • Hvilken status har Bibelen?
  • Hvad er meningen med et menighedsråd?
  • Og hvorfor er det en vigtig opgave at holde folkekirken ’kølig’?

Bladet giver nogle bud på svar. Det er ikke sikkert, du er enig. Men det er et oplæg til samtale.

Vil du læse med?

Grundtvigsk ligger online tilgængeligt som e-Paper her.

Hvem står bag

Bag magasinet Grundtvigsk står Foreningen Grundtvigsk Forum, og magasinet er skrevet af: Kirsten M. Andersen (lektor på læreruddannelsen og formand for Grundtvigsk Forum), Morten Thaysen (sognepræst og formand for Kirkepolitisk Udvalg, Grundtvigsk Forum), Ulla Morre Bidstrup (uddannelsesleder på FUV og næstformand i Grundtvigsk Forum), Laura Lundager Jensen (valgmenighedspræst og medlem af Grundtvigsk Forums styrelse) og Ingrid Ank (leder af Grundtvig-Akademiet)