Den signede dag

I foråret for 200 år siden skrev og udgav Grundtvig salmen Den signede dag med fryd vi ser. Det var hans hensigt, at salmen skulle synges ved morgengudstjenesten pinsedag den 14. maj i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, hvor han var præst.

Første pinsedag 1826 skulle fejres med store officielle fester i alle landets kirker. Det var da 1000 år siden, munken Ansgar var kommet til Danmark som missionær, og de kirkelige myndigheder havde valgt at markere denne begivenhed som tidspunktet, hvor kristendommen blev indført i Danmark. At den danske kirkes fødsel skulle hyldes i pinsen, var en smuk hentydning til den universelle kirke, der jo blev grundlagt pinsedag i Jerusalem, hvor Helligåndens luer beåndede disciplene, så de kunne prædike på alverdens tungemål.

For 1200 år siden var det urolige tider i Danmark. I vikingetidens begyndelse var landet endnu ikke samlet som fast politisk enhed, og flere konger følte sig truet af hinanden og af stormagter. I 826 var den jyske medkonge Harald Klak rejst fra Jelling sydpå til Mainz for at få et godt forhold til sin mægtige nabo, den frankiske kejser Ludvig den Fromme. Harald og hans husstand blev døbt, og som støtte i deres nye tro fulgte Ansgar med tilbage og begyndte sin mission i Norden.

Da Grundtvig skrev sin salme i 1826, kunne landet feste igen efter de seneste ulykker som Englandskrige, statsbankerot og tabet af Norge. Til festgudstjenesterne pinsedag var valget af salmer imod sædvane gjort frit. Gennem skrivelser i begyndelsen af maj fra Grundtvigs provst, biskop og kancelliet blev det dog klart, at valgfriheden ikke gjaldt salmer fra en privat udgivelse som Grundtvigs Danske Høitids-Psalmer til Tusindaars-Festen, hvor ’Den signede Dag’ og to andre salmer var udgivet. At de kirkelige myndigheder havde anstrengt sig for at undertrykke brugen af Grundtvigs salme, kunne hænge sammen med den aktuelle kamp i kirken mod de såkaldt ’gammeldags troende’ og Grundtvig, der året før havde angrebet den teologiske professor H.N. Clausen med Kirkens Gienmæle. Med andre ord: det var forbudt at synge ’Den signede Dag’ til jubilæumsfejringen første pinsedag 1826.

Til gengæld er den udgave af ’Den signede Dag’ fra 1846, vi bruger i dag, blevet en takkesalme til søndage, til fest og til begravelser. Salmen hylder morgensolen, foråret og det lys og liv, der folder sig ud i naturen, blandt men- nesker og i den kristne menighed. Salmen rummer glæde og håb både for livet her og nu og for livet efter døden. I sidste strofe forener Grundtvig stof fra den norrøne mytologi, hvor skarer efter ragnarok skal leve lykkeligt i borgen Gimle, med forestillinger om Himlens gyldne stad fra Johannes Åbenbaring, kapitel 21. Både 800-tallets vikinger og 2000-tallets kristne kan forenes i håbet om at mødes et prægtigt sted og tale med venner ”i lys”.