De vigtigste tekster vi har

Tænk, hvis det var første gang, du læste ordet ’kærlighed’. Eller tænk, hvis du kunne slette din hukommelse for alt, hvad du har lært og læst om kærlighed, og så fik du stukket verdens første tekst om kærlighed i hånden: Hvordan ville du forstå den? Hvad ville du undre dig over?

Denne umulige slet-din-hukommelse-øvelse er forfatter, musiker, radiovært m.m. Kristian Leths ambition – ikke med ordet kærlighed, men med ordet tro.

Den første, der skriver om fænomenet ’tro’, er Paulus, forfatteren til syv breve, der står i Det nye Testamente. Han levede omkring år 50 e.Kr. og skrev til de menigheder, der var blevet grebet af tankerne i det, der på dette tidspunkt ikke kan kaldes kristendommen – kristendommen er nemlig først ved at tage form. Når nogen i dag derfor siger, at de ikke ”tror på Gud", bruger de i virkeligheden et udtryk, der stammer fra Bibelen – som Kristian Leth ynder at bemærke: Vi synes, vi ved, hvad ’tro’ er, for det har vi hørt om så mange gange, og vi tager det derfor for givet som et kendt begreb – men hvad er det egentlig? Og hvad tænkte de mennesker, der læste om det for første gang?

Vi er med andre ord farvet og formet af kristendommen – herunder ikke mindst af Bibelen – bag om ryggen på os. Og Kristian Leth ønsker på en måde, at vi skal glemme det, vi ved. Ikke for at blive dummere, men for at blive klogere. For vores viden er ofte en arvet, og dermed ureflekteret viden: Vi tror, vi ved, hvad noget er – derfor er vi ude af stand til at undre os og dermed tænke dybere over, hvad der har formet os. Dét vil Kristian Leth gerne have os i gang med.

Modsætninger skal blive stående

Denne tilgang til de bibelske tekster er tydelig i de efterhånden mange radioprogrammer på P1 – ’Bibelen Leth Fortalt’ – som Kristian Leth med flere står bag. Det er samtidig også hans tilgang til den bibeloversættelse, som er i gang. Sammen med en række andre skønlitterære forfattere er han sproglig konsulent på dele af oversættelsen. I første omgang er han med i det hold, der oversætter to tekster fra Det gamle Testamente – Første og Anden Kongebog – men han håber at få lov til mere, og meget gerne også et af Paulus’ breve.

Opgaven for de sproglige konsulenter er defineret af Bibelselskabet. De skal sørge for, at sproget er et dansk, man kan læse og forstå, og at meningen kommer igennem med teksten. Men hvordan forstår Kristian Leth derudover selv sin opgave? Hvad er en god bibeloversættelse?

Det handler i hvert fald ikke om at få teksten til at glide lettere ned: ”Det er vigtigt, at den følelse, man bliver ramt af, er tekstens,” siger han. ”Hvis teksten er kedelig, skal den blive ved med at være kedelig. Hvis den er uforståelig, skal den blive ved med at være uforståelig, og hvis den er grotesk eller umenneskelig, skal man være ærlig over for det – også selvom man lige kom fra et afsnit, der var vanvittig smukt.”

På papiret er opgaven altså forholdsvis enkel: Sproget skal være et godt dansk. Men virkeligheden er en anden og langt mere kompliceret – ikke mindst fordi særligt de gammeltestamentlige tekster ofte rummer senere tilføjelser eller er sammensat af tekster fra forskellige sammenhænge og med hver sin agenda.

Kristian Leth nævner et eksempel herpå fra kapitel otte i Første Kongebog, hvor der først står, at der skal bygges en bolig – templet i Jerusalem – som Gud kan bo i. Og kort efter benægter teksten i stærke vendinger, at Gud ville kunne bo på jorden: End ikke himlen eller himlenes himmel kan rumme Gud.

Den slags modsætninger skal oversættelsen ifølge Kristian Leth selvfølgelig ikke forsøge at udjævne. Derfor er opgaven kompliceret.

Han tager til gengæld opgaven roligt i forhold til at ramme et sprog, der kan læses i 2036, hvor bibeloversættelsen skal udkomme, eller for den sags skyld et 2050-dansk, hvor den kommende oversættelse med al sandsynlighed stadig vil være den gældende. For det har vi ingen jordisk chance for at vide noget om. Det eneste, man med sikkerhed kan vide, er, at det, der opfattes som et særligt ’ungt sprog’ i dag, vil lyde ret kikset om fem år: ”Jeg tolker ikke min opgave på den måde, at jeg skal forsøge at gøre det hele fresh,” siger han.

Vi keder os, før vi er begyndt

Ikke fresh, men frisk – kunne have været overskriften for dette interview. For det, der først og fremmest er drivende for Kristian Leths tilgang til Bibelen, er at hjælpe os til at læse den med friske øjne. Det er vanskeliggjort af, at Bibelen på den ene side har og har haft enorm betydning for vores kultur og samfund, og på den anden side af at teksterne ofte er temmelig fremmedartede for en nutidig læser – det har vi bare svært ved at se, fordi vi tror, vi ved, hvad der står:

”Der er det mærkelige, at selvom man kommer til Bibelen for første gang, er det, som om den allerede ligger i baghovedet et sted,” siger Kristian Leth ”Det skaber en mærkelig form for genkendelighed, der grænser til kedsomhed, før man overhovedet går i gang. Hvis man fx dykker ned i en evangelietekst fra Det nye Testamente, hvor der står noget om velsignelse og tilgivelse, så kan man ofte slet ikke høre, at det er to vanvittig interessante fænomener – for vi forventer netop at møde ord som ’tilgivelse’ og ’velsignelse’ i Bibelen.”

Kristian Leth vil derfor gerne fremme fremmedgørelsen af teksten: Vi skal læse den, som om vi ikke kender den. For det gør vi ikke. Den er mere mærkelig, end vi gør os det klart. Og vi kan ikke se det, fordi der ud af disse tekster er opstået fortolkningstraditioner og institutioner, som ad historiens kringlede veje har medvirket til at forme det samfund, vi kender.

Du kan ikke gøre alle glade

Kristian Leth, der bor i New York, følger med i diskussio- nerne af bibeloversættelsen i den danske presse, som blandt andet handler om, hvem og hvad oversættelsen skal tage hensyn til. Og han er helt på det rene med, at en autoriseret dansk bibeloversættelse har mange interessenter – den skal læses op ved gudstjenester i vidt forskellige kirkesamfund, og den skal diskuteres på universitetet og meget andet. Han kan derfor heller ikke se det på anden måde, end at det, der må veje tungest, er hensynet til de originale kildetekster: ”Du kan aldrig nogensinde gøre alle glade. Derfor må det, der driver oversættelsen, være teksten. Det vil også sige – og allerede her bliver det odiøst – dens oprindelige intention, dens kontekst,” siger han.

Det virker imidlertid til, at Kristian Leth alligevel har en særlig målgruppe for øje i sin tilgang til oversættelsen, nemlig ham selv – eller rettere: En type som ham selv, der ønsker at blive oplyst om den kultur, han selv er del af. Han tager det samtidig meget roligt, at en tekstnær oversættelse potentielt vil kunne udfordre bestemte kirkelige traditioner, fx fordi der er forskel på Paulus’ syn på verden i det første århundrede og Martin Luthers i det 16. århundrede: ”Jeg har ingen forventning om, at en tekstnær læsning vil kunne svække den aktive troendes forhold til Bibelen,” siger han.

Den vigtigste tænker i vestlig civilisationshistorie

Og netop Paulus skal vi ifølge Kristian Leth i langt højere grad få øje på: ”Han er nok den vigtigste tænker i vestlig civilisationshistorie,” siger han og tilføjer. ”Med vigtigste mener jeg ikke bedste eller rigtigste eller klogeste, men den vigtigste.”

At kunne læse Paulus med friske øjne kræver som nævnt, at man holder op med at tro, man ved, hvad der står. Den bedste vej til det ville ifølge Kristian Leth være, at man byttede om på rækkefølgen af teksterne i Det nye Testamente, så Paulus’ breve ikke kom efter de fire evangelier, og vi derfor forledes til at tro, at Paulus fx kender historierne om barnet i stalden i Betlehem eller Jesus, der gør vand til vin. Det gør han ikke, for de er ikke skrevet endnu. Det er omvendt: Paulus’ breve har været igangsættende for de forestillinger, der udfoldes i evangelierne.

Rækkefølgen af teksterne i Bibelen er dog nok så stærk en tradition, at den næppe kan rokkes ved. Men man bør ifølge Kristian Leth på alle mulige andre måder forsøge at læse Paulus med friske øjne: ”Vi fatter simpelthen ikke, hvor vildt det er. Vi har næsten ingen breve fra såkaldt almindelige mennesker fra det første århundrede. Og her har vi så syv breve fra et menneske, der i en vild forklaringsraptus er i gang med noget, ingen har set før, og som også lige – meget stor parentes – ender med at blive grundlaget for hele den vestlige verdens idéhistorie. Som kilde er det fuldstændig unikt materiale.”

Han fortsætter: ”Det er jo fuldstændig sindssygt, at du kan gå ned i en boghandel og købe en bog, der har syv breve skrevet af en mand, som er i gang med at formulere noget, der aldrig er formuleret før. Her finder du begrebet ’tro’ beskrevet for første gang. Du får ’missionsbefalingen’ beskrevet for første gang, hvilket fuldstændig revolutionerer først religionens væsen og dernæst bliver kimen til både korstog og oplysningstanken. Du har et begreb som ’ånd’, som vi stadig kæmper med at forstå. Og du har beskrivelsen af Jesus som Guds søn, eller udsendte, for allerførste gang.”

”Det er efter min mening de vigtigste tekster, vi har.”

Kristian Leth nyder helt åbenlyst at være i selskab med bibelforskere, der står op hver morgen for at grave sig dybere ned i enkelte ord eller sætninger i gamle tekster i et forsøg på at forstå dem bedre. Og han mener, det er afgørende, at en ny oversættelse tager højde for de landvindinger, der er gjort inden for forskningen, og som kan hjælpe os til at forstå den nogle gange ret så kringlede Paulus bedre. Han peger fx på betydningen af tyske, amerikanske og danske forskeres undersøgelse af den mellemplatoniske stoicisme i det første århundrede: ”De landvindinger, der er gjort inden for forskningen de sidste 40 år, skal selvfølgelig afspejle sig i oversættelsen. Ellers forstår vi ikke kristendommens vigtigste tekster,” siger han.

Den danske idé

I USA findes der 800 forskellige udgaver af Bibelen – som Kristian Leth formulerer det – men ingen officiel amerikansk bibeloversættelse. Så hvorfor skal vi egentlig have en kongeligt autoriseret fælles bibeloversættelse i Danmark?

Dét finder Kristian Leth imidlertid meget værdifuldt – og meget dansk: ”Det mærkelige ved Danmark er, at vi bliver ved med at opretholde institutioner, som vi på papiret er vokset fra,” siger han: ”Vi vil gerne have en sød diktator. Vi vil gerne have en kongefamilie, så længe de ikke tyranniserer landet. Vi vil ikke have en statskirke, men gerne en folkekirke, som er en slags godmodig statskirke, og så er det okay. Men vi vil ikke have en statskirke, der gør det, som statskirker gør alle mulige andre steder. Og vi vil heller ikke have en autoriseret oversættelse, hvis den kommer fra et diktatur.”

Kristian Leth kalder bibeloversættelsen ’det umuliges forsøg’ – med et citat fra kunstneren René Magritte. Han finder det enormt værdifuldt, at det er den samme oversættelse, som både ateister og troende af enhver slags læser i – og som også er Bibelen for den, der som Kristian Leth gerne vil forstå sin egen kultur og historie i et 2-3000 års perspektiv: ”Det ville være synd, hvis vi skulle sige, her er Bibelen til kirkebrug, og her kan du så købe en anden version, som giver dig det, der rent faktisk står,” siger han. ”Hvis vi affandt os med, at vi ikke ville kunne blive enige om en fælles tekst, ville det være en form for dom over den danske idé om, hvad kristendommen kan være – at kristendom både er tro og kulturgrundlag og en løbende eksistentialistisk samtale.”

Han tilføjer: ”Og når oversættelsen ligger færdig i 2036, så går der 40-50 år, og så skal vi i gang igen.