Og set herfra: Så du røgen?

Jeg har i en årrække haft stor fornøjelse ud af at læse stillingsopslag fra skoler, der søger lærere. Det er vanvittig interessant, kan jeg afsløre. Faktisk så interessant, at jeg ved et par lejligheder, når jeg har gæsteundervist i faget ’Relationskompetence og klasseledelse’ på læreruddannelsen, har præsenteret de studerende for en række opgaver knyttet til denne genre. For som der har stået i kursusbeskrivelsen, vil undervisningen i det pågældende fag blandt andet tilbyde de studerende ’konkrete værktøjer, som kan hjælpe dem i deres fremtidige arbejde’. Og hvad siger mere om de skoler, som de studerende i nær fremtid skal søge ansættelse på, end de ønsker til lærere, som er formuleret i stillingsopslagene?

For at gøre en lang historie kort er en af de absolutte topscorere, at skoler ønsker sig lærere, der ’brænder’. Måske skal de brænde for deres fag. Eller de skal brænde for specialområdet, for lærerlivet eller til tider ligefrem for at udvikle alle skolens elever (!), hvilket må siges at være lidt i den krævende ende på skoler med 750 elever. Men i hvert fald skal lærere tilsyneladende meget gerne stå i flammer for at være attraktive. De må også gerne være ’passionerede’, og så er der stor efterspørgsel på ’kreativitet’. Det sidste tror jeg godt nok skyldes besparelser. I hvert fald ved man, hvad det vil sige at skulle være kreativ, hvis man har prøvet at skulle undervise 3.B i billedkunst og reelt kun har haft adgang til en stor dunk blæk, som man har fundet på nederste hylde i et ellers halvtomt skab, og gamle aviser. Men dertil kan jeg nævne, at mange skoler ønsker sig lærere, der er ’psykisk robuste’, ’tålmodige’ og ’tydelige’ og har ’gode samarbejdsevner’ og ’humor’. Og så skal vi ikke glemme, at der ofte er ønsker om lærere, der er helt vilde for at indgå i forskellige undervisningskoncepter, der skifter lidt fra år til år. I øjeblikket ser co-teaching ud til at være meget hot, for nu at blive i de varme metaforer.

Nogle skoler efterspørger skam også fagligt dygtige og kompetente lærere, hvilket var noget af det, jeg egentlig ville forvente, man som skole var mest interesseret i, men det er ikke engang sikkert, det er beskrevet i stillingsopslaget. Og det er måske det virkelig tankevækkende ved stillingsopslagene. For jeg troede, at lærerens opgave var at undervise. "Systematisk søge at bibringe kundskaber og færdigheder", og, som der står i ordbogen om ordet 'undervise', "ofte i skolesammenhæng og i et fag eller emne". Men det, der efterspørges allermest, er åbenbart personlige kvalifikationer. At jeg skal være ’robust’ og ’glad’ og ’kreativ’ og så allerhelst ’brændende’.

Og det er meget fint, men jeg vil forsigtigt pege på tallet for årets optag på læreruddannelsen, der igen i år slår alle bundrekorder. Der er ikke nok, der vil være lærere i fremtiden. Årsagerne er mange. Løsningen ligger ikke lige for, men noget af det må også handle om det sprog, vi bruger.

Lærere er ikke ’velfærdsmedarbejdere’. De er ’lærere’. Og centralt for lærerne står vores fag, vores faglighed og indsigt i pædagogik og didaktik. Vi vil gerne undervise. At der knytter sig en række andre opgaver til det at undervise i et fag, det ved vi. Men det er altså helt skævt, når skoler (eller kommunernes HR-afdelinger… jeg ved det ikke) smider skovlfulde af meningsløse floskler, der kunne hæftes på en hvilken som helst jobbeskrivelse, ind i deres stillingsopslag. Vi skal tilbage til kernen igen, hvis ikke den uddannede lærer de kommende år skal gå helt op i røg.

Jeg plejer at sige til de studerende, at de skal gå langt uden om de skoler, der stiller et hav af krav om, hvor meget af deres sjæl, de vil eje. I stedet skal de søge hos de skoler, der ved, at det at få dygtige lærere er et spørgsmål om, hvad de kan tilbyde, som fx nedsat tid og mentorordning til nyuddannede. Så skal gnisten nok komme, efterhånden som de oplever at mestre opgaven.