Artikel af Ingrid Ank
Og set herfra: Man kan jo ikke måle ’lyst’
3/2022
LEDER. Folkeskolens formålsparagraf er fuld af begreber, der ikke kan måles, som fx ‘lyst’, ‘fantasi’ og ’tillid’. Samtidig er skolen styret af mål og tests – målbarhed må der til, hvis det der med skole skal gå rigtigt for sig. Så hvad gør man ved det paradoks? Katja Gottlieb reflekterer her over, hvad det betyder, at ‘lyst’ er kommet tilbage på lystavlen i skolen.
Jeg har været på messe. I to dage har jeg stået i et mørkt og hektisk summende kongrescenter i Aarhus og talt om skolebøger, litteratur, fagpolitik og danskfaget med besøgende skolebibliotekarer, læsevejledere, lærerstuderende og lærere fra både fri-, privat- og folkeskoler, der lagde vejen forbi skolemessen, som vist nok har fået et nyt navn, men stadig er en messe for skolebogsforlag og andre slags forlag, der har relevans i en skolekontekst. Det er altid travle dage at være på messe, men det er også spændende og dejligt at møde mennesker, jeg betragter som mine kolleger, og få en snak om, hvad der rører sig i faget, og hvad der er vigtigt i lige præcis deres skolehverdag. Ikke mindst fordi, det er to år siden, vi sidst har haft den mulighed.
Da jeg en sen eftermiddag endelig slap ud af kongrescenteret og sammen med nogle af mine kolleger fik klemt os ind på en bænk på dækket af færgen, der havde retning mod Sjælland, lagde det slidte stemmebånd sig til ro, skoene blev forsigtigt trådt af, og trætheden meldte sig. Og mens færgen brummede ud af havnen, fik jeg endelig tid til at samle trådene fra to lærerige dage. Og hvad var det så, jeg fandt ud af?
“Noget af det, jeg hæftede mig ved, og som var nyt for mig, var at der blev talt meget om ’lyst’. Der blev talt om ’læselyst’ og ’skrivelyst’, og der blev efterspurgt materialer, der har øje for dette aspekt af fagene og skolehverdagen”