Og set herfra: Jeg havde skrevet to ledere…

Jeg har i skrivende stund lige fået en sms af redaktøren. Hun vil gerne vide, om min leder er på vej. Jaja, svarer jeg … Og sender straks efter en ny sms, hvori jeg spørger, hvor længe jeg må vente med at aflevere, fordi jeg lige … I dag, svarer hun prompte og nådesløst. Eller allersenest i morgen … Og jeg åbner et nyt word-dokument og skriver min tredje leder på få dage.

I seneste nummer bragte Grundtvigsk Tidende et indlæg fra henholdsvis en underviser på læreruddannelsen og en lærerstuderende. De to gav hver deres læseværdige bud på, hvad en læreruddannelse bør indeholde, og anledningen var naturligvis debatten om læreruddannelsens mange udfordringer. Noget der har medført, at der nu er endnu en reform af uddannelsen på vej. En reform, der vil blive den femte på kun 30 år. Lige inden jul 2021 udkom det længe ventede udspil til, hvordan fremtidens lærere så bør uddannes. Udviklingsgruppens notater med uddybning af forslag til en nytænkt læreruddannelse er titlen, og notatet er udarbejdet af en ekspertgruppe nedsat af Undervisningsministeriet. Udspillet er interessant læsning, og har mange gode takter. Ikke mindst forekommer ønsket om en styrkelse af undervisningsfag med fokus på øget faglighed som en virkelig god idé fra mit dansklærerstandpunkt. Det samme gør genindførslen af fagene Specialpædagogik og Dansk som andetsprog, som det mildest talt har været uforståeligt, at man havde valgt at nedlægge i en tid, hvor vi slås med at få begge dele til at lykkes ude i praksis.

Alligevel ved jeg ikke rigtig om jeg er helt glad for udspillet. Og det har så resulteret i, at denne skoleredaktør havde skrevet to forskellige ledere om det nye udspil, og nu ender med at bringe et helt tredje, hvor jeg indtil videre vælger at placere mig forsigtigt og nysgerrigt afventende et sted på skalaen mellem tilfreds og utilfreds med det nye udspil. Min bekymring retter sig mod spørgsmålet om den dannelse, det er nødvendigt at være i besiddelse af et vist mål af, når man gerne vil medvirke til at uddanne fremtidige generationer. Og den dannelse, jeg har skrevet endeløse indlæg om de seneste år, fordi jeg personligt oplevede et dannelsestab i folkeskolen i takt med at fagene, som en udløber af skolereformen, blev tømt for indhold og i stedet kom til at dreje sig om elevernes målbare læring. Den dannelse, som det er svært at indfange med ord, og som vi ofte taler om i øst og vest, fordi vi ikke helt kan finde ud af, om det dækker over at kunne tale fransk, have læst Oehlenschläger eller at kunne holde nogenlunde civiliseret på kniv og gaffel?

Dannelse spiller også en rolle i det nye udspil, hvor der står, at ’almen dannelse af de studerende opleves som en styrke i læreruddannelsen og udgør et væsentligt fundament – og potentiel rød tråd – til at forstå lærerfaget’. Noget man absolut ikke kan være uenig i. Men derudover læser jeg, at der også bør arbejdes med almendannelse i de øvrige fag. Noget, der for det første efterlader mig en smule i tvivl om, hvad det lille ’bør’ dækker over? ’Bør’ er for mig noget usikkert. Noget, der er beslægtet med ord som ’rimeligt’ og ’sandsynligvis’, og i hvert fald ikke noget, man kan regne med. Og så sidder jeg tilbage med spørgsmålet om, hvad det vil sige, at man arbejder med dannelse i fagene? For dannelse er, som jeg ser det, et meget bredere fænomen, som handler om den måde hvorpå man indgår i vekselvirkning med verden omkring sig, og ikke noget der kan reduceres til at være knyttet alene til fag. Men mens vi venter på svaret, så må vi håbe, at samtalen omkring den nytænkte læreruddannelse bliver holdt i kog. Og i den forbindelse kan jeg anbefale at bladre frem til Hans Krab Koeds skarpe indlæg om det nye udspil andet steds i dette blad. God læselyst.