Artikel
Grundtvigsk Tidende

Vin og brød eller wienerbrød?

af Else Riisager, editionsfilolog på Center for Grundtvigforskning, Aarhus Universitet
2/2024

KLUMME. Læs årets anden udgave af klummen Fra filologens værksted, hvor filolog Else Riisager fortæller om wienerbrød og flertydigheder i N. F. S. Grundtvigs digtning

Når præsten ved konfirmationsforberedelsen før i tiden forklarede, at nadveren bestod af ‘vin og brød’ skulle der efter sigende være en del konfirmander, der så et lækkert bagværk for sig. Det mystiske, der foregik ved alteret, havde de unge nemlig først lov til selv at have erfaringer med efter konfirmationen. 

Flertydigheder og platte vittigheder var ikke fremmede for Grundtvig. Og da tilladelsen til at bage wienerbrød i Danmark stammer fra 1840’erne, er det ikke usandsynligt, at Grundtvig har kendt det fede og sprøde ‘brød’. At han selv har associeret til det i forbindelse med nadveren, vil jeg dog ikke påstå. Men at Grundtvig i sine skrifter har ladet udtrykket ’Vin og Brød’ have mange betydninger – også på det samme tekststed, det er jeg ikke i tvivl om.

Den bibelhistoriske sang Herrens Fristelse fra 1846 gengiver fortællingen om djævelen, der frister Jesus i ørkenen (jf. Matthæusevangeliet 4,1-11), men ligesom konfirmanderne må man gerne forstå flere ting på én gang, når man hører ordene ’vin og brød’. Efter at Jesus har modstået alle fristelser, står der i strofe 20:

Gud-Faders Englehære
Kom nu med Sangen sød,
Vor Frelser mad at bære,
De kom med Viin og Brød.

I den første, bogstavelige betydning
bringer englene den tørstende og hungrende
Jesus noget at drikke og spise i
form af ‘vin og brød’ (jf. Matthæusevangeliet
4,11). Men tekststedet kan
også rumme tre øvrige betydninger eller
niveauer af åndelig karakter, der
lægger sig oven på den bogstavelige betydning.

Fra filologens værksted 

Bliv anfægtet, glad, eftertænksom eller bare oplyst: I serien Fra filologens værksted skriver en filolog fra Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet en klumme om arbejdet med at udgive Grundtvigs trykte forfatterskab med finurlige, kloge og måske overraskende iagttagelser og opdagelser. Center for Grundtvigforskning udgiver Grundtvigs Værker, som er en tekstkritisk og kommenteret udgave af N.F.S. Grundtvigs trykte forfatterskab. Den findes frit tilgængelig på www.grundtvigsværker.dk – med indledninger, kommentarer og meget mere.

“Flertydigheder og platte vittigheder var ikke fremmede for Grundtvig. Og da tilladelsen til at bage wienerbrød i Danmark stammer fra 1840’erne, er det ikke usandsynligt, at Grundtvig har kendt det fede og sprøde ‘brød.”
Else Riisager

Det andet niveau viser tekststedets frelseshistoriske betydning, dvs. forestillingen om hvordan Guds frelsergerning udspiller sig i det historiske forløb. Niveauet kan kaldes det typologiske, og i strofen henviser ’vin og brød’ til Jesu indstiftelse af nadveren (jf. Matthæusevangeliet 26,26-28). På det tredje, moralske niveau, der beskriver betydningen for den kristne, peger tekststedet hen på nadveren. Endelig hentyder ’vin og brød’ på det fjerde, eskatologiske niveau til det måltid, som Gud og mennesker skal indtage sammen i himlen (jf. Matthæusevangeliet 26,29). 

Disse fire niveauer eller betydninger, ofte kaldet ‘den firefoldige teksttolkning’, var en metode til at fortolke og formidle Bibelen og værker med bibelsk indhold, som havde været dominerende i den kristne tradition siden senantikken. Metoden med dens mangetydige billedsprog var dog gået af mode på Grundtvigs tid, men ikke for Grundtvig! Han brugte den flittigt hele sit liv.

Så hvem ved, om ikke en pastor i perlehumør – også på Grundtvigs tid – kan have ladet sig inspirere af en plathed i konfirmandstuen, så de lidt dybere og indviklede betydninger i Grundtvigs salmer lettere er gledet ned?

Ny version af Grundtvigs Værker

I november udgav Center for Grundtvigforskning version 1.22 af Grundtvigs Værker, der indeholder 30 nye værker, heriblandt Himmelbjergs-Vise skrevet i anledning af St. St. Blichers folkefest på Himmelbjerget 1841, kort efter at Christian 8. havde købt Himmelbjerget på Blichers foranledning for at sikre offentligheden adgang til stedet. Læs også digtet Morten Luthers Dødsdag (1846) i anledning af 300-året for Luthers død, Grundtvigs tale til sin bror Ved Broder Ottos Kiste (1843) eller salmen Opstandelsen (1846)

Siden 1845 har Grundtvigsk Tidende interesseret sig for den nutid, vi lever i, den fortid, vi kommer af, og den fremtid, vi kan ane. Og du kan være med. Tegn et abonnement her.

Bestil nu