Artikel af Stine Guldahl Holst
Da religionsfriheden blev lagt på loftet
6/2023
KLUMME. Grundtvigsk Tidende indleder med dette nummer en ny serie, der hedder Fra filologens værksted. Her vil skiftende filologer fra Center for Grundtvigforskning præsentere en tekst af Grundtvig, der rummer noget anekdotisk, finurligt, sjovt, aktuelt eller bare tankevækkende. I denne klumme dykker filolog Steen Tullberg ned i fortællingen om dengang religionsfriheden blev lagt på loftet
I 1827 oplevede Grundtvig for første og eneste gang i sit liv at få et af sine skrifter beslaglagt af politiet. Det skete, da tredje og sidste del af artikelserien Om Religions-Frihed blev bortcensureret af censoren med det respektindgydende navn Peter Johan Alexei Conradt-Eberlin, som på det tidspunkt var assessor ved Københavns Politiret. Det beslaglagte oplag blev derefter placeret på politigårdens loft, hvor det henlå sammen med andre beslaglagte skrifter, indtil præsten Kristian Køster opdagede det og medvirkede til, at det blev udgivet (’løsladt’) i 1866. Og det på en meget håndgribelig måde: det bortcensurerede og hengemte oplag blev simpelthen støvet af, eksemplarerne forsynet med et nyt omslag og derpå solgt som selvstændig publikation, men altså med den oprindelige paginering (fra Theologisk Maanedsskrift) intakt. Man ruttede ikke med papiret dengang. Som filolog går man op i den slags – at opdage at man sidder med skrifter, der beviseligt har samlet støv på et politiloft i næsten 40 år for derefter at blive shinet op med nye omslag, er en del af den materielle og detektiviske glæde ved arbejdet.
Fra filologens værksted
Bliv anfægtet, glad, eftertænksom eller bare oplyst: I serien Fra filologens værksted skriver en filolog fra Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet en klumme om arbejdet med at udgive Grundtvigs trykte forfatterskab med finurlige, kloge og måske overraskende iagttagelser og opdagelser. Center for Grundtvigforskning udgiver Grundtvigs Værker, som er en tekstkritisk og kommenteret udgave af N.F.S. Grundtvigs trykte forfatterskab. Den findes frit tilgængelig på www.grundtvigsværker.dk – med indledninger, kommentarer og meget mere.
“Man ruttede ikke med papiret dengang.”
Om Religions-Frihed er skrevet i Grundtvigs 11-årige censurperiode (1826-1837), hvilket tydeligt fremgår af den beslaglagte tredje del, som hovedsagelig består af en meget personlig og kritisk gennemgang af injuriesagen mod ham i kølvandet på Kirkens Gienmæle og den efterfølgende dom (1825- 1826). Nogle forskere har ligefremt ment, at injuriedommen udgør en skillelinje i artikelrækkens tilblivelse: de to første dele, der er holdt i en saglig og rolig stil, skulle således være skrevet før domsafsigelsen, mens den stærkt personlige tredje del først er skrevet efter dommen. Tredje del er da også lige så lang som de to foregående tilsammen og rummer bl.a. en kritik af de danske domstole, men også en afsluttende bøn til kongen om at blive fritaget for censuren, som Grundtvig kalder ”Forbryder-Mærket over min Skrift”.
Grundtvig forsøgte også efterfølgende at få kongen til at ophæve censuren mod ham, bl.a. ved at henvise til sin fortvivlede økonomiske situation og sin ødelagte ære som samfundsborger. Men kongen afviste dette på opfordring af Danske Kancelli. Til gengæld oplevede censor Eberlin at blive skoset af samme kancelli for at have frigivet de første dele af artikelrækken uden at kende slutningen. Så heller ikke for censor var der særlig højt til loftet under enevælden.
Filolog Jon Tafdrups indledende bemærkninger om serien
”Jeg er filolog på Center for Grundtvig-forskning ved Aarhus Universitet. Her udgiver vi en digital, videnskabelig udgave af Grundtvigs forfatterskab” – sådan har jeg de sidste 10 år kunnet svare folk, jeg ikke kender, i den slags situationer, hvor man er blevet spurgt om sin metier, fordi man lige skal føle sig frem for at finde fælles berøringsflader og egnede konversationsemner. Og ganske ofte har jeg kunnet se blikket blive lidt fjernt hos spørgeren. Filolog, videnskabelig, Grundtvig – det lyder i bedste fald farlig klogt, eller også noget gammel- dags, måske støvet.
Men nu vil jeg gerne invitere ind i værkstedet: Under klummetitlen Fra filologens værksted vil jeg og en række af mine kolleger i de kommende numre af Grundtvigsk Tidende præsentere store og små opdagelser fra arbejdet med at udgive Grundtvigs trykte forfatterskab.
Som det nok er de fleste bekendt, var Grundtvig ikke karrig med sine ord og kunne mønstre en mening om det meste. Ofte reagerede han på aktuelle foreteelser, nogle gange til stor irritation for sine samtidige, andre gange til øredøvende tavshed.
Og filologerne har siden 2010 været i gang med at tygge sig igennem Grundtvigs voluminøse tekstproduktion, som fylder i omegnen af 37.000 sider. I fællesskab har vi for nuværende læst os igennem og udgivet lidt over halvdelen af forfatterskabet. Det lyder måske langsommeligt – vi skriver trods alt 2023 – men ting tager tid, når man skal behandle en grundtvigtekst med de rette filologiske værktøjer. Den nidkære behandling borger dog for videnskabeligheden af udgaven og dens langtidsholdbare kvaliteter.
Vi glæder os til at dele ud af vores tanker og observationer. Fx historien om, hvordan gæsterne ved en velbesøgt begravelse endte med at afsynge to versioner af Grundtvigs salme ’Kirkeklokken’ – i munden på hinanden. En begivenhed, som tager afsæt i salmens udgivelseshistorie.
Eller historien om, hvordan Grundtvig endnu en gang slog til lyd for et forenet Norden i kølvandet på Treårskrigen (1848-51), hvor Danmarks nationale status endnu ikke var afgjort. Han mente, at dannelsen af et nordisk forsvarsforbund var eneste mulighed, hvis ikke Rusland skulle opsluge landet. Takket være digitaliseringen af avisarkiver har det været muligt at påvise, hvordan Grundtvigs artikel fik en sjælden international opmærksomhed, men ingen national. Og så er artiklen fra 1854 jo underlig tankevækkende i nutidens politiske virkelighed.
Vi håber, I vil med ind i værkstedet.