Menu
Artikel
Grundtvigsk Tidende

Et folkemøde på Himmelbjerget til det fælles åndelige bedste

af Stine Guldahl Holst, filolog på Center for Grundtvigforskning, Aarhus Universitet
7/2023

KLUMME. Læs med i anden udgave af klummen Fra filologens værksted, når filolog Stine Guldahl Holst dykker ned i fortællingen om striden om Himmelbjerget

Når man udgiver et helt forfatterskab, så må man nogle gange frem med kosten og feje de tiloversblevne tekster op. Det kan være tekster, der er særligt besværlige
eller måske bare lyder lige støvede nok – af og til er man heldig og får fejet en lille finurlighed op med støvet. 

Under den anonyme titel ’Kong Christian den Ottendes Fødselsdag den 18de September 1840’ i Danske Samfund findes en sang, der fortæller den tankevækkende historie om, hvordan Christian 8. købte Himmelbjerget til gavn for almenvellet.

I 1839 fik en flok studenter den idé at holde folkemøde på Himmelbjerget, og sammen med den begejstrede forfatter og præst St. St. Blicher indtog de bakken med taler og sang. Folkefesten blev en succes, og alle var enige om at gentage festen året efter – bortset fra Himmelbjergets ejer, Peder Nielsen, der indrykkede en annonce under overskriften Himmelbjerget i Aarhus Stifts-Tidende, hvor han gjorde det klart, at der ikke kunne finde noget møde sted på Himmelbjerget uden hans samtykke. Blicher blev så bitter, at han i et svar lod Peder Nielsen udråbe som en ren spekulant, der burde skyes som en pestramt. Det hårde angreb affødte en længere avisstrid om adgangen til Himmelbjerget, men nogen løsning fandtes ikke.

St. St. Blicher fandt det forkasteligt, at ejeren, Peder Nielsen, ville forhindre adgangen for offentligheden til Himmelbjerget. Derfor foreslog han i tidsskriftet Dannevirke en lovhjemlet ekspropriering af jorden omkring Himmelbjerget, som var det en landevej, man anlagde: ”Og skulde ikke, i Analogie hermed, hiin Landevei for hele Danmarks Land, hin Alvei til Danesind, hiin Kongevei til Trofasthed, Mandighed og alle Folkedyder — hvorfor skulde den ikke, ved en Autoritet, langt høiere end Veicorpset, kunde vorde vurderet — oja! høit, meget høit, Eieren afkjøbt, og derpaa vorde Nationaleiendom?”

Fra filologens værksted 

Bliv anfægtet, glad, eftertænksom eller bare oplyst: I serien Fra filologens værksted skriver en filolog fra Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet en klumme om arbejdet med at udgive Grundtvigs trykte forfatterskab med finurlige, kloge og måske overraskende iagttagelser og opdagelser. Center for Grundtvigforskning udgiver Grundtvigs Værker, som er en tekstkritisk og kommenteret udgave af N.F.S. Grundtvigs trykte forfatterskab. Den findes frit tilgængelig på www.grundtvigsværker.dk – med indledninger, kommentarer og meget mere.

“Med kongen fulgte løsningen på striden i form af kongens mønt. Christian 8. købte ejendomsretten til Himmelbjerget for 1000 rigsdaler, og offentligheden fik derved adgang til den smukke bakketop.”
Stine Guldahl Holst

I sommeren 1840 var Christian 8. på rundrejse i landet og kom forbi Silkeborg og Himmelbjerget. Med kongen fulgte løsningen på striden i form af kongens mønt. Christian 8. købte ejendomsretten til Himmelbjerget for 1000 rigsdaler, og offentligheden fik derved adgang til den smukke bakketop. I 1840 var kongen endnu enevældig, så hvorvidt Peder Nielsen havde et valg i forhold til salget af Himmelbjerget kan nok diskuteres, og med Blichers billeder af Himmelbjerget som en hovedvej til det særlige danske sind, må tankerne gå i retning af en ekspropriation til det fælles åndelige bedste – dem findes der vist ikke længere så mange af.

Siden 1845 har Grundtvigsk Tidende interesseret sig for den nutid, vi lever i, den fortid, vi kommer af, og den fremtid, vi kan ane. Og du kan være med. Tegn et abonnement her.

Bestil nu