Trumps, Putins og Grundtvigs samfund
LEDER. Trump er et eksempel på en leder, der eksplicit arbejder for at splitte samfundet. Putin er et eksempel på en leder, der vil samle befolkningen – og ensrette den. I lyset af disse to modpoler giver Grundtvig noget at tænke over som én, der vil samle os og samtidig kompromisløst insisterer på friheden til uenighed. Måske er det netop i den spænding, at vejen frem findes.
Dette er skrevet i staten North Carolina på den 100 år gamle højskole John C. Campbell Folk School, der – som de siger her – ligger ”two hours from everywhere.” Højskolens to stiftere – Olive D. Campbell og Marguerite Butler – rejste rundt i Danmark i 1822-23 og besøgte utallige højskoler, friskoler og landbrugsskoler, hvorefter de rejste hjem til USA og satte gang i deres eget sted. Stærkt bakket op af lokalbefolkningen.
Jeg er inviteret her for at tale om Grundtvig i et nutidigt og internationalt perspektiv. Og de første 10 mennesker har for længst været omkring mig og undskyldt for USA’s ageren i verden og takket mig for at kigge forbi alligevel. Det her er et splittet samfund. Hvis ikke jeg vidste det før, så hører og ser jeg det med egne øjne nu. Og det er helt efter planen. Landet ledes ud fra et bevidst ønske om at splitte befolkningen.
Når jeg i Danmark holder foredrag om Grundtvigs tanker om åndsfrihed, kommer der ofte et tidspunkt, hvor der opstår uro på stolerækkerne. Det er, når de opdager, at Grundtvig faktisk mener det med åndsfrihed. At hos Grundtvig er det ikke kun frihed til fælles bedste, men også frihed til galskab og idioti. Eller som PH senere roser Grundtvig for: Han forstod, at det er på misbrugene, vi konstaterer friheden. Man kan se på nogle af tilhørerne, at de gerne vil have Grundtvig tilbage i det borgerlige selskab, hvor der hersker en vis ordentlighed, og hvor der er grænser for galskaben.
Men Grundtvig var klar over, at vi ikke kan få frihedens brug, uden at også frihedens misbrug følger med – og han stod alligevel stejlt på friheden. Samtidig var hans plan ikke at splitte befolkningen, men at samle den. Man kan altså – det er Grundtvig et eksempel på – være inkarneret tilhænger af åndsfrihed med en ambition om at samle et samfund og ikke det modsatte.
“Man kan altså – det er Grundtvig et eksempel på – være inkarneret tilhænger af åndsfrihed med en ambition om at samle et samfund og ikke det modsatte.”
Stiliseret og meget firkantet sat op kan man derfor sige, at der findes tre tilgange til et samfund: En tilgang der vil samle og ensrette – det ser vi et eksempel på i Rusland lige nu. En tilgang der bevidst vil splitte – som i det nuværende USA. Og en tilgang, der både vil frihed og vil samle. Og som samtidig er klar over, at frihed kun er frihed, hvis den går over dine grænser; ingen enkeltperson skal definere frihedens grænser – heller ikke dig.
Set i lyset af den dybt ulykkelige situation i USA, som både splitter samfundet indadtil og rammer resten af verden udadtil, og set i lyset af stigende tendenser til polarisering i andre demokratiske samfund – herunder i Danmark – forekommer det ekstra vigtigt at holde fast i, at den tredje mulighed findes. Man kan ville friheden og ville samle.
I øvrigt: På Center for Grundtvigforskning, hvor de lægger Grundtvigs skrifter online og derfor har opbygget store mængder Grundtvig-data, har de fået computeren til at tælle, om der er flest ord om frihed eller om fællesskab i Grundtvigs værker. Der er en stærk overvægt af fællesskabs-ord, forlyder det.
Det er helt, som det skal være. Så længe forsvaret for åndsfriheden formuleres skarpt og kompromisløst, behøver det ikke stå i hver anden sætning. Der må rigtig gerne – faktisk for alt i verden – være meget, der samler os.