Skolen for livet: Naturdannelse må ikke blive abstrakt pædagogisk tænkning

Fremtiden kalder på pædagogisk gentænkning, når vi taler om naturdannelse, bæredygtighed og miljøbevidsthed.

Nikolaj Schultz, en dansk sociolog og forsker, har bidraget væsentligt til debatten om naturdannelse, især i forhold til, hvordan vi som samfund forholder os til naturen i en tid præget af miljøkriser. Schultz’ perspektiv på naturdannelse rækker dybt ind i vores forståelse af menneskets rolle i det økologiske kredsløb. Han peger på, at naturen ikke kun er noget, vi forvalter og udnytter, men at vi selv er natur, og at naturen omkring os er en medskabende kraft i vores livsform og erkendelse. Dette natursyn kræver en radikal omstilling i vores tilgang til uddannelse og daglig praksis – en omstilling, som vi på Den Grønne Friskole arbejder aktivt med at realisere.

Det er ikke blot fremtiden, men også nutiden, der kalder på en erkendelse af det interaktive forhold mellem menneske og miljø – det er en væsentlig pointe i vores dagligdag på Den Grønne Friskole, ikke blot i undervisningen, men også i skolens fysiske rammer, som afspejler dette natursyn. Vores renovering og indretning foregår også med fokus på bæredygtighed og miljøbevidsthed.

At integrere Schultz’ natursyn i pædagogikken betyder først og fremmest at udvikle en læringskultur, hvor naturen ikke er en ekstern enhed, men en aktiv del af læringsprocessen. Vi stræber efter at skabe en forståelse af menneskets plads i naturen ved at tilrettelægge undervisningen, så eleverne får praktisk erfaring gennem deltagelse i projekter med aktiviteter, som gør naturens processer håndgribelige og viser, hvordan vores handlinger både påvirker og bliver påvirket af miljøet.

På Den Grønne Friskole har vi valgt at arbejde projektbaseret. Det gør vi, fordi det understøtter vores vision om at danne og uddanne børn til at tage aktiv del i den grønne omstilling. Med en bæredygtig indstilling til ressourcemæssige, politiske og sociale systemer og ved samarbejder med den virkelige verden udenfor skolens mure, opnår vores elever kompetencer, som skal gøre dem i stand til at møde fremtiden. Derfor skal vi være åbne for at reformere pædagogiske metoder. De traditionelle faggrænser skal udfordres og tværfaglige projekter fremmes for at udvikle helhedsorienterede løsninger. I den projektbaserede innovative undervisning samarbejder vores elever med mennesker, virksomheder og organisationer for hvem de løser en specifik problemstilling eller på anden måde bidrager. Som eksempel havde udskolingen sidste år som deres afgangsprojekt et projekt, hvor de samarbejdede med en dansk virksomhed om at genbruge et restprodukt fra ølproduktion, maskmel, til at udvikle proteinholdige madvarer til kenyanske skolekøkkener. Det betyder, at fagene sættes i spil i en kontekst, hvor eleverne forstår, hvorfor de har brug for at lære det, der undervises i. Det højner deres motivation og dermed deres faglige udbytte. Eleverne samarbejder om komplekse problemstillinger og opnår kompetencer som kritisk tænkning, mod og tro på egen formåen.