Skolen for livet: Højskolen er en diskussion af sig selv

Man kan beskrive en stol ved at bruge kategorier som funktion, materiale, størrelse og farve. Stolen kan være slidt eller spritny, men kategorierne er de samme. Hvis man skal fortælle, hvad ’folkehøjskolen’ er, kan man derimod ikke nøjes med at beskrive den med tidløse kategorier: Hvad højskolen er, viser sig igennem dens historie.

Man kan sige, at folkehøjskolen er en idé, som Grundtvig fik – og som sådan findes den ingen steder. For den højskole, han drømte om, blev aldrig realiseret. Det blev til gengæld en masse andre højskoler, der lige siden har vist gennem deres konkrete virke, hvad en folkehøjskole er eller kan være. Samtidig med at det er blevet diskuteret og diskuteret – og diskuteret igen – hvad folkehøjskolen er og skal være.

Højskolen er derfor en evig selvoptaget diskussion om, hvad den selv er. Men det er ikke kun selvoptagethed. For diskussionen handler også om, hvorfor højskolen skal være der: Hvad er vi for mennesker, hvad er vi for et samfund, siden der er eller kan være brug for en højskole?

I 1974 fandt den daværende undervisningsinspektør, Vilhelm Nielsen, at højskolerne var i en situation, hvor der var behov for en ny idédebat. Han samlede derfor en række historiske artikler i et lille hæfte. Men inden Undervisningsministeriet sendte samlingen ud til højskolerne og andre interesserede, blev teksterne forelagt et lille udvalg bestående af Poul Haahr, Herning højskole, Poul Jørgensen, Den rejsende Højskole i Tvind, og undertegnede fra Egå Ungdoms-Højskole. Hæftet skabte en nyttig debat regionalt og på den enkelte højskole på et grundlag, der byggede på traditionen.

Ved hjælp af støtte fra N.F.S. Grundtvigs Fond har det nu været muligt at samle og udgive en større samling af historiske tekster i 50-året for den første udgivelse. Højskolehistorisk Forening og Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark nedsatte et udvalg, der står bag samlingen, som netop er udkommet. Opgaven var vanskelig, og mange gode tekster er ikke kommet med. Hovedsigtet har været mere koncentreret om “hvorfor højskoler” end om “hvordan højskoler”. Ikke fordi det sidste ikke hænger sammen med det første, og heller ikke fordi, det ikke er vigtigt, men for at gøre opgaven så overskuelig, at den var mulig.

Derved er der kommet en samling tekster, der både dykker ned i grundlæggende spørgsmål om menneskesyn, dannelse, demokrati, magt, frihed – med meget mere! Og som samtidig viser, at for at forstå, hvad højskolen er, må man tænke historisk: Folkehøjskolen er per definition en skoleform, der fortsat står til diskussion. For højskolen bygger på den overbevisning, at mennesker er historiske væsner: Vi har skuldre at stå på, vi fødes ikke færdige – og fremtiden står åben.

Hvis den danske folkehøjskole skal holde sig levende og tidssvarende, forudsætter det, at den har et værdigrundlag, der fastholder tradition og mulighed for fornyelse. Folkehøjskoler er ikke en selvfølge. Skoleformen skal hele tiden argumentere for sin berettigelse. Jeg håber, at samlingen bliver et vigtigt bidrag både til forståelse af tradition og som et redskab til fornyelse.

’Højskoletekster – Folkehøjskolens idé og opgave gennem tiden’ er udkommet på Forlaget Højskolerne den 23. august 2024