Skolen for livet: Hvis skolen er for livet, hvad så med teknologien?

Som formand for undervisningsministerens ekspertgruppe om kunstig intelligens og eksamen har jeg brugt det sidste års tid på at reflektere over skole, undervisning og eksamen i en tid, hvor kunstig intelligens findes og allerede bruges flittigt af elever og deres forældre. Hvad betyder det for, hvordan vi driver skole, og ikke mindst: Hvad betyder det for vores evne til at udvikle os som selvstændigt tænkende mennesker, når der altid er et svar ved hånden, som vi ikke selv behøver at tænke os til?

Generativ kunstig intelligens varsler et paradigmeskifte. Teknologien tvinger os til en samtale, som der har været behov for længe, og som samtidig giver os mulighed for at få flyttet tidens usunde fokus på ydre præstation hen mod nysgerrighed og læring. Så længe undervisningen har sit fokus på præstationen, vil fristelsen til at levere varen ved hjælp af teknologien være stor. En meget uheldig konsekvens bliver, at læreren uundgåeligt får øget fokus på snyd. Det truer den vigtige tillidsrelation mellem lærer og elev – og det kan udgøre et større problem for læring end generativ kunstig intelligens i sig selv. Snyd må ikke blive den mest fremtrædende dimension i dialogen mellem elev og lærer. Så hvordan skal vi så undervise?

Vi skal rette blikket mod, hvorfor vi overhovedet holder skole. Vores overordnede formål giver svaret: Når skolens opgave er at uddanne og danne til et liv i et samfund med åndsfrihed og folkestyre, skal vi uddanne eleverne til at kunne tænke frit og selvstændigt. Det er endnu mere påkrævet i en verden, hvor teknologien tilbyder nemme og hurtige svar, og hvor det kræver både viden og kritisk eftertænksomhed at vurdere de svar, teknologien kan præsentere. Vi skal danne og uddanne eleverne til fordybelse, læsning, undren og langsomhed – til samtale med hinanden og med en dygtig lærer, som man vokser ved at møde. Det kræver arbejdsformer, der fremmer elevernes selvstændighed. Og teknologien? Den skal vi gøre både lærere og elever til herrer over i stedet for ubehjælpsomme slaver af. Først da kan den bruges kritisk og konstruktivt som et nyttigt værktøj.

Der har været behov for forandringer længe, og det er ikke kun ny teknologi, der giver et behov for at arbejde på nye måder. Samfundets og den enkeltes ensidige fokus på individuel præstation har længe peget på, at det var nødvendigt at ændre måden, vi underviser og holder eksamen på. ChatGPT blev dermed blot en katalysator. Lad os bruge anledningen til at genoverveje undervisning og eksamen, så skolen skaber børn og unge, der tænker selv og bruger teknologien som et redskab, ikke som et sandhedsvidne. Kun sådan kan vi fortsat være et land, hvor skolesystemet fremmer demokratisk dannelse og skaber selvstændige, reflekterede, dygtige og livsduelige unge, der forstår og vil præge deres samfund, hvor digital teknologi spiller en stadigt væsentligere rolle. Det er mere nødvendigt end nogensinde.