Artikel
Grundtvigsk Tidende

Skolen for livet: Er praktisk arbejde kun noget godt i statsministerens hoved?

Julie Madsen
af Julie Madsen, formand for Erhvervsorganisationernes Elevorganisation
8/2023

KLUMME. I årets sidste udgave af vores faste klumme 'Skolen for livet' reflekterer Julie Madsen, formand for Erhvervsorganisationernes Elevorganisation, over værdien af praktisk arbejde

Er praktisk arbejde kun noget godt i statsminister Mette Frederiksens hoved? Nej, det er det selvfølgelig ikke, men hvad er det så godt for? For mig er det med til at mindske den fremmedgørelse, der er for mange i forhold til erhvervsuddannelserne. For det er vigtigt, at grundskolen er generelt forberedende og ikke kun mod en boglig uddannelsesvej, som vi ser i dag. Men der er også meget personlig læring over praktisk erfaring, for det er fedt at kunne sætte en hylde op selv, lappe sin egen cykel eller reparere sit eget tøj. Der er altså masser af personlig udvikling at få fra praktisk faglighed i folkeskolen, uanset om man efterfølgende tager en erhvervsuddannelse eller ej.

SKOLEN FOR LIVET

Klummen er en del af serien Skolen for livet, der er et fast indslag i Grundtvigsk Tidende, hvor skiftende skribenter giver tidens skole- og dannelsestendenser et eftersyn. Skolen for livet – sagde Grundtvig. Ikke for velfærdsstaten, ikke for arbejdsmarkedet, ikke for nationen og ikke for den himmelske salighed. For livet.

“En af måderne, vi kan blive bedre til at ligestille vigtigheden af alle fagligheder, er ved at vi alle møder dem. Og det eneste sted, hvor vi alle møder hinanden, er i folkeskolen.”
Julie Madsen

Der er med andre ord flere gode grunde for den enkelte til at blive mere praktisk faglig. Men for samfundet er det en nødvendighed, at vi bliver bedre til at anerkende praktisk faglighed. For faglige evner – uanset hvad de er – er nødvendige for, at samfundet kommer videre. En lærer og pædagog har store fagligheder og en vigtig opgave i forhold til at uddanne fremtidens voksne. På samme måde har VVS’eren og smeden vigtige opgaver, da de bygger samfundet og sælger produkter til verden. Begge ting kræver stor faglighed, men faglighederne er vi for dårlige til at anerkende. Nok fordi for mange ikke kender nok til dem.

En af måderne, vi kan blive bedre til at ligestille vigtigheden af alle fagligheder, er ved at vi alle møder dem. Og det eneste sted, hvor vi alle møder hinanden, er i folkeskolen. Netop derfor giver det god mening, at der kommer mere praktisk faglighed ind i folkeskolen. Vi giver i dag stor anerkendelse til de boglige kompetencer og det er megagodt, men hvorfor er det, det eneste vi anerkender? Det er ikke et enten-eller, som regeringen sætter det op, men et både-og. For selvom det er vigtigt at anerkende flere praktiske kompetencer, er det også vigtigt, at vi ikke stopper med at mene, at boglige kompetencer er vigtige. Men balancen er blevet skæv, og derfor er der noget, der skal genoprettes.

Derfor er det vigtigt, at man husker begge sider af sagen, for jeg kan godt forstå at nogle føler sig truffet af debatten. For når der bliver lagt meget vægt
på den praktiske faglighed, er det ikke, fordi det boglige ikke også er vigtigt, men fordi det praktiske er blevet negligeret i alt for lang tid. Så for mig er de vigtigste grunde til, at folkeskolen skal have mere praktisk faglighed, at det vil gavne den enkelte til personlige ting, og det vil være med til at anerkende, at flere typer af fagligheder er lige vigtige. Det handler ikke nødvendigvis om at få flere til at vælge noget specifikt, men om at kunne vælge på et oplyst grundlag og at respektere de valg, andre har truffet.

Siden 1845 har Grundtvigsk Tidende interesseret sig for den nutid, vi lever i, den fortid, vi kommer af, og den fremtid, vi kan ane. Og du kan være med. Tegn et abonnement her.

Bestil nu