Skolen for livet: Er afskaffelsen af 10. klasse et farvel til de frie skolers bidrag?

Regeringens forslag om at afskaffe 10. klasse alle andre steder end på efterskolerne og samtidig fratage efterskolerne muligheden for at give de, der ønsker det, et formelt stykke brugbart papir på de opnåede kompetencer er ikke blot en omstrukturering af uddannelsessystemet, det er en direkte udfordring til de frie skolers rolle og et tab for eleverne, der søger et år med modning, selvrefleksion og dannelse. Mens intentionen om at styrke overgangen til erhvervsuddannelserne kan synes fornuftig, risikerer denne reform at underminere nogle af de mest værdifulde aspekter af det danske skolesystem.

I dag udgør de frie skoler – efterskoler, private skoler og friskoler – en væsentlig del af 10. klasse-strukturen. Mange elever vælger efterskoleopholdet som en unik mulighed for at udvikle sig personligt og socialt, samtidig med at de får faglig ballast. Efterskolerne tilbyder ofte en helt særlig kombination af fællesskab og faglighed, der ikke findes andre steder i uddannelsessystemet.

Regeringens klare ønske er, at flere elever vælger efterskole i 8. og eller 9. klasse. Incitamentet til, at de unge skal hurtigere og mere snorlige igennem systemet uden svinkeærinder taler sit tydelige sprog. Måske er det en tanke værd i en positiv retning… men hvis flere elever vælger efterskolen tidligere, risikerer vi, at 10. klasse gradvist mister sin betydning som et dannelsesår og i stedet bliver en undtagelse for de få.

Med regeringens forslag bliver det også mere sandsynligt, at efterskolerne kan udvikle sig til en arena primært for de ressourcestærke familier. Efterskolernes betydelige egenbetaling er allerede en barriere for mange familier, og uden en stærk offentlig opbakning til 10. klasse risikerer vi at skabe en opdeling, hvor efterskoleopholdet bliver en eksklusiv oplevelse for dem, der har råd.

Hvis 10. klasse fjernes som en valgmulighed i folkeskolen, vil flere unge sandsynligvis søge mod efterskolerne, hvilket kan presse optaget og priserne yderligere. Det kan føre til en situation, hvor de frie skoler ikke længere repræsenterer den bredde og mangfoldighed, de er kendt for, men i stedet bliver et symbol på social skævhed. Dermed mister vi en væsentlig del af efterskolernes styrke: Deres evne til at samle elever på tværs af baggrunde og skabe et unikt fællesskab.

Regeringen begrunder afskaffelsen med, at 10. klasse forlænger uddannelsestiden og skaber unødvendige omveje for unge, der kunne gå direkte videre til ungdomsuddannelser. Men denne argumentation er problematisk. Uddannelse bør ikke kun handle om at skynde sig gennem systemet. For mange unge er 10. klasse et redskab til at opnå den afklaring og modenhed, der gør dem bedre rustet til at vælge en uddannelsesvej, de kan gennemføre. 

Forslaget om at erstatte 10. klasse med en erhvervsrettet indsats signalerer en prioritering af arbejdsmarkedets behov over elevernes individuelle udvikling. Det er et paradigmeskifte væk fra dannelse og mod udelukkende at se uddannelse som en økonomisk investering. Dette er ikke kun en risiko for de frie skoler, men for hele vores samfund.

Dannelse handler om at skabe hele mennesker, der ikke kun kan tilpasse sig arbejdsmarkedet, men også bidrage aktivt til demokratiet og samfundet. At fratage unge muligheden for at tage 10. klasse på egne præmisser er at reducere deres handlemuligheder og styrke den ensretning, vi som samfund burde arbejde imod.