Menu
Artikel
Grundtvigsk Tidende

Skolen for livet: Det formålsløse folkeskoleforlig - hvad er skolen til for?

af Keld Skovmand, forfatter og skoleforsker ved Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet, Trondheim
3/2023

KLUMME. I denne udgave af vores faste klumme 'Skolen for livet' får Keld Skovmand, forfatter og skoleforsker ved Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet i Trondheim, ordet, når han tordner mod folkeskoleforliget, som blev indgået den 19. marts. Læs med her

Der er 19. marts indgået en aftale om folkeskolen, som bærer overskriften ”Frihed og fordybelse – et kvalitetsprogram for folkeskolen.” Kvaliteten i programmet består blandt andet i en tilbagespoling til tiden før den forkætrede folkeskolereform fra 2013 og et opgør med den blinde digitalisering af skolen. Det har markant signalværdi, at opgøret med den såkaldte ’læringsmålstyring’ føres til ende, og at der afsættes 540 millioner kr. til analoge læremidler over en tiårig periode. Dette er positivt, men også udtryk for problematiske pendulsvingninger, der tyder på, at politikerne ikke ved, hvad de vil med skolen fra det ene tiår til det andet og på langt sigt. Programmet er gennemgående visionsløst og udpeger ingen klar retning for vores fælles skole.

SKOLEN FOR LIVET

Klummen er en del af serien Skolen for livet, der er et fast indslag i Grundtvigsk Tidende, hvor skiftende skribenter giver tidens skole- og dannelsestendenser et eftersyn. Skolen for livet – sagde Grundtvig. Ikke for velfærdsstaten, ikke for arbejdsmarkedet, ikke for nationen og ikke for den himmelske salighed. For livet.

“En fagligt stærk folkeskole er ikke et gyldigt formål i sig selv. Ro i klassen resulterer ikke i ligeværd, mindre skærm maksimerer ikke demokrati, og lokal valgfrihed fører ikke til åndsfrihed.”
Keld Skovmand

Frihed uden formål

Præsentationen af kvalitetsprogrammet er pakket ind i en iltfattig frihedsretorik, der må ses som et udtryk for, at et politisk flertal efterhånden har fattet, at det ikke lader sig gøre at detailstyre folkeskolen fra centralt hold: ”Et bredt flertal skruer markant ned for styringen af folkeskolen til fordel for mere lokal frihed,” hedder det som det første i annonceringen af aftalen på ministeriets hjemmeside. Det er frihedsdemagogi. Det er for det første helt uklart, hvad ”lokal frihed” betyder, bortset fra at skolerne selv kan få lov til at løse de uoverkommelige problemer, de står overfor – fx omfavnelsen af stadig flere børn med særlige behov og diagnoser. For det andet risikerer friheden at efterlade et tomrum, fordi man ikke erstatter det, man fjerner, med noget andet.

Frihed er en frihed fra styring, men ikke en frisættelse til noget. Friheden tjener ikke noget tydeligt formål – ud over at kunne friholde politikerne og staten fra ansvar. Målstyringen af skolen i 2013 skete på bekostning af en forpligtende forankring i folkeskolens formålsparagraf, hvilket blev mødt med skarp kritik. Når der skrues ned for styringen, kunne man derfor tro, at der ville blive skruet op for formålet. Det er ikke sket. Folkeskolens formålsparagraf er angivet forrest i programmet, men nævnes i øvrigt kun i forbindelse med det nye valgfag ’teknologiforståelse’, som ”i forlængelse af folkeskolens formål skal bidrage til elevernes demokratiske dannelse.” Det virker lidt barokt og en smule formålsflovt. Ét valgfag. Teknologiforståelse! Folkeskolens formål? Demokratisk dannelse??

Programmeringsfejl?

Det ser ud til, at politikerne under programmeringen har glemt, hvad vi holder skole for. Således er den ønskede kvalitet ikke forankret i vores fælles værdigrundlag, som er knæsat i folkeskolens formål: Åndsfrihed, ligeværd og demokrati. ”Regeringen ønsker en fagligt stærk folkeskole med ro i klassen, mindre skærm og mere lokal valgfrihed,” udtaler undervisningsministeren. En fagligt stærk folkeskole er ikke et gyldigt formål i sig selv. Ro i klassen resulterer ikke i ligeværd, mindre skærm maksimerer ikke demokrati, og lokal valgfrihed fører ikke til åndsfrihed.

Siden 1845 har Grundtvigsk Tidende interesseret sig for den nutid, vi lever i, den fortid, vi kommer af, og den fremtid, vi kan ane. Og du kan være med. Tegn et abonnement her.

Bestil nu