Gørelyst i det nye grundtvigske gymnasium: Epx

Der er en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse på vej i Danmark. Ambitionerne er store. Ønsket er en retning i gymnasiet, der skal tilbyde alsidige praktiske færdigheder side om side med almindelige gymnasiefag med adgangsgivende eksamen til både korte og lange videregående uddannelser efter to eller tre år. 

Den nye ungdomsuddannelse epx vil erstatte kommunernes 10. klasse, eux, gf1 og HF, og det er en strategisk målsætning, at epx også skal kunne tiltrække unge fra de andre retninger i det gymnasium, vi kender i dag. Loven blev vedtaget ud af den dobbelte erkendelse, at gymnasiet er den mest søgte ungdomsuddannelse, og at den derfor skal medvirke til at skabe det bredest mulige grundlag for videreuddannelse på universitet, professionshøjskoler, og erhvervsuddannelser.

Uddannelsen skal åbne for elever i 2030, og det er lige nu, at brikkerne lægges. Derfor dette indspark i debatten. 

Hånd & Ånd

Gymnasiet og almen dannelse er to sider af samme sag. Etableringen af den nye retning epx har åbnet for en tiltrængt overvejelse af de praktiske kundskaber i den almene dannelse. Hånd og ånd hører sammen. Og hvis ambitionen med det nye gymnasium skal lykkes, er det vigtigt, at ingen af delene mangler. Kundskaber, der forudsætter koncentration i boglige fag, skal fortsat være et kendetegn for gymnasiet, men med epx-retningen vil koncentration om den praktiske udøvelse også blive et kendetegn. Viden, kundskaber og færdigheder kan gå gennem håndværk, tegning, musik, idræt, simulation, og eksperimenter. Vi skal have en gymnasieretning, hvor hele kroppen er med, hvor koncentrationen også er helliget lærerige og virksomme aktiviteter, og hvor eleverne vil få erfaringer med reelle arbejdsfællesskaber. En uddannelseskultur, hvor praksis og boglige færdigheder forenes med den almene dannelse som formål, som kan blive en vej til en hel række erhverv.

Det er dertil en forudsætning for, at uddannelsen kan blive attraktiv, at den tager udgangspunkt i de unges liv og lyst, og at skolen understøtter elevernes mod og kundskaber i forhold til at tage ansvar i samfund og verden. Efterskoler, højskoler, erhvervsskoler og kommunernes 10. klassecentre har erfaring, som det er oplagt at trække på.

Gørelyst

Undervisningsminister Mathias Tesfaye (S) nedsatte et ekspertudvalg og tilknyttede et lærerpanel, som udkom med en afrapportering før jul med 'Anbefalinger til indhold på epx'. I rapporten er ’gørelyst’ det nye ord. Lysten til at gøre noget, skabe noget sammen med andre og tage del i fællesskaber. Praksis som vejen til erfaring og nysgerrighed efter viden skal være den gymnasiale bro til en bred række af uddannelser.

Gørelyst. Det, du gør, bliver du bedre til. Det er den pædagogiske tænker John Deweys ’learning by doing’ på slagfærdigt dansk. Ordet skaber billeder af en skoledag, der summer af synlige undervisningsaktiviteter i værksteder og velegnede lokaler til praktiske arbejdsformer, simulation, produktion og kreative udtryksformer. I anbefalingerne er forslag om forskellige grene i epx, fx skal der være en gren med vægt på udeliv, krop og sundhed. Det er et godt tiltag, der vil kunne samle mange af de unges liv og lyst i et alment dannende perspektiv med viden og erfaringer om både kulturog naturgrundlag og danne bro til kommende uddannelsesvalg. Det nuværende HF tiltrækker unge med kreative interesser, som ikke vil stx- eller hhx-vejen. De kommer til at savne et kreativt miljø. De kunstneriske fag, musik, billedkunst og medier mangler i det fremlagte forslag, men det er en hel afgørende del af en gren i det epx, der gerne vil summe af gørelyst, og de skabende fag udgør et vigtigt bidrag til deltagelse i det fælles liv – og er dertil afgørende for de elever, der fx vil være pædagoger. Men det mangler i den brede dannelsesforståelse, som ekspertgruppen fremlægger.

Brede fag 

Lige nu fylder det meget, hvor epx’erne skal ligge. Hvor er den lokale forankring? Der bør arbejdes for, at epx ikke kommer til at strande i en kamp mellem institutioner, fag og lærer og ækvivalensvurderinger fra STUK. Epx kalder på en bred sammensætning af lærerkræfter, både kandidater lærere med uddannelse fra professionshøjskoler og den frie lærerskole, erhvervsakademier, håndværk og grønne erhverv.

Fagene er en måde at organisere uddannelse på. De grundlæggende kundskaber i dansk, engelsk og matematik skal have plads, men måske er det ikke først og fremmest fag, der skal være i fokus. Måske skal der lægges mere vægt på bredden i fagene: Giv de kommende epx-elever et naturfag med biologi, geografi, fysik-kemi, og et kulturfag med både historie, samfundsfag og religion. Disse brede fag kan trækkes ind i praksis, reflektere etiske, samfundsmæssige og videnskabelige problemstillinger og profitere af at være nærværende i almen forstand. 

Der er lagt op til at gentænke prøver – og nye prøveformer. Det er vel nok godt. Men udspillet burde have så meget selvtillid i at skabe en attraktiv gymnasial gren, at en bestået eksamen fra folkeskolen blev adgangsgivende til alle grene af gymnasiet. Det vil for alvor bidrage til at sidestille de forskellige uddannelsesvalg. 

Ved vedtagelsen af loven om epx var vi flere, der udbrød: Nu skal Grundtvig endelig ha’ sit gymnasium. Der er gode traditioner for at forme en uddannelse, der forener hånd og ånd, hvor erindring og viden om vores samfund, dets kultur og institutioner, i et virksomt og skabende engagement, danner den enkelte i fællesskab med andre.