Besvar trussel med kærlighed!

Grundtvigs fædrelandsdigt ’Den Danske Nødvendighed’ udkom i det patriotiske ugeblad Dannebrog i juni 1853. Bladet blev udgivet af Den danske Forening. Grundtvig var selv redaktør af ugebladet, ligesom han også var medstifter af foreningen. Den havde til formål at værne Danmark mod de farer, der truede landets eksistens. Det skulle ske med lovlige midler og med Guds hjælp - som der stod i indbydelsen til foreningen. Truslen mod Danmark kom fra Tyskland.

I Londontraktaten, 8. maj 1852 bestemte de europæiske stormagter (på Danmarks vegne, men dog med dansk deltagelse), at den danske helstat, dvs. Danmark og de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg, skulle forblive ét rige. Det var dette krav, Grundtvig anså som en trussel mod kongeriget Danmarks fortsatte eksistens. Fædrelandsdigtets titel, 'Den Danske Nødvendighed', er en omskrivning af statsminister Bluhmes betegnelse ’den europæiske nødvendighed’, som var den politik, han og regeringen mente, ville holde sammen på helstaten.
Politikken skulle imødekomme stormagternes ønsker og krav og sikre ro og stabilitet i Østersøområdet. ’Den Danske Nødvendighed’ består af 20 strofer, og digtet kan deles i to distinkte dele. Strofe 1-12, der beskriver truslen mod Danmark, og strofe 13-20, der besynger Danmarks glorværdige fortid. Opretholdelsen af helstaten må ikke gå ud over Danmark som selvstændig nation. Derfor kan det blive nødvendigt at ty til nødværge, hvis den nationale selvstændighed er truet.

Grundtvig vil erstatte Bluhmes europæiske nødvendighed med sin egen danske nødvendighed. Truslen skyldes Tysklands politiske interesser i de tre hertugdømmer. Grundtvig sammenligner den med Ragnarok, altså verdens undergang, fra den nordiske mytologi. Den tyske trussel skal dog ikke imødegås med magt, men med kærlighed i dens mange former: Fædrelandskærlighed, kærligheden som lovens fylde, den himmelske og jordiske kærlighed og kærligheden som livets forudsætning og modsætning til døden.

Digtet blev optaget i Højskolesangbogen i 1939 under titlen ’Kærlighed til fædrelandet’ (nr. 381 i den seneste udgave af Højskolesangbogen). Der var tale om et uddrag på seks strofer bestående af strofe 13-15 og 18-20 fra førsteudgaven. Med den nye titel og udeladelsen af de resterende 14 strofer udviskes de polemiske og politiske elementer i sangen til fordel for besyngelse af Danmarks glorværdige og mytologiske fortid. Det er ikke godt at vide, hvorfor netop disse strofer blev udeladt, siden Europa i 1939 stod på randen af et sandt Ragnarok.