Socialisme findes i mange former – det har den altid gjort

En række borgerlige stemmer har kritiseret foreningen Grundtvigsk Forum for at bringe Pelle Dragsteds socialistiske lighedsidealer sammen med Grundtvigs tanker om folkelighed. Men Dragsteds projekt har også mødt hård kritik fra venstrefløjen: Der er røster, der mener, at Dragsteds ideer om en nordisk socialisme er så langt fra en egentlig socialisme, at der blot er tale om en opdateret form af en gammel socialdemokratisk reformisme: ”Dragsted har ikke vist en vej uden om revolutionen, men en vej, der ender præcist, hvor socialdemokratiet er endt: i reformismens blindgyde. Nordisk socialisme er blevet en bestseller, og det vidner om en tørst efter ideer på venstrefløjen. Det siger dog mest om venstrefløjens teoretiske og ideologiske fallit de sidste årtier. Men det gør det så meget desto vigtigere at modgå Dragsteds ideer. Dragsted forsøger at overbevise os om, at det slet ikke er nødvendigt med en revolution, ja, at den ligefrem er farlig. Men det er Dragsteds ideer, der er farlige for den socialistiske venstrefløj,” lyder det blandt andet i en anmeldelse af Nordisk socialisme på netmediet Revolution.
Publikation af Revolutionære Socialister og Marxistiske Studerende.
Men har Nordisk socialisme og ’genopdagelsen’ af de grundtvigske tanker om andelsbevægelsen og de kooperative virksomheder intet med hverken socialisme eller marxisme at gøre? Og kan man med fødderne plantet i marxistisk jord på samme tid hævde, at en retfærdig økonomi i socialistisk forstand både kan bestå af socialistiske og kapitalistiske elementer? Ja, det kan man i høj grad, hvis man spørger dr.phil. og forfatter Henrik Yde: ”Karl Marx forholdt sig i den grad til kooperationen, som han så udfolde sig hos Rochdale-væverne, der i 1844 dannede verdens første brugsforening nær Manchester, og som formulerede de kooperative grundprincipper. Han så i Das Kapital på kooperationen i dennes bogstavelige betydning: Samvirke og samarbejde – et produktionssamarbejde bygget på arbejdsdeling som en forudsætning for kapitalistisk storproduktion. Men hvor kapitalisten giver arbejderne andel i profitten, overskrides kapitalismens
logik, og dermed havde de ikke længere brug for nogen til at kommandere over sig, når de selv havde både del og andel i det.”

Ordet revolution betyder jo bare omvæltning

Mange socialister med rod i Karl Marx´ tanker vil dog hævde, at modsætningen mellem på den ene side kapitalisterne – dem, der ejer produktionsmidlerne – og på den anden side arbejderklassen – det store flertal, der må sælge sin arbejdskraft for en løn – vil vokse sig så stor, at en revolution er nødvendig. Men, ifølge Henrik Yde, er det netop Karl Marx’ pointe i eksemplet med Rochdale-væverne, at de kan klare sig uden en kommanderende arbejdsleder: ”Das Kapital handler ikke mindst om, hvordan enhver produktionsform fx slavesamfundet, feudalismen eller kapitalismen bærer kimet til en ny form i sig. Den viser sig fx i kooperationen, der er frembragt af kapitalisterne til at frembringe profit. Men den bærer samtidig kimen i sig til at skubbe kapitalisten ud. Ordet revolution betyder jo bare omvæltning, altså grundlæggende forandring, og Marx forudså, at kapitalismen på en eller anden måde sprænger sig selv. Og så skal der skabes noget nyt bagefter. Og den overgang er jo en revolution. Men han var meget statskritisk, og man skal også huske på, at der er meget stor forskel på at tale om Staten i midten af 1800-tallet, hvor Marx virkede og så på vores stat, som vi kender den i dag. I dag er staten jo en meget omfattende organisme, som ikke alene tager sig af voldsapparatet, men også tager sig af skolerne og sundhedsvæsenet osv.”

Socialisme går ikke ud på at gøre alle lige

Erklærede socialister kan indvende, at en arbejderkooperation ifølge Marx så bare går ud på, at arbejderne bliver tvunget til at agere som kapitalistiske virksomheder på arbejdsmarkedet. Og det er på sin vis rigtigt, mener Henrik Yde. ”Men det viser sig jo, at man sagtens kan konkurrere. Og Marx noterede også, at det første der sker, når arbejderen får andel i egen fabrik er, at spildet af arbejdsmaterialer forsvinder. Og det er dog bedre, at arbejderen selv får overskuddet af sit arbejde, end at en tilfældig kapitalist gør det. Hvis man forestiller sig det her vokse frem på verdensbasis, så kan der jo komme et tidspunkt, hvor overskuddet er blevet tilstrækkeligt til, at alle kan få efter deres behov. Om der så er nogen, der er i stand til at spise tre T-bones frem for én, kan jo være ret ligegyldigt. Det er en misforståelse at tro, at socialisme går ud på at gøre alle lige. Man plejer at sige, at den giver alle lige muligheder. Men hvis du går tilbage i
socialismens og anarkismens historie, så er der meget lidt ligemageri at hente der. Marx havde intet med ligemageri at gøre. Heller ikke en før-marx’sk socialist som franskmanden Saint-Simon, der formulerede parolen ’fra enhver efter evne, til enhver efter behov’ var nogen ligemager, for behov er jo forskellige.”

Urkristendommen er udtryk for et stykke kommunistisk historie

Faktisk skal man, ifølge Henrik Yde, tilbage til urkristendommen for at finde noget, der minder om ligemageri, men egentlig var der også dér tale om behovstænkning: ”Saint-Simon var bl.a. inspireret af Apostlenes Gerninger, hvor de troende var fælles om alt. De rige af dem solgte deres ejendom og ejendele
og delte det ud til alle efter enhvers behov. I den tidlige stenalder, der vel omfatter 90 procent af menneskehedens historie, havde man også fuldstændigt fælleseje. Hvorfor ikke kalde det for kommunisme? Det betyder jo bare fællesskab,” forklarer han og fortsætter: ”Der er ikke nogen, der har patent på ordet
socialisme. Socialisme findes i mange former. Det er vist gennem hele verdenshistorien. Men der er sandelig forskel på de fællesskaber, man havde i jæger-samler-samfundene og så det, man har i dagens Danmark, fx.”