Skolerne har glemt demokratiet

Det er ikke meget, eleverne har indflydelse på længere på landets folkeskoler – og det kan få alvorlige konsekvenser for vores demokrati. Advarslen kommer fra formanden for skolelederforeningen, Claus Hjortdal, som efterlyser meget mere nærdemokrati på skolerne. Det er især den berømte og berygtede folkeskolereform fra 2014, som har skubbet eleverne uden for døren, når det gælder medindflydelse på skolegangen, lyder det fra Hjortdal. “Med skolereformen gik det for alvor op for mig, at vi er kommet for langt væk fra medinddragelse af eleverne. Vi har en smuk formålsparagraf i folkeskolen, som vi indimellem glemmer. Den handler om folkestyre, demokrati og medborgerskab. I dagligdagen glemmer vi den del. Der er mere mål end formål i dag”, siger Claus Hjortdal og tilføjer: “Da jeg var lærer i 1986, arbejdede vi sindssygt meget med elevdemokrati. Eleverne var med til at bestemme, hvilke bøger vi skulle læse i undervisningen. Eleverne skulle også selv forestå undervisningen i temauger. Der var i det hele taget en medinddragende proces om det at gå i skole. Det er forsvundet helt ud af skolen i dag.”

Skolereformens intention var blandt andet at gøre eleverne fagligt dygtigere, og skolerne opstillede derfor en lang række mål for alle fag og på alle niveauer. I iveren efter at måle eleverne glemte skolerne, ifølge Hjortdal, noget helt essentielt – nemlig at give eleverne erfaring med at træffe beslutninger om skolen og undervisningen.

Grundloven skal fejres med et brag

Skolerne – ja faktisk hele landet – har brug for, at vi stopper op og giver vores demokrati og grundlov kærlig opmærksomhed, lyder det fra Claus Hjortdal, som i den erkendelse har sat sig for være
med til at starte en grundlovsbevægelse med initiativet Grundlovsfesten, der skal gøre både voksne og børn bevidste om, at vi ikke må tage demokratiet for givet: “Grundloven er sindssygt vigtig for et samfund. Den forhindrer, at der kan komme en despot og trumfe sine egne forslag igennem. Grundloven har en meget vigtig funktion og sikrer det demokrati, vi har i Danmark. 

Vi ser, hvad der sker i Israel lige nu hvor Netanyahu forsøger at bøje demokratiet efter sine egne behov, vi ser Trump i USA, og tendenser i England, hvor Boris Johnson var ude i kanten af systemerne og mente, der gjaldt andre regler for ham under corona-nedlukningen. Vi kunne også nævne Ungarn, Polen og Rusland, hvor manglen på en grundlov skaber bemærkelsesværdige beslutninger.”

Hvorfor er det vigtigt at få børnene med i en fejring som Grundlovsfesten? 

“Det er vigtigt at starte med børnene, blandt andet fordi de unge mennesker i dag får deres viden om demokratiet ad andre kanaler, end vi voksne har været vant til. Vi havde for længe siden kun én tv-kanal, i dag taler man om ekkokamre på sociale medier, hvor ensporede holdninger bliver kraftigt forstærket. Og det er ikke sikkert, at der står meget om demokrati i de ekkokamre.” 

“Grundlovsfesten er et spark over skinnebenet til os alle sammen. Husk nu, vi er i et demokrati, vi skal tage vare på. Det er noget vi skal kæmpe for og holde ved lige.”

Hvad er de største udfordringer med at vække en grundlovsbevægelse i Danmark?

“Når vi i bestyrelsen rækker ud efter folk, får vi rigtig mange positive tilkendegivelser. Vi får støtte fra Nordea-fonden, og vi får vigtige personer til at tage det alvorligt. Det sværeste lige nu er at få skolerne til at gribe idéen og føre den ud i livet. Skolerne har deres læreplaner og underviserne har travlt. Lige i øjeblikket er der et pres på lærerne og pædagogerne, men vi håber, at der fra næste år er flere, der får en fejring af grundlovsdag med i årsplanerne.”

“Vores opgave er at skabe incitamentet til at elever, lærere, pædagoger og skoleledere får lyst til at markere grundlovsdag. Hvordan de vil gøre det, dét er den demokratiske del. Måske vil skolerne lave en teaterforestilling eller en fest med musik og taler. De bestemmer selv, sammen med eleverne.”

Hvad drømmer du om, Grundlovsfesten kan blive til?

“I USA og Norge har de en national helligdag, hvor de hylder landet. Drømmen er, at grundlovsdag bliver forankret hos de unge som en dag, de og vi glæder os til. Jeg håber, at vi alle i fremtiden hejser flaget for grundloven og fejrer, at vi har en lov, der værner om demokratiet og forhindrer ragnarok.”